Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ren" engang maatte ophtee, "denne siendtlige Vra-
gen," som "ikke blot trasfer ham, men ogsaa An-
dre." Saa meget som jeg end har det samme On-
ske, saa sinder jeg dog, at min Kritik over Varins
gerne ikke var nogen Anledning sor Digteren tit
just her at yttre det. Besynderligt er det ogsaa, at
Hr. kpros. Oehlenschltiger bestandig omtalee sin Re-
eensent som en Anonym, uagtet denne dog har
navngivet sig i Indholdsfortegnelsen til forrige Aar-
gang af den flvvende Post. Og endelig finder Prof.
Oehlensehlckger (C. 1st) en Modsigelse i at jeg selv
har givet min Kritik begge Prædikater af alvorlig
og flygtig, og mener ar det sidste er det som iseer
tilkommer den, eftersom jeg i det tredie Stykke af
Kritiken har tilfeiet noget, sotn jeg selv tilstaaer at
have glemt i det andet; samt (S. 2o) fordi jeg ikke
har indladt mig paa en spekiel Analyse af Zoe og
Georgiov, og Tragedienk svrige, mindre væsent-
lige Charaeterer. Gjerne vil jeg tilstaae, at min
Kritik var flygtig skreven; hvert enkelt Stykke af
den blev trykt ligesaa hurtigt, sont det var færdigt
fra Pennen, og inden det derpaa folgende endnu
var skrevet: den har desuden ikke ndgivet sig for
nogen fuldsttendig Kritik, men har kun villet gjelde
for et Sttpplement til hvad som allerede var skre-
vet for og imod Yttringerne. Men fordi den er
flijgtig skreven, behover den ikke at vare flygtig
ttenkt, og herpaa kommer det fornemmelig an. For
imidlertid at godtgjere at den ikke er opstaaer siden
efter et modent Overleg, vil det nu vare nodvenr
digt at see hen paa Digterens vigtigste Indvendin-
ger imod den, for at nndersvge, otn han virkelig
har gjendrevet den, og hvorvidt det som han paa
meer end eet Sted i sit Skrift forsikkrer at have
beviist, virkelig kan ansees for at vare det.
Hr. Prof. Oehlenfchliiger begynder med at ville
gjendrive den af mig fremsatte Anskuelse af hans
poetiske thie, som jeg har antaget at vare mere
lyriskyepisk, end dramatisk. Denne Paastand
kalder han (S. s) et Magtsprog, fremsat uden grun-
dig llndersogelse og uden Beviis; og medrette si-
ger han, at kun mod Grunde kan man stride, ikke
mod Meningen Naar han derfor tilsoier, at Re-
censenten med alt det har Ret til at beholde sin
individnelie Mening, saa tilsteder han Rerensenten
en alt for stor Ret, thi Enhver er ansvarlig for
sine Meninger, og dobbelt, naar han osfentlig frem-
satter dem. Hvo som ikke kan heeve sin Mening
tilSandhed, har saaledes ingenlunde Ret til at be-
holde hiin, men er forpligtet til at gjenkalde den.
Men Hr. Prof. Oehtensehlagers modsatte Paa-
stand, nemlig at hans Genie fornemmelig er dra-
matisk, turde maaskee selv vtere en Mening, der
ikke stetter sig paa grundig Undersegelse. Dette
synes han virkelig selv at have folk, thi han ap-
pelleree forst til den offentlige Dom, og i Bevidst-
heden af at denne ikke kan afgive noget Beviis, siger
han, at hatt aldeles ikke vil indlade sig paa at be-
vise sin Sataingx og dog ferer han strax efter et i
det mindste indireet Beviis derfor, som jeg nu strax
kommer til at undersøge. Kun forelabig maa jeg
betntrrke, at vist ingen Kritiker er mere tilbøielig
end jeg til at give den offentlige Dotn al den Ret
som tilkommer den; men ligesom man ikke boe
over-see den ossentlige Dom, saa bar man heller ikke
slutte sig til meer end hvad der liggeri den. At
Oehtensehleigere Tragedier ere almindelig elskede, er
et Factutn, og heraf kan vi slutte (selv om vi el-
lers ikke vidste det) at de maa indeholde noget For-
trinligt, men vi tor ikke slutte, at de ere frie for
Mangler, ligesaalidt som vi derefter kan bestemme,
hvori det Fortrinligt, og hvori Manglerne ere at
soge. Da Oehlenschltiger upaatvivlelig er en sand
Digter, saa ere hans Tragedier, ligesom hans ane
dre Parter, poetiske, og dette er hvad den os-
fentlige Dom har anerkjendt; men hvorvidt de til-
lige ere dramatiske, derpaa kan den ikke indlade
sig, thi dette er et techntsk Spvrgemaal, som ene
Kritiken kan besvare.
Men da Hr. Prof. Oehlenschltiger bedreider
mig (S. 13) at have taget Ordet technisk i en
hidtil usædvanlig Betydning, faa maa jeg forklare
hvad jeg forstaaer derved. Det Techniske i et Dig-
tetveerk kalder jeg dets Overeensstemmelse med den
Digtart hvortil det hsrer. Det Poetiske kan ofte
vtere adskilt fra det Teehniske. Saaledes kan en
Tragedie have et poetisk Stof, og i sin Udførelse
vidne om en poetisk Aand-, men den kan med alt
det forfeile Tragedienc Fordringer, thi Digterver-
ket skal ikke blot i Almindelighed veere poetisk, men
det skal ogsaa i alle Hensender svare til den spe-
eielie Modisieatiott af lPoesien, hvortil det vil hen-
hsre· Et Spott, et Dramer skal ikke blot veere yde-
tiske, men det forste skal tillige verre episk, det an-
det dramatisk. Saaledes er da kun det Techniske
Gjenstand for Kritikenz det Poetiske i Almindelig-
hed maa overlades til den umiddelbare Fvlelse, til
den offentlige Dom. Der var en Tid, da man
i alle Lande, forledet ved en misforstaaet Efterligr
ning af de franske Menstece, meste-l sansic VVM
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
