Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
saae det Poetiske i Kunstværk-t, og ene og allene
holdt sig til det Techniske, men dette, adskilt fra
hiint, bliver ligesaa vel til Spidssindighed, som
det Dialektiske, naar det adskilles fra Speeulatio-
uen. Hvor det Povtiste ikke er tilstede, som en
usynlig Basis, der kan og bar ikke være Tale om
det Tethuiske, thi dette studer kun Sted under For-
udsætningen af hiint. Hvad man dengang behand-
lede sosn den techuiske Betragtning eller Critiken,
var folgelig ikke andet, end en tom Undersogelse
af hvorvidt ethvert Digtervark svarede — ikke til
den Digtart hvorunder det henhorte, thi den en-
kelte Digtart kan ikke udvikle sig uden af det Poe-
tiske i Almindelighed — men til de almindelig an-
tagne Meninger otn Digtarten, som Fordom og
Convenienz engang havde indført som ufravigelige
Troes-Artikler. Da den poetiske Aand gjenvattes
i Poesien, og da sfor isatr at holde os til vor egen
Literatur) Oehlenschltiger saa magtigcn bidrog tll
en sand Gienfodelse af sin Kunst, maatte hiin opve-
tiske Kritik gaae tilgrunde med den upoetiske Skole
sotn havde fremkalde den. Den nye Kritik ansaae
det nu medtette for det vigtigste, fvrst at under-
soge ved ethvert Digterværk, om det Poetiske var
tilstede deri, thi ellers kunde den spare sig al vi-
dere Betragtning; men det er aabenbart at denne
noe 2lrt af Kritik selv kun er Qvergangen tll en
tredie Art, sotn er den eneste rigtige; thi hvo fo-
ler ikke, at der ved hiin anden Art as Kritik egent-
lig slet ingen Kritik fremkommer, men kun Erkjen-
delse af Digterverkete poetiske Fortjeneste i Almin-
delighed, en Erkjendelse som man gjor bedre i at
overlade til den umiddelbare Følelse, eftersom den
ikke kan motiverek, med mindre man gaaer ind i
det Tethniske2 Den forste Art as Kritik maa saa-
ledes optages paany, men renset for den væsent-
lige Mangel, som forhen plettede den. Bedøm-
melsen as det Tethniske er uundgaaelig, men den
maa statte sig paa Folelsen af det Poetiske, d. e.
Kritiken maa, som alt hvad der er dialektisk, ud-
springe af noget umiddelbart, thi ellers er den tom;
men det Umiddelbare kan ligesaalidt undvære hiitt
Reflerion af sig selv, thi ellers er det intetsigende.
Den poetiske Kritik, om jeg saa maa kalde den,
denne Art as Kritik, sotn blot otntaler det Poeti-
ske, men aldeles ikke treenger ind i det Techniske,
er endntt den gjerngse baade i Literatur og Thea-
ter, og isærdeleshed i Musiken, men hvo foler ikke
at den allerede har overlevet sig selv, og tranger
til at oplives af en anden? Hvo er ikke kjed af
disse evige Tautologier, som ikke sige andet endt
»Dette er stivne, fordi det er skiont," eller: «Dette
er stet, fordi det er slet?« thi anden Mening sin-
dos ikke ien Bedommelse som f. Ex. denne: "Dette
Stykke er fordrersseligt, thi Stoffet er særdeles poe-
tisk; Choraetererne A, B og C ere ypperlig udma-
lede, Handlingen er l hai Grad interessant, det
Hele har eet poetisk Colotit, en stor Idee gaaer
derigjennem,«’ o. s. v. J denne Art ere næsten
alle vore testhetiske Bog- Theater- og Musik-Kritiker
asfattedez over enhver af hine enkelte Sætninger,
som jeg for Kortheer Skyld ikke har villet udfore
videre, udbreder man sig nu vidtlostigen, men
paa den samme tantologiske Maade, nemlig at
Handlingen er interessant, fordi den er interessant;
Ideen stor, fordi den er stor, o. s. v., og dette
antager den godmodige Læser for en Motivering af
Paastandene, idet han nemlig i sidste Instans ta-
ger sin Tilflugt til den Sætning, at Kritiken dog
ikke kan fattes uden af dem, som er i Besiddelse
af den umiddelbare Anskuelse, ligesaalidt som en
Bestrivelse over Farverne kan hjelpe den som er
blind fodt. Men saa sandt som dette er, saa vist
er det ogsaa, at ligesom den Seende kan undvære
Farvernelt Bestrivelse, saa kan det poetiske Men-
neske ogsaa undvære hiin Art as Kritik, der selv
ikke gaaer udenfor den umiddelbare Anskuelse, han
allerede er i Besiddelse as, men kun med intetsi-
gende Ord udtveerer den til den blotte Form af en
Resierion, hvori ingen Resiexion er. Fra Begyn-
delsen af har det varet disse Blades ivrigsie Be-
strabelse at give Kritiken denne hoistnodvrndige Im-
pulti til at gaae udenfor det umiddelbare, ved at
gjøre det Teehniske til sin Gjenstand. Dette skeer
derved, at den forbigaaer med Taushed alt hvad
der ikke lader sig udvikle dialektisk, altsaa Stoffet,
som er det umiddelbar Poetiske, medens den deri-
mod henvender sin hele Opmrrrlsomhed paa Planen
og udforelsen, og undersøger, hvorvidt disse ere i
Overeensstemmelse med det Givne. For at iveerkc
slette dette, maa Krititen forst vare paa det Rene
med de forskjellige Digtarters Begreb, som den ikke
maa have bestemt efter Conveniens og Fordotn,
men have udviklet af Poesiens egen Idee, og der-
paa maa den undrrsvge, hvorvidt det afhandlede Dig-
terverk svarer til den bestemte Digtartk Begreb.
Kun dette kan kaldes Kritik; alt andet er kutt en
lov og vilkaarlig Raisonneren, uden al Hensigt
og Nytte. Naar derfor Hr. Prof. Oehlenschlliger
siger i Slutningen af sit Skrift: "Lader os da
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
