Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ligere Parter (dette ee itle Tilfældet, thi Helgo og
de bedste Stokteei Roedeni Guder have i ligesaa hal
Grad heneevet mig, sont hine), faa dog for de
Digtartee, hvori hans unge Muse begyndte sitt op-
hsiede slugt. En saadan Partiflhed vilde da vare
saare undsloldelig, og jeg vilde endog dele den med
slere as mine Jevnaldrende, der vist, ligesom leg-
paafljonne hvorledes nogle af vor Barndotns finer-
ste Erindringer ere lnottede til Oehlensthlagees far-
ste Digte og Poetiske Skrifter, faa at den der
ophtiee Teagediertte paa hittes Belostning, forekom-
tner os at forsonde sig ntod det som fra vor Barn-
dom af har varet os tjart og helligt. Ingen vil
troe otn mig, at jeg itle baree Nebadlghed for Oth-
lenschlzgers store Forgjangere i vor poetier Litera-
tur; nten orn jeg dengang kjendte noget til dem,
ee mig nu umuligt at erindre, efteefotu hine Var-
tee af Oehlenfthltiger saaledes betvge mig, at min
poetiske Bevidsthed saa at sige forjt oattet fra det
Oieblit af, da jeg larte dem at kjende. Det fore-
sont mig, sotn ont jeg tilforn aldrig havde vidst
hoad Poesie var, men nu forst havde laet det;
og ihooe tjar jeg end fik tuangen anden Digtet-,
f. Cr. Baggksen, saa var det dog faest ved det
Tos, som Oehlenschlageei Parter havde tnndt l
tnin Sjtel, at jeg lette at see og forstaae ham. En
saadan Lardont glemmer Hjertet lige saa lidt fom
en stor Velgjerning, der grundfasiee vort Livs
Lokke.
At det imidlertid ilte blot var den umiddelbar
poetiske Stjenhed, sotn i saa hoi en Grad henrev
tnig og Flere; at det ogsaa var den techuiste Fuld-
loutntenhed, som ubevidst tiltalte os, derom troer
jeg tnig overbeviist, deels fordi den, som besidder
poetisk Sands, ogsaa oleiee at vare begavet tned
en forholdsviis instiuetntnisig Taet foe det Techniflr,
hvoeooee han endnu itte har reflecteret; deels fordi
de omtalte Baeler oirlelig besidde denne teehnilie
Fuldkommenhed fremfor Digteans oveige Arbeider·
At dette forholder sig saaledes, det leves jeg nn til
at ndoitle tned den Futdstnndighed, som det ringe
Omfang af disse Blade, og tnitte Laferts Taalmo-
l
dighed med en flere Gange afbendt Undeesagelse dit
tillad-. Hidindtil har ieg enn sagt at godtgjort, at
Hr. Prof. Oehlensehltigers Argument imod min
Paastand itte har nogen Gyldighed; men deraf fal-
gee naturligviis iste, at jeg hae Ret i den; thi
baade mod det Sande og det Falste lan tnan aea
gntnentere paa en neigtig Maade. Men Udviklin-
gen af denne Satning kan jeg nu saaledes gjare
til Middelpnnitet af det Hele, at mine Coar paa
alle Hr. Prof. Oehienschlagers oveige Indvendinger
mod Kritilen over Varingerne lidt efter lidt vil
finde deres Plads deri, hvert paa det Sted, sotn
dett naturlige Forbindelse tned Genndldeen anvi-
ser det.
Til Hr. Barth.
Hvorledes kan De dog, i Deres efter Capitnlaa
tionen af Us- Januae begyndte noe Firndtkighedee
i Kfobenhaonsposten Ro. b falde paa at bestolde
mig for lisandhed, naae jeg tillagger Dem »Yte
triltgen af den Mening, at den omtdifiede Sats
burde staae for Pieeoloflsiten istedetfor Oboen2"
De stoler da paa, at Pabtitutn har glemt den far-
lle Anledning til Striden, nemlig at hiin Paastand
blev fremsat i et Natur-er af Conversationsbladet
(foe Jttni Maaned f. Ii.), ntrd Anfvtelse af Deres
Antoeitet derfor. Herpaa svarede He. —ta—
i den flvvende Post No. stz f. A» og De svarede
derpaa Hr. —ta— i samme Plads No. do, og
fralagde Dem ingenlunde den under Deres Navn
gjorte Poastattd. Men hvis det virkelig var De-
res Hensigt at fraltegge Detn samme, hvorfor gjorde
De det da ilte i Deres Ertlaeing af Lods Juni sov-
heller end i den af LZU Ianttae 18282 Derved
tnnde De jo have sparer Publitnm, Dem selo og
mig megen unodoendig Trette. soe Cftertiden boe
De stjarpe Deres Hulonttnelse« eller i det mindste,
ifald De vil fragaae hoad De for et halvt Aar stden
har vedljendt Dem, gjaee det strae og godvillig,
ndtn at man fsest skal dehaoe at presse det ud af
Dem ved saa mange vidtlaftige Omsoab. K.
sorlendes, ifalga songellg allernaadigst Tittadetse , md ppstka onakctt t oss-ars og oertngdastsernr.
,-
Dttte ttaedtsd sidst-sit over tre-uda- oa seet-N. og tin-ringes cetostetventeenr dck tstaven tor t sme. astr. s. os t-
soartatitet. I Orde-deerver re Dresrn i sit-dum
k 42 s
Udseen- eaa fat-tun- Postrontptrrree.
oss-to troer-stirre-
sensrnsdelle fra Snvfrrtwtonen nsetdes Uden-rene te Due for det sn Qwsssis Omvendelse-
sedcag til Ondrottetse a staeer dedeo oneoeeede doo ttdgtoerest« døende paa pierstet af ss
Qndstrsotron modtage-« det maae-en- oa Ubev-
liio· tid, anden Sal-
ctvst hos Dieeetesr I. Hestene- Schnltz, Kongellg og Universitetsssogtenlkez
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
