Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
de tiltalte Foieisem Den udvidede Romaner bli-
oee til en Romanuscpeltts, og gaaer saaledes lidt
efter lidt ooer til det egentlige Cpos, hoori alt er
ddjettiot eller plaslisk. Den noere Tids romantiske
Epopeer ere saaledes opstaaede af Romaneen, og
rimeligoiis oare loldtiden de tidligste grasce Rhapsoc
der en lignende Spire, hvoraf de homeriske Gange
nooiklede sig. Romanten kan saaledes henregnes
baade tll den loriske og til dett episke Poesie. Hen-
fore oi den til denne sidste, saa bliver den at be-
tragte som den forsie umiddelbare Form as det Epi-
fke; derpaa haoee dette sig iCpopeen tll den reslee«
terede Tilstand, hoori det Oblettioe aldeles har ab-
sorberet det Snbjeetioet og herfra stiger det Episte
til Eenheden af det Umiddelbare og det objettioe,
en Eenhed, der (for at brnge de samme Udtryk
som nplig), oar undoiklet iNomaneen· men adsplit-
tet i Coppeenx og denne Eenhed er Komanen i
Ordets udstrakte Brydning. Men i denne gjen-
tager sig paa no den samme i Tankens Natur gran-
dede Trehem Romanen paa sit forsie umiddelbare
Trin er coentpret, hois liden Udsirelning og vil-
kaarlige Gang giver det et Slags Lighed med mu-
sitalske Phantasier; der er det Sooseetioe, eller
det Lorisle i Romanen. Modsatningen hertil dan-
ner den egentlig saakaldte Roman, hvis omfang
er stort, og som ee reen obseetio i Sammenligning
med Edentoret. Romanens Eenhed, som da paa
samme Maade oar nndoiklet iCoenthret, og adsplit-
tet i den egentlige Roman, resiituetes nu ligeledes
paa denne Digtarts tredie og ooersie Trin, nemlig
Novellen« som forener Coenthrets afrundede Kort-
hed og Sndieetiritet med den egentlige Romans ab-
seetioe Fremstilling af det Virkelige. Ved sin af-
rundede Form, sin Eenhed i Handling, sin Man-
gel paa bred og dissns Udstrakning, ee Nooeilett
allerede af dramatist Natur, og danner virkelig
Odergangen fra den episke til den dratnatiske Poesie.
Naar jeg altsaa siger, at Oehlenschltiger er
nooertrtesselig i den lorisk-episke Digtekunst, saa
mener seg heroed fornemmelig Romaneen. Alle-
rede i hans forsie Samling Digte (sra tsos) ere
ceoerlddeeen» Valraonen, og Kootner Hav-
mand, i hans poetiske Cerister (sra t805), ilsfe
hiin Spase, Den gamle Ksempe comereo,
og Eventyree l den fremmede Stad sande Me-
sterstokkee l deres Art, og neppe er der i de forsie
Digte en eneste Romanee som ikke vidner ont det
meest deeiderede Genie til denne Digtart. Alle
disse Romaneer ere for stersie Delen saadanne, som
iegentligsi Forstand maae betegnes med dette Navn,
thi det lyriske og episke Element er her omtrent i
Ligeotrgr. Men denne Ligeoagt kan ogsaa ophaoes
i Romanerne den kan narme sig mere tll den lo-
rlske end til den episke Side, og omvendt. I begge
Arter har Oehlensehlsger ligeledes opsllllet de fort
trasseligsie Monsiere. Saaledes oil seg as lorlske
Momenter isar erindre om den-, som sndes i Lan-
gelands - Reisen, fornemmeligt Ander- - Skov-
saareoeile, Morgen - Vandring , Aften - Van-
dring og Freldige Sommeriio. lPaa episle Ro-
man-er frembyde Helge og Nordens Guder de tneesl
glimrende Exempler. Disse ere ligesaa kraftfulde
og energiske, som hine ere hndige og ubestridelig
henrivende. Der behooedes iSandhed ikke meer
end de onsorte Stykker for at stemple Oehlensthltia
ger til en sjelden Digter, til een af de Faa, sotn
det er nodoendigt at kjende , fordi man ellers mang-
ler et oasentligt Element i sin Dannelse, thi hoad
Oehlensehitlger har virket i Romaneefnget (i dette
Ords meest udstrakte Betydning) er noget Eien-
dommeligt og Originali, som den, der kjender alle
andre Digtere, men ikke ham, heller ikke kan hade
noget Begreb om; thi vel boe f. Et. Gothe med
snid Ret kaldes nooertrasselig i Romaneens men
Gdthes og Oehlensehldgers Romantee ere dog
saa hoisi forskjellige, at Beslddelsen as den Enes
ikke kan erstatte Savnet af den Andens. Narrneee
at charatterisere, hoori denne Forskjel oesiaaee, og
hoad der lstte ndgsar det Eiendommeligt hoe Oehs
lenschliiger, som Romaneedigter, er oansleligt« ene
ikke umuligt, thi ogsaa dette ee noget saa Umiddele
bort, at det naslen ikke lader sig udvikle, noget
saa Fiint, at det nesten nndgoer Kritikens Be-
tragtning.
Det er mig nbegeibeligt at Digteren selo katt
foretrække sine Tragedier for disse baade i poetisk
og technift Henseende dem ooerlegne Parter. Der-
som ikke dette sidste Hensyn, det tethnisle, talte
for min Paastand: dersom det blot oar i den poe-
tiske Aand, i den rige colorlt, i den levende Fo-
lelse, med eet Ord, i alt det umiddelbar Poetiske,
sotn ikke lader sig kritisk nndersoge, at oehlenschltis
gers Romaneer (tilligemed Sanet Hane«2lstenscpil,
Vanltlndttr og Aladdin) forekom mig at haoe For-
trinet for alle hans oorige Marker, saa oilde seg
troe, at seg haode Uret, og at Digteren selo, til-
ligemed den sierre Deel af Pultliknm« haode Ret i
at satte Tragedierne ooersi; thi del kunde det hende
sig, at seg dae poetisk, om ilke for Digterene tid-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
