Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
iand altid bekjendte — Grundsatninger, som staae
i Spidsen for Statsforvaltningen. At oeere een
Dag Cr, en anden Dag et Andet, at være Intet,
eller at være en Gaade, som Ingen, uden den
Indviede, kan komme under Veir med, er i Eng-
land uformeligt med en ossentlig Charakteer; og
skulde det endog lykkes Rogett af en eller anden af
de her angivne Arter, ved onde Kunster-, der i
England som overalt gjerne drive deres Spil, at
komme chsiddelse af en Plads iblandt Statens
Styrere, han vil dog ikke hosie megen Frugt derx
af; thi enten maa han snart vige Pladsrit for en
talentrigere og fortienstsnldere Mand, eller hatt kje-
ber en længere Besiddelt·e deraf tned Tabet af Fol-
kets Agtelse og Gunst, Goder-, paa hvilke man al-
levegne fatter Priis, nten som ingensteds ere vigti-
gere for Statsstnrertte end i Cuglaud, hvor den
offentlige Mening udover en Magt, etn hvilken
tnan i de steste Lande vanskeligt-ti kan gjore stg no-
gett tilstrækkelig Forestilling. Enhver Mand, der
er af den Bethdenhed, at han katt stille stg iSvid-
sen for en altneenxinteresserrnde Mening, eller et
vigtigt Foretagende, har der stn Farve, som Alle
see og Alle kjende, og naar Statsbesthrelsen stifter
Personer, da tilkjendegiver disses Valg umiddelbart,
hvilke Grundsætninger skulle blive herskende under
den nhe Bestvrelse« og Enhver tager sit Parti, til
hvilken Stand og Classe han end harer, og hvad
der end ndgjar den nærmeste og vigtigste Gjenstand
for hans Tilbaieligheder og Virksomhed, ligemeget
om denne har Religionen, eller Aandsenlturen, el-
ler Handelen, eller Agerdyrkningen, eller Kunster
og Haandverrker til For-maal. Intet af Alt, hvad
der interesserer Mennesket og Borgeren, ligger ndett
for Grandsen af den Kreds, hvis hele Rum svides
med varm Deeltagelse for disse Anliggender.
Vi ere ikke blinde for den engelske Forsalnings
og Tilstande Skyggeside. Vi vide, at ogsaa der
sindes forieldede Fordomme og store Misbrttg as
gamle Vedtoegter og nye Antnasselser, hvilke Oplys-
ning, Retsindighed og eedel Virksomhed ikke har
formaaer at herve eller at afskaffe· Man maatte
have kun liden Menneskekundskab og Erfaring for at
vente det anderledes. Hvor Lyset er stærkt, falder
Skoggett mørk-. og maa det endog indroinmes, at
der l England findes Fordomme og Misbrttg, der
vistnok ere usorsvarlige og næsten ubegribelige, saa
oversee man paa den anden Side ikke, at disse
Fordomme og Misbrug just ved den Ossentlighed,
de der nades at underkaste sig, falde stærkere i Øi-
nene, man betanke, at de ikke ere ringere andeni
steds, fordi de deels ere as anden Art, deels unde
dragende sig Qffentligheden, lettere finde et Stor
at skjule stg i, eller en skuffende Maske, hvis sande
Indhold faa eller ingen kjende. Det er langt fra
vor Tanke at holde nogen Lovtale over Englands
Feil, men vi troe, at disse der sinde idelig Mod-
stand og gavnlig Judfkrernkning, samt at Betingel-
serne for Haabet oin den sande Indsigts og Ret-
færdighedetts endelige Seir der ere stvrre end mange
andre Steder, just fordi Overtro, Vantro, For-
domme, Laster og Misbritg ere nodte til at troede
aabenlmrt i Skranken med den sande Tro, med
Oplysning, Dod og Retfærdighed. Fienden, paa
hvis Side hine Kræfter kjæmpe, er steerk, men man
veed, hvo og hvor han er: han seire tidt, han
seire lange, tnen hver Seir leegger hans Versen og
Charakteer thdeligere for Dagen; Marker er hans
rette Palladiittn, derfor er ethvert Fremskridt i
sand Indsigt og adelVirksomhed etDolkestik, hvor-
ved han saares; og toe vi slaae Lid til at detGode
gaaer fremad, da tar vi ogsaa være visse vaa, at
hiin Firnde maae falde i en saadan Kamp.
Man indvender·maastee, at Meningernes og
Partiernes Strid, som den fores i England, og
som vi med nogle flygtige Omrids her forsage at
beskrive den, maa ophidse Gemytterne imod hver-
andre, satte den offentlige Rolighed paa Spil, og
let fremkalde Mvtteri og Oprsr. Men man gjvr
kun denne Indvending, naar man hverken kjender
Sagen af Erfaring eller ved Eftertanke. Begge
lerre det Modsatte.
Vi ville her ikke historisk bevise, hvor sieldne
disse Ulykker ere i England, hvor lidet de gribe
om sig, naar hist og her den Fattige ved Voldsom-
heder soger at forbedre stt Udtømme- og hvor li-
det disse Voldsomheder ere politifk farlige, eller for-
uroligende for den almenc Sikkerhed. Vi ind-
streenke os til folgende almindelige Betragtninger.
Enhver Engleender, til hvilket Parti han end hv-
rer, har er Punkt, hvori han stemmer overeens
selv med sin ivrigsie Modstander-; thi stslleds fvt
Alle er Nationalaandetts Kilde og Grundvold, den
Alle medfødte, paa mange Maader udviklede og
dybt rodfeestede Kierlighed til Landets Grundlove
og Forfatning. Matt afviger fra hinanden ved en-
kelte Dele deraf, og deres Anvendelse, men et-
hvert Forsog paa at rokke eller knldkaste det Hele,
vilde sinde alle Partiers forenede Modstand. Dck
er ingen Engiernder, der jo veed, at hans Lande
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
