Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Forfatning er det faste Skjold, under hvilket han,
hvad enten han er seirende eller tabende, strider for
sin Overbeviisning, og sin og Medborgeres, efter
denne Overbeviisning beregnede borgerlige Birksonn
hed og Lykke-. Men da Omstændighederne sjelden
ere faa gnnstige, og Bestorelsen sjelden saa genial,
at det lykkes at bruge Partiernes Planer og For-
dele i Overeensstemmelse med hverandre, maa da
ikke, sam vi ovenfor spurgte, denne almette Deel-
tagelse i de borgerlige Anliggender, i Forening med
den Publieitet, som disse have ved deres offentlige
Forhandling og Skrivefriheden, let kunne bringe
den offentlige Rolighed i Fare, og fremkalde Myt-
teri og Opror? Vi troe ikke at behove at tilfoie
mere til det, vi allerede have sagt om denne Gjen-
stand, end at netop denne Offcntlighed, og den
uindskrænkede Frihed, med hvilken enhver Sag
forfvares og angribes baade iTale og Skrift, er
fremfor noget andet det sikkreste Middel imod Par-
tistridighedernes lldartelse til Brud paa den offent-
lige Ro og Sikkerhed. Ved Ptiblieiteten forekom-
mes den Eensidighed, der saa let vanver sig til at
see enhver Sag kun fra en enkelt Side, fra den,
der stemmer med Enhvers Sind og Fordeel, og
derved leder til Jntoleranee, Forfolgelse og Vold,
alle agte Afkotn af Uvidenhed og Halvviden. Ved
Publieiteten lægges enhver Sag saa aabenbar for
Alles Øine, at det sees klarligen, hvad der kan
siges for og imod enhver af de Maader-, paa hvil-
ken den kan opfattes og udforesx derved befordres
Enhver i sin Jndsigts Klarhed, isin Overbeviis-
nings Fasthed, og styrkes til kraftigen at udfore
sine Forfatter; men han latrer tillige eigtigen at
vnrdere sin Modstanders Sag, den fremtræder for
ham med alle de Grunde, der kunne understotte
den; han gjor den enten til sin egen, idet han
forener sig med sin Modstander, eller dersom Kam-
pen fortsættes , see vi dog ikke, under hvilke andre
Forhold dens Misbrug og Udartelse er mindre at
befrygte end under de her beskrevne. Den, hvis
Sag er den seiret-de, har havt Leilighed til at
gjort sig bekjendt med Alt, hvad der kan indven-
des og foretages derimod, han overseer klart sine
Forhold, forudseer det Forrstaaende lettere, og
gaaer ofte ud as Kampen med foroget Agtelse for
sin vigende Modstander. Han, sotn viger, har
lært at kjende alt det som hindrede ham fra at
gjore sin Sag gjeldende, hans Lidenskab formildes
derved, han veed, hvad det er, for hvilket han
viger, og han kan, dersom han vil fortsatte Stri-
den, lettere, end under andre Forhold, beregne
Kraft og Modkraft, han folger opmærksom sin
Modstanders Fremfærd; han venter det beleilige
Øieblik; han tor forlade sig paa, at det, der er
godt i hans Sag, vil seent eller tidligt seire, og
selv paa den svagere Side sinder han megen Leilig-
hed til ak defordre det Gode, deels ved dets umid-
delbare Svarksoettelse, deels middelbart ved at
satte Grandser for Magtens Misbrttg. Ogsaa paa
denne Side, hvorfra mange aarvaagne og skarpe
Blik stedse ere fastede paa den udovende Magts
hele Adfarrd, for ved enhver Leilighed at lade Op-
positionens Stemme. hæve sig imod Magtens virke-
lige eller formeentlige Misbrtig, ogsaa der sinde
til enhver Tid mange talentfulde og ædle Mand i
England, endstjendt udelukte fra den regjerende
Magts ildovelse, en vigtig , velgjorende, tier og
agtet Virkekreds for deres Talent og Duelighed.
Vi slutte disse Betragtninger med en engelsk
Forfatters Ord: "J Thrkiet fores ingen Besva-
«ringee imod Regieringen, der gives ingen Motio-
«ner i Parlamentet, ingen Moming Chronicies,
"ingen Edivbukgb Rewiewez og dog af alle Lande
"i Verden er Tvrkiet det , hvor Opstand og Opror
"ere meest hyppige.’! —-
15
11
Molbergs Gallerm
Dette Galltrie vil om kork Tid blive offentlig udstillet
ved Hr- Pros. tsckekoberg, hvorefter det vil blive strikket
i stak-dets Et bestemt Antal ak disse vadere vil aarli-
gen udkommet og da Priftn bliver meget moderat, faa
vil man ved en sueeessiv ikke betydelig udgift kunne an-
fkaffe sig dette sande RationalsVirrk, der fortjener at sees
og kjendte as enhver Dansk. Det bestaaer af Holbergs
Portrait og følgende Zs Stykker.
No. 1. Den politifke Kandestober, LM Act Ide-
Scene.
Herman:1, 2, 3, s, Z, ee., havde jeg ikke varet
en Politieus« laa skulde Du have faaet Skam-
No. 2. Den Vagelsindede, LM Art tsds Seene.
Lutretia: Gaae Jer Gang, J Dagdriverel skammer I
Jer ei at gjort saadan Ailarm for en Enkes
Dek.
No. 3. Jean de France, tlis 2let tite Scene.
Ieetm Ls catleneok mon Par-ei
No. 4. Jeppe paa Bjerget, Zdis Act sle Seene.
Ieppe: Dbrt skal saae en ulykke, dersom Du leer paa
ende.
No. s. Gert Bestphaler, 25d« Seene.
Gertt Men ak Himmels jeg staaer her og faakker saa-
meget ; hvor er Jomfruth
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
