Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
O v a r
paa Hr. Prosi Oehlenschlägero Skrift:
"Om Kritiken i Kjøbenhavns flydende
Post, over Varingerne i Miklagacd."
—
111.
Roman-en er Grundvolden for Oehlensehlagers
hele poetiske Geniez det er den Spire, hvoraf alle
hans Værker have udviklet sig; og hvilke og hvor-
mange end de Fag ere, hvori han har digtet, i
dem alle er han trangt saa dybt ind, som Roman-
eens Vinger kunde bare ham, men heller ikke
langer.
I de Digtarter, som gaae forud for Roman-
een, d. e. i den egentlig lyriske Digtekunst, ere
hans Varker lykkedes ham i samme Forhold, som
de neertne sig til Romaneen. Hvad han har skre-
vet af Oder, Viser, erotiske og skjeetntefnlde Smaa-
ting, Leilighedsdigte, Epistler o. s. v., er for det
meste gaaet i Forglemmelse; hvad som derimod har
blivende Verd, lader sig for starste Delen hensore
til Clegienz saaledes Digtere wiedewekt- Valpl-
Hjemvee, og de bedste Stykker i skedriksberg.
Men Elegiett er en Tilnærmelse til Romaneen;
den er nemlig selv det Objeetive eller Resieeteerte
i den lyriske Digtekunst. Lykik i Almindelighed er
Poesiens ferste Trin, hvorpaa dens Idee befinder
sig i umiddelbar, snbjeetiv Skikkelse. Men Be-
grebets Trehed udvikler sig heri farst til det egent-
lig Lyrlske (eller Oden), der er en fri Opadstrerben
af indre Kraft, et Slags Crpansion. Modsætnin-
gen hertil er det Elegtste, hvori Geniet selv til-
trakkes af noget Udvortes, saa at Kraften her bli-
ver Attractionz hvorved altsaa det Elegiske bliver
at betragte som det Objeetive eller Resieeterede i
det Lvriske. Eenheden af det egentlig Lyriske og
det Clegiske indbefatter de evrige Arter af lyrisk
Digtekunst, og kan passende beneevnes det Idyllis
ste (i temmelig udstrakt Betydning af Otdet), fordi
Folelsens Erpansionsc og Attractionskraft her ere
komne t Ligeoagt, d.e. sordiCnthusiastne og Lang-
sel her ere blevne forenede til den Eenhed, som kal-
des det Naive, hvilket saaledes ikke er det forste
Umiddelbare i Poesien, men det andet, der alle-
rede har den forste Resiexion, nemlig Længsel, til
sin Forudsætning.
Elegien er altsaa den objeetive Side as den
lyriske Digtekunst. Derfor er hos Grækerne og
Romerne det elegiske Versemaal til Halvten det
samme som det episke; og naar Ovidius siger ceTmor.
l, 1.) at han begyndte paa et episk Digt, men at
Amor stjal ham en Fod bort fra hvert andet Vers,
saa udtrykker dette Billede den utilfredsstillede Stra-
ben efter Objeetivitet, som sinder Sted hos den
elegiske Digtet-. Men selv i Elegien kan Geniets
storre eller mindre Lhst til Objeetiveriug vise sig.
For thdeligere at forklare hvad jeg mener hermed,
vil feg tage et besietnt Exempel, hvortil de nylig
anfokte skjonne Digte, Wledewelt og Dahl, hen-
lede. J et Grnovers vil den reen lyriske Digter
anstille almindelige Betragtninger over Doden, me-
dens den lyriskkepiske derimod slutter sig paa det
noieste til den specielle Person, hvis Dod han be-
synger; og paa samme Maade forholder det sig i
alle andre Arter af lyrisk Poesie. Den lyriskeepie
ske Digter vil saa meget som muligt individualisere
sin Gjenstand, og endog, hvor det lader sig gjort,
udtrykke sine Folelser i Formetr af en Fortælling,
eller i Almindelighed knvtte dem til virkelige Be-
givenheder. Dette har Oehlenschlager gjort nasten
i alle sine udmærkede lyriske Stykker-. Markelige
Exempler derpaa frembyde hans herlige Dedieation
til Kongett i Spidsen af de Poetiske Skrifter, og
netop de bedste Stykker i Digtet Fredkiksberg.
Overalt oil man finde, at hvor han, saavel i sine
lyriske, som i alle sine andre Værker, overlader sig
til almindelige Betragtninger, der ikke grunde sig
paa noget ganske Jttdividuelt, bliver han let kold
og triviel. Dette behover jeg neppe videre at godt-
gjore, thi at Resietionen sjelden lykkes ham, er al-
mindelig anerkjendt, selv af hans ivrigste Beundrere.
Men maaskee vil man stride, at jeg her gjor
mig skyldig i en Selvmodsigelse. Naar Oehlenschlaa
gers Gettie er uden Reflerion, naar det altsaa,
som jeg ved en anden Leilighed, nemlig i Brevet
til Hr. Philisier (sorrige Aargatsg No.3) har om-
talt, ganske befinder sig i den umiddelbare Tilve-
retse, folger da ikke heraf, at det af Naturen er
mere lyrisk, end episk, esterforn det Lpriske er den
umiddelbare, det Episke den reflecterede Poesie?
Denne Modsigelse haves let ved Betragtningen af
det Forhold som sinder Sted mellem Udviklingen as
poesiens Idee og Udviklingen af det poetiske Ge-
nie. Dette Forhold kan nemlig undertiden blive
til et omvettthorhold, saatedes at den umiddelbare
Poesie frembringes ved Geniets Refletion, den re-
steeteerte derimod ved Geniets llmiddelbarhtd. Dts
lyriske Digtekunsk er, med Hetrsyn paa Poesiens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
