Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Jdee« den forste, men i Tiden er den neppe den
forste; thi Geniet i sin ilmiddelbarhed vender sig
mod den udvortes Verden, itke mod sig selv, ef-
tersom Selvbetragtning forst er et Produet af Re-
slerionen. Dette har Geniet tilfallede me·d Bevidst-
heden, der ligeledes i sin Umiddelbarhed (f. Er. hos
Barnet) er en Bevidsthed af Objeeter, inden den
bliver Selvbevidsthed. Men ligesom denne vaag-
nende objeetive Bevidsthed, endog i sin Egenskab af
objeetiv, er ufuldkommen, fordi der, til tydelig at
vare sig Objeererne bevidst, udfordret at vare sig
selv bevidst, nden hvilket man endnu ikke kan be-
grandse hine skun ved Grændse-» ved Adskillelsen
fra mit Jeg, blive de bestemte), saaledes er ogsaa
det poetiske Genie i sin itiniddelbarhed uskikket til
den hoieste Spidse af objeetio Fremstilling, ligesaa-
vel som tit det pderste Punkt af snbjeetiv Opfat-
ning. Det umiddelbare Genie er saaledes hoerten
episk eller lyrisk, men det er lyriskxepisk. I alt
hvad det frembringer i den ene af disse Retninger
inhetrerer en ubevidst Straben mod den modsatte,
paa samme Maade som den umiddelbare Bevidst-
hed ikke kjender sig selv uden i Objecterne« ogi
Kundskaben om disse indbefatter sin Kundskab vnt
sig selv, altsaa besidder en dobbelt Viden, men
ufuldkommen, fordi den ene endnu er assieeret af
den anden.
Naar man fsrst veed, paa hvad Udviklingstrin
en bestemt Digtere poetiske Genio staaer, saa maa
maa kunne forudsige, i hvilke Digtarter han kan
frembringe et sandt Kunstværk, i hvilke derimod
ikke, og det med den samme Sikkerhed, som tnan
af visse Data bestemmer en Planets Bane. Tor
vi altsaa antage det for afgjort, at Oehlenschlagers
Genle staaer paa det umiddelbare Trin, at det alt-
saa endntt ikke er vaagnet til den Kamp med den
udvortes Verden, som kaldes Resierionen, at det
folgelig saa meget mindre har tilendebragt denne
Kamp, hvori Geniet enten skal assimilere med sig
selv alt det som er fremmed for det, eller, under-
tvunget deraf, opløses og vende tilbage til Ele-
menterne, saa er det let forklarligt, at Oehlenschla-
ger, som lhrisk Digter, vender sig mod den episke
Side (Elegien), og som episk Digter, mod den ly-
riske (Romaneen). Man indvende ikke, at jeg her
give en Cirkel i mit Beviis, efter-som det poetiske
Geuie erkjendes af Digterens Parter, og jeg igjen
af Geniet udleder Varkernes Beskaffenhed. J en-
hver philosophisk Undersogelse er det Punkt, man gaaer
ud fra, tillige det, hvori matt ender; den philosophi-
ske Methode er selv ett Kredegang, som dog ved
nærmere Betragtning indbefatter hvad man fordret
af et sædvanligt Beviis. Saaledes i dette Tilfæl-
de. Af visse Data i Oehlenschltigers Varker, og
ifardeleehed af deres Mangel paa Reflerion, slutte
vi os til den umiddelbare Tilværelse af hans Ge-
nie, og herfra slutte vi tilbage, dreie til andre
Punkter i hans Værket-, som ikke just direete in-
deholdtee i de givne Data, endskjondt de maaskee
lode sig udvikle deraf; deels til de samme Data,
der nu fremkomme som Slutninger, istedensor at
de serst opstode som umiddelbare Pramiesm Paa
denne Maade er Cirkelen i Beviset ikke feilagtig,
men dette er snarere sort fra to modsatte Punkter,
som mode hinanden paa Halvveien.
Da den lhriske Digtetunst er fubjeetiv, saa
forndsatter den i Geniet den Resierlon, hvorved
Jeg som Object kan skilles imod Jeg som Snbjeet.
Dette er fornemmelig Tilfældet isdeni umiddelba-
re, egentlig lyriske Skikkelse, nemlig i Oden« J
Clegien« hvor Objectets Magt allerede overvalder
Subjeetet, kan det umiddelbare Genie lettere sinde
sig tilrette. Paa den lyriske Poesiee tredie Trin,
nemlig Eenheden af Ode og Elegie, denne Digt-
art, som jeg har kaldt den idylliske, og hvorunder
jeg indbefatter det Naive, Gratieuse, Erotiske,
Skjtemtesnlde, og Vittige, kan det umiddelbare
Genie ligesaalidt faste Rod som paa det forsteTrin,
eftersom denne Eenhed, ligesom enhver af de siden
folgende« der fatter Kronen paa en heel Digtart,
forndsertter cifolge Eenhedens Begreb) en fore-
gaaende og tilendebragt Reslerion, itle blot i Poe-
siens Idee, men ogsaa i det poetiske Genie. Man
bemærke den Forskjel, som selve Sproget glat imel-
lem det Refleeterende og det Keileeteerte. Hvor
Poesiens Idee allerede er reflecteret, der behøver
Geniet ikke at vare reflecterende, eftersom Ar-
beidet allerede er gjort, og det folgelig kan bemæg-
tige sig dette, som noget Givetz derfor frembrin-
ges den ferste reflecteerte Poesie af det umiddelbare
Genie. Hvor derimod Poesiens Idee selv er umid-
delbar, altsaa endnu ikke refleereert, der maa Ge-
niet vare reflecterende, for at tnnne bearbeide sit
Stof. Og endelig, hvor Poesietts Idee har udvik-
let sig til en Eenhed af noget llmiddelbart og no-
get Resieeteert, der maa Geniet selv have gjen-
nemgaaet den samme Crisii, thi det umiddelbare
Genie rvilde tage denne Eenhed blot som en Re-
flerion, og foigelig besinde sig i en falsk Stilling
med Hensyn paa sit Stof. Poesiens Idee er saa-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
