Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Dannerfockt reit Moden rundt l
sees l Zronikssogent
Vil Du, blev det Dig for-endt-
Bdtte Lod med Nogenf
"ckei" gjenloder l Dit svar-
Og l Dag Din Stemme
Toner dobbelt hsl og klar-
"Det er bedst her hjemme l"
—1—
3 v a r
paa Hr. Prof! Oehlenfchlagers Skrift-
"Om Kritiken i Kjobenhavits flyvende
Post, over Veiningerne i Miklagard."
1V.
Vi tomme nn til den dramatiske Poesie. Denne
er Eenheden af den lyriske og episke· Vi vil for
det forste forstaae dette saaledes: Den dramatiske
Poesie skal, ligesom den episke, vare Fremstilling,
altsaa have et objeetiot Indhold-, men den skal til-
lige, ved sit lhriske Element, bringe dette Indhold
til umiddelbar Nærværelse-, det er at sige: hvad der
i den episke Digteknnst fremstillet middelbart, nem-
lig i en Fortalling af Digteren, skal i den dramax
tiste bringes for vore egne Øine, faa at vi, iste-
denfve at hore Indholdet fortalle« selv opleve det.
Intet kan thdeligere end dette vise, hvorledes i den
logiske Trehed det sidste Led er det andete Tilbage-
venden til det farste i en roueret Eenhed, der vel
indbefatter Clesnenterne, men ikke i en mechanisk
Satnmenseetning. Al sand Udvikling skeer i en
Kredsgang, men dog itke i en egentlig Cirkel; det
er snarere en Spirallinie, hvori det Punkt, man
gaaer ud fra, kolnmer til at ligge under det, hvori
man ender. Den fuldendte Udvikling er ligesom
en Kegle, der bestaaer af uendelig mange parallele
Cirkler; Begyndelses- og Endepnnkterne ligge alle
i den samme Gjennemsnitelinie, men Endepunktet
harer til en hoiere Cirkel end Begyndelsespunkt-sn
og i denne hoiere Cirkel er det selv et Begyndel-
sespunkt-, fdrst i Spidsen af Keglen vil Begyndelse
og Ende falde sammen i eet Punkt. Den drama-
elske Poesie er umiddelbar, ligesom den lyriske, men
den er det ikke oprindelig, saaledes som denne;
dens llmiddelbnrhed er den ikke medfodt, den hat
erhvervet sig den ved at fare Resterionen i det Epi-
ske tilbage til sit Udspring. Man erindre at Or-
det Resterion her ikke tages i den indskrankede
psvchvlogiske Betydning af Overveielse eller Betragt-
ning, men i den oprindelige Betydning as Tilba-
geveining, eller Gjenskin, en Betydning som ad-
streeltes til Ordets hele Omfang. Det Episke, som
er middelbart, eftersom det er betinget ved den For-
teellende, er saaledes ktm et Gjenskin af Virkelige
heden; det er ikte paa forste, men paa anden Haand
at vi modtage denne. Det Dramatiske overvinde-
denne Middelbarhed, og farer Poesien tilbage til
Virkelighedens ferlle Kilde-
Men Maaden, hvorpaa det Lykiske og det Epi-
ske ere forbundne, eller Maaden, hvorpaa deres
Eenhed er dannet, bestemmer igjen en tredobbelt
Udviklingsgrad af den dramatiske Poesie, nemlig
en umiddelbar, en reflecteret, og Eenheden af begge.
Fdrst i den sidste bliver Ideen af det Dramatiske
fuldkommen realiseret.
I det umiddelbare Drama have det Lhriske og
det Episke vel forenet sig, og det endog saaledes,
at ethvert enkelt Sted i Dramer er paa eengang
baade lyrisk og episk3 men ethvert af disse Steder
er dog endnu en Janne bifkons, til den ene Side
christ, til den anden episkz den dobbelte Ratttr vis
ser sig overalt. J Grunden er denne Digtart ikke
andet end Romaneen selv, som vender tilbage i en
noget mere udviklet Form. Man tanke sig en Ro-
maneekChelus, hvori der allerede er hvad man tal-
der dransatlsk Liv og Bevægelse, s.Cr. Helge, som
i deune Betydning af Ordet er et meget dramatisk
Digt. Ved at nndertrykke eller deempe de meest
beskrivende Steder deri, eller i det mindste ved at
leegge dem een af de handlende Personer i Mun-
den, og derimod ndheeve alt det Dialvgiske, beha-
ver tnan næsten itke andet end at satte Navnene
over Replikerne, istedenfor at sige: «2l. sagde, B-
svarede;" og ved disse og lignende Modificationer
vil man have forvandlet Digtet til et umiddelbart
Drama. Paa samme Maade omvendt; Et umid-
delbart Drame, fremstillende en interessant og vidt
udstrakt Række af Begivenheder, f. Er. Aladdin,
kunde ved den modsatte Fremgangsmaade forvand-
lee til en Romaner-Coeltts. Jeg har ved en an-
den Leilighed (l min Afhandling om Vandevillen)
omtalt den ofte uovervindelige Vanskelighed som sine
der Sted ved at omstobe en interessant Fortælling
til et interessant Drama, men dette bor dog lnn
forstaaes om de hoiere Arter af drantatlsk Poesie.
Naar Talen er om det umiddelbare Drama, da er
Vanskeligheden langt mindre; thi mangt et Stof
eguer sig for begge Behandlingsmaadee. Saaledes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
