Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
spvete alt staaer med skarpe Contonrer, med skri-
gende og afstikkende Farver. Denne Smaglaihed
opfatter Barnet fra en poetisk Side. Det troer
at see Naturen i et idealt Lyt, der selv opfylder
Gjenstandene, og i hoit llmiddelbarhed den er det
narmere deslagtet, end l sut virkelige Reflerion
deraf. Mange, isar de som have levende Erin-
dringer fra Barndommett« kunne endnu med et
Sin i Opbnggelfe betragte slige abstracte Billeder,
f. r. en ydersk foragtet Ko staaende paa en spi-
natgrott Mark, i Baggrunden et Kirketaarn med
et lnerodt Tag. I de otntalte fem Smaadigte hat
Oehlenschltiger« ved kraftigen at udhave enkelte
Trak, og forbigaae det Øvrige, frembragt en lig-
nende Reminiseeni fra Barndommen. Bestridelsen
sonet paa eengang at vise vo baade Billedernet
Slethed, og den poetiske Erindring, som denne
fremkalder hos os. De korte Vers (siirsodede Jam-
der), hvori den er assattm de haarde mandlige
Mist, som foige umiddelbart paa hinanden, iste-
denfor kuttsiigert at afvexle; den Hurtighed, hvor-
med det Ene afivser det Audel, og sotn ikke giver
os Tid til ret at doale ved nogen Gjenstand; alt
dette give virkelig samme Indtryk, sem naar vi
med Anstrengelse titte igjennem det lille Glas paa
en Perspeetivkaefe, medens vor Optnetrksotnhed er
deelt imellem det hurtig afvexlende Syn , og Fore-
viserent laconiske Forklarittg, Talenter til poetiske
Naturbeskrivelfer er eet af de allerfjeldnrske. In-
gen har desiddet det-i hoiere Grad, end den burle-
ske, svenske Digter, Bellmaun, men han tog Mu-
siken tildjelot stillet hant Ord fra denne, da bli-
ver deres Virkning ktut ringe. Oehleuschlager har
derimod en overordentli Kraft i sine blot ved Poe-
sien fremtrvllede Natttr lldrlnger. Vi behove ikke
at gaae udenfor CanetkpanttAftenySpih sor at
ssge Exempler derpaa. Man sammenligne Van-
dringentandent lPrivion , ellet- Styktet De Kierende«
eller Pigerne inde t Skoven- eller det Stykke
sont har til Overstrift: Idpl« med de meget om-
talte fem Persoeetiostytker, og man vil beundre det
Asstikkende imellem disse og hine. J de sorste troe
vi os hensatte i dett virkelige Natur-, aandende den
virkelige Sommerlttftz i disse derimod see vi Na-
turen fremstillet i slette, men for-inderligt tiltrak-
kende Billeder-
SanetrHanstAftenxSpil er baade ved den dybe
Raturpoesie, som ndgjve Livet og Sjælen deri, og
ved den teehniske Fuldkommenhed, hvormed det rea-
liferer det umiddelbare Dtamat Begreb, eet af de
skjsnneste Digterværker i dett dattfke Literatur. Det
er ikke en flygtig Idee hos mig, at satte dette Digt
faa hoit· Allerede for tolv Aar siden lagde jeg min
Erkjendelse af dets Skjorthed for Dagen, ved at
skrive en saakaldet Fortsættelse deraf, nemlig Jule-
spos og Nytaarsleler. Uagtet jeg, efter saa
lang Tids Forlov, dog ingenlunde er tllooielig til at
tilbagekalde de deri fremfatte baade poetiske og kei-
tiske Anskuelsee, uagtet jeg endnu finder mig i det
Hele veltilfredt med dette Digt, som dengang vakte
saa stor Modsigelse, medens det dog tillige havde
den Lykke at dehage mange as dem, paa hvis Dont
jeg fatte den siorsie Priis, og at blive offentlig
forsvaret af een af de tyndigfte Dommere i vor Li-
teratur; saa soler jeg dog meget vri, og salte alt
dengang, hvor langt det staaer tilbage for sit yn-
dige Fordillede. SanettHanssAstenkSpiii Fortjeneste
er ikke almindelig anerkjendte og heri kan man saa
meget mindre fortanke Pudlikutn, som Digteren
selv synes at have forskudt denne fin Mnsei sor-
siefddte. Ellere vilde hatt ikke (i sit Skrift B. 13)
faa nedfadertigen have kaldet den "et slogtigt, dern-
ligt Ungdomoaroelde , uden egentlig drantattfk Form,
og uden Fordring derpaa.’· Juli den Omstandigs
hed, at det ingen Fordring gjoe paa egentlig dra-
ntatisk Form, er det Fortrinlige deri. At gftre
en Fordring er let, at opfylde den er vanskeligere.
SanetktstantrAftentSpil gjvr ikke andre Fordringer
end dem, som det opfylder. Mere kan man ikke
forlange af rt Digtetverrk; men det er just herved,
at det i rechnist Henseende kan kaldet fuldkom-
ment. Hvad som i denne Betydning er "siygtigt,«
er det i en god Betydning af Ordet, og er i alle
Maader ligesaa godt som det Gravitetiske, der ofte
bliver tungt som My. Der gives dog i Sandhed
ingen storre Fordom, end den at troe det vardie
gere for Digteren at stildre fenderrioende Lidenska-
ber, Raseri og Fortvivlelse, end i et let phanta-
stisk Spil at derore alle Strenge i det menneske-
lige Hjerte, uden dog at faae nogen enkelt til at
vidrere smerteligt. Er det sidste da ikke ligesaa poe-
tisk sotn det forste? Eller skal vi herefter bedonttne
et Digtervarke Fortjeneste, ikke efter Udfdrelstn,
men efter Opgaven? Er det da sartjenskfnldere at
skildrr Menneskets fortvivlede Kamp med Skind-
nen, end dets paradifiske Samtid med Naturenk
Intet Spsrgtmaai er overfladlgetse, end: «Hvad
har Digteren givet ot?" Intet er nodvtndigrre,
end: "5dot·iedec har han givet os det?" De
sande Digtere ere saa faa, og dog er Poesiens Om-
fang saa stort. Mon ikke mangen selv ndrlttkker
sig fra Digtekunsteno Rige, forledet af den falske
Forestilling, at visse Digtarter ere de eneste poeti-
ske, medens han derimod vilde sinde Plads, der-
som han valgte Opgaven i Overeensstemmelse med
fine skee-stort
Theatret.
Reperroiree af sit- Februar-.
Mandag dts tt Februar Kloder-anden fra Vrnedtg.
Iirtdag den 12 Raveedorgen.
Onsdag den ts dett dramariske Skrasdder
(for Mandagi AdvnlU
pigen ved Saen
cre Maaneder
lttppet ifarne Eensi.
Hagdarrh og Senne.
Torcdag den lk
sredag den ld
Laverdag den ts
: «estrr Bryl-
sorsendei« ifolge Oongeklg allernaadigft Tilladelse ,
med posten overalt i Danmark og chertttgdantsternn
Trykt hos Dieertettr I. Hostrttp Schttltzk Zongeltg og Universitett-sogtrykkrt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
