Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
derimod vender den moralske Idee igjen tilbage til
stn Umiddelbarhed. Uagtet Graad og Latter kun
ere udvortes Bestemmelser for disse Digtarter, saa
rharaeterisere de dog det Væsentlige i begge. Graa-
dett, eller mere almindelig talt, Sorgett er det
naturlige Prodttkt af dett Stræben, hvis Uopuam
lighed tnan indseer; Lattrren tilkjendegiver derimod,
nt man ved et kjækt Spring har sat sig orer dett
fortvivlede Kamp, og overvundet den Modsætning,
hvorpaa den beroer; paa dette Standpunkt fore-
kommer deu frugteslose Bestræbelse som varagtig ’).
Hr. Prof. Oehlenschlager beraaabrr sig (i stt Skrift
S. 7) paa den aristoteliske Desiuitiou af Trage-
dien, og siger, det er den bedste, han kjender.
Det er imidlertid bekjendt, at den aldrig har vil-
let gjeelde for nogen virkelig Drsinition, ligesom
rnan ogsaa paa sorste Øiekast seer, at den er
langt fra at være det; thi at Handlingen skal
være "stor og vigtig," gjælder ogsaa om Cpm
peen; at den skal være »oelordnet og let overskue-
lig," er en Regel i alle mulige Digtarter; og en-
delig, at den skal "virke forædlende paa de menne-
skelige Lidenskaber, ved at rare til Skræk og Med-
lidenhed," er jo eu ganske udvortes Betingelse,
kun et Resultat af Tragedien, ikke denne selv.
Langt bedre har Hr. Prof. Oehlensthltiger raisotu
neret over de aristotelisle stegler i sin mærkelige
Fortale til Nat-viste Skrifter-, en Fortale, hvoraf
jeg ikke kan undlade at afstride et Sted, som ahar
rarteriserer Baldnr hin Gode, denne sande Trage-
die (i Ordets antike Bethduing), saagodt som otn
det var en for Digtet fremmed Kritiker, ikke Dig-
teren selv, som havde bedotnt den. Det hedder
nemlig (S· xlll): "J Etvalds Baldttr spillet-, ef-
ter Sorgespillets almindelige Natur, den menneske-
lige Charaeteer og Senstbiliteten Hovedrollenz her
træde Naturkræfterne selvhandlende frem, menneske-
lig orrsonlsteerede, oojectiv legemliggiorte. Hiiti
Mttsa maa rore Læserens Subjeetivitet mere, fordi
hun spiller paa den personlige Medlidenheds Stren-
ge; min slaaer med stille Ro Tilværelsens Grund-
Aeeorder. Interessen her er ikke et enkelt Væsens,
men den hele Menneskestægts Liv og Skjæbne.
Dermed vil jeg nu paa ingen Maade sige, at mit
Sujet er starre end det andet, meget mindre mit
Værk. Hvad der gaaer i det Almindelige, kan ikke
gjennemtrænge det Enkelte, og hvad der gjennem-
tranger det Enkelte, kan ikke udbrede sig over det
O) sortrassteliat er dette udviklet i et Skrift af pr. Roscherk
Artstopoanee und seine Zettaltm tverttti let-j.
Almindelige. I Kunsten er det ikke Stoffets tid-
straekntng eller Indstrænknittg, men Behandlingen,
lldsorelsen, som giver Tingen sin Værdi. Een
Kunstner kan være stor i det Smaa, en anden li-
dett i det Stort-. Min Hensigt er med disse Att-
tnaerkninger kun at lede Læst-een til at nyde og be-
dvmnte min Baldur efter dens Natur. liden at
tale om Behandlingen altsaa, hvilket ikke tilkommer
mig, forholder Stoffet sig iden etvaldske Baldttr
og min, som Farverne til en Martuorblok. Af
hiin kunde gjores et Maleri, af denne en Billed-
stotte. Ligesaalidt som man nu kan bebreide Mate-
riet, at det kun er en Overflade, uden Lemuter og
Existens, ligesaalidt bor tnan forekaste Billedstotten
Mangel as Farvesmelttting og behagelig Jllusion af
Liv og Bevægelse. I hiiut Drama gaaer et godt
Væsen tilgrunde, her det gode Prineip. Det ee
en philosophisk-poetisk NaturkAllegorie-" —
Det maa frappere at see, hvorledes mange af
de Yttringer, som ledsage den anførte Charaeterir
stik af Baldur hiin Gode, stemtne naie overeens
med den æsthetiske Anskuelse, jeg selv lidt efter lidt
soger at udvikle. I det Hele er denne Fortale det
Grundigste, som Digteren har skrevet i det keitisle
Fag; hans Anskuelser deri ere for det meste rige
tige, vel gjenttemtænkte, og godt motiverede. See
vi i Almindelighed hen paa Udviklingen af hans
Genie i det Tidspunkt« da de Nordisle Digte lotn
ud, og have vi lidt efter lidt fulgt det i dets tid-
vikling, fra de forste Digte af, igjennem de Poe-
tiske Skrifter, og hertil, saa kunde det synes- som
om hvad der hidtil er sagt om dette Genies Umidk
detltarhed, ikke var grundet, thi det er synligt, at
det paa Veien mellem hitte tre forskjellige Punkter
har gjennemgaaet eu levende Udvikling. Resiexio·
nen træder kjendelig frem i de Nordisle Digte, deels
i deu æsthetitlkkritisle Fortale, deels i Tragedien
Baldue; og endelig er der en uo Fremgang at be-
mtrrke i Hakon Jarl. Hvis man ikke kjendte det
oehlenschltigerske Genie længer end hertil, saa vilde
man tiltroe det en stor reflecterende og speculatio
Kraft, og anvende paa Digteren, hvad han selv i
den nysnævnte Fortale (S. XXX) siger om Shak-
speare: «hans Væsen bestod ikke deri, at han besad
et eget Naturtalent, der ti Gange ledte feil, naar
det een Gang ledte rigtig. Hv·or der er et stort
Genie, der er saa stor Trang til Dannelse og Kunde
skal-er, som Lethed og Hurtighed i at forskasfe sig
begge. Det af Naturen fortrnsielige Træ staaer
pludselig fuldt af Blomster, og disse Blomster mod-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
