Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
nei pludselig til Frugt." Men naar vi betante, at
de Nordisie Digte, istedensor at vare Overgangen
til en ny Periode i Oehlenschlagere Digterliv, tvert-
imod oare det Punkt, hvori han eultnineerte,·hoor-
paa han, efter en tort Tid at have holdt sig om-
trent naa samme Hoidepttntt, pludselig vendte om,
og git tilbage til sit Geniee llmiddelbarhed, istedenk
for ved fortsat Fremgang i den eengang begyndte
Retning at gjenerhveroe sig samme som et nyt Re-
sultat, saa saaer Sagen et andet Udseende. Hans
senere ·Parter forholde sig itte saaledes til de Mor-
diske Digte, som disse forholde sig til de Poetiske
Strlfter. Men for at giore dette tydeligt, bliver
det noddendigt at uudersoge i Korthed Beskaffenhe-
den af den nye Digtnrt, hvortil saavel Haton Jarl,
som alle Digterens foigende Tragedier henhorez thi
uagtet disse Varter bettaonee Tragedier« saa er det
dog indlysende, at det ere Tragedier as en ganske
anden Art end Baldur hiin Gode, hvorfor man
ogsaa gjorde bedre i at brneevne dem Sorgespil,
og lade Ordet Tragedie blot gjelde for den antite
Art as Stnesvil, som danner den obieetive Modsat-
tting tii det umiddelbare Drame. En lignende Di-
stinetlon bor man glore mellem Comedien og Lystspiller.
Ligesom det Tragiske gaaer over til det Conti-
ske, saa gaaer ogsaa Tragedien over til Comedie-
og denne er selv Eenheden af det umiddelbare Dra-
nta og Tragedien. Men i denne Betydning er Or-
det Comedie af stort Omfang, og indbefatter itte
blot de tomisse Stuefpli, men ogsaa den nyere Tra-
gedie eller Sokgesoillet, saavelsom de musitalste Dra-
mer, nemlig Over-er, Syngestytter o.s.o. Det
har itte noget besynderligt, at see Comedien indbe-
fatte selv det som itte er comisk, thi den er fo op-
staaet af Tragedienz den indeholder altsaa dette Ele-
ment, og tan, naar den selo forlader slu forstr Utnid-
deibarhed, igjen udoitle det Tragiske , kun i en an-
den Form.
Paa det umiddelbare Trin er Comedien den
saakaldte lavere Comedie, Buriesten eller Fareett,
hvori det Individ-lette er fremhersiende. Resietlok
uen heraf er den hoiere Comedie, hvori det Indi-
viduelie maa staae tilbage for det Almindelige. Een-
heden af begge sunde tnan talde den unioerselle
Comedie.
Den hoiere Comedie tan vare iyrifc eller epist,
eller Eenheden af begge. I lyrlst Form er den
Chaeatteerstycket« en Digtart, hvortil adslillige af
Molieree og Holbergs Stytter ere at henregne. De
af disse to Forsatteree Parter, som itte iade sig
indbefatte derunder, henhore til den umiddelbare
Comedie, eller Furten. Den holere Comedie i eplsl
Form er Sokgespliietk og Eenheden as Charaeteere
stytte og Sorgespil er det egentlig saakaldte Drauta
eiier Lystspliier.
Den nniverselle Comedie i sin Umiddelbarhed
er en Digtart, hvorunder ltnan hidindtil ltle har
andet at henfore end den aristophanlsso Come-
die. Det er den endnu forbeholdt at udvikle sig
til noget Nyt, passende med den nyere Tids For-
dringer. Reflerionen heraf rr den mnsitalste Co-
medie, som i lyrist Form er Opera, iepist Me-
lodrantaz Eenheden af Opera og Melodrama er
en Digeart som indbefatter Syngefpiller, Ope-
retten og Vandevllien. Den Eenhed endelig,
hvortil den nniverselle comedie selv udoitier fig, er
det lyriske drnma, som betegnet oed Calderoni
Stuespilz dette er det hoieste puntt af den dramae
tisie Digtetunst, men fnst derfor gaaer den her
udenfor sig selv, og bliver nasiett det modsatte af
hvad den oprindelig var. Natten ingen as de For-
dringer, sont gsores· tll vort sadvaniige Btuesyih
lader sig anvende paa det Calderonske Dramer, og
omvendt, hvad som i dette er en Fordring, vilde
i vore sadvaniige stuesoii vore en Feil-
Reetoarende Fremstilling af Comedien er rig-
tignot faa smumarist, at Mangett oil have Van-
skelighed ned tlart at opfatte den «), men den var
dog nodoendig, og vil ogsaa lette Oversigten selv
for dem , sotn ltte saa ganske haoe fulgt den, thi
den viser hvad der indbefattet under Cotnedien,
l hvad Orden det ene Led ndvitler sig af det an-
det, og endelig, hollten Btilling·« med Hensyn oaa
det Hele, der tiltontmer Sorgesplliet·
Comedien er, som man seer, det theatraltke
Dramn. Det umiddelbare Drama og Tragedien
ere ikke theatralste. Vei biev Tragedien hvo de
Gamle oysart yaa Theatret, mett den hang dog
endnu saa noie satntnen med sin reiigieuse Oprin-
delse, at den endnu itte havde udvitiet sig til ret
Selvstsndighed og Frihed. Ligesaa forskjellig i alle
Henseender som et noere Theater er fra et antitt,
ligesaa forskjellig er ogsaa vor drantatisie Kunst fra
de Gamle-. Ogsaa herom udtrytter Oehlenschiager
selv sig meget rigtigt og meget smukt, naar han i
Aniedning af Stedets cenhed siger i Fortalen til
de Notdiste Digte (S· Xxvht »Paa Thespietan
een var Rummet indstrantett siden blev det ved at
OJ set oa andet der-l ek lidt ldsstllstkb Miil-i l sin UMUMEV
oss Bondtdlliem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
