Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Forbindelsen med den religienfe Grundvold over-
skaaren, og Jllusionen maa erstatte hvad der gaaet
tabt i Inspiration. Selv vort nuoeerende Thea-
ters hele udvortres Udstyr« nemlig Maleriet , Ve-
lysnlngen, Maskineriet, Costumeveesenet o. s. v. er
paa eengang Jllusionens Befordrer, og den smaa-
lige Side deraf. Man troe imidlertid ikke, at den
dramatiske Kunst, ved at skilles fra den religieufe
Grundvold, ved at underordne Inspirationen den
ved smaalige udvortes Midler lettede, og derved
komiske Illusion, har tabt i indre Værd og sand
Anseelse. Den Tid, da man uden Forskjel kaldte
den lavere Comedie Gjoglespil, og dem som udfarte
den, Gjaglere, betænkte man ilke, at den lavere
Comedie var den nodvendige, i Begrebets Natur
grundede Basis, hvoraf den hoiere ene kunde ud-
vikle sig. J al Fald maa i vore Tider, hvor det
som i Begyndelsen var en umiddelbar Eenhed, har
adsplittet sig i flere adskilte Justitutioner, den dra-
matiste Kunst ogsaa have vundet ved at staae paa
sine egne Been, og saaledes kunne udvikle sig med
starre indre Selvstændighed.
Har man fattet, at den moderne Tragedie, d.e.
Sorgespillet, selv kun er eu Blomst paa Comediens
store Tret, saa vil man ikke langer forandre sig
over, at det Comiske saa let indblander sig i Sor-
gesoillet. Da Continenten, for lkle mange Aar
siden, forst gjorde Bekjendtskab med Shakspearee
Parter, forundrede alle sig over at denne Digter
saa hyppig indfsrte romiste Charaeterer og Situa-
tioner i sine Sorgesvil. Man havde snarere bur-
det forundre sig over, at han i den comisle Ton-
art, hvori han spillede, formaaede at heeve sig til
tragiske Aceorderz thi hos Shakspeare, det nyere
Theaters vardigste Representant, er ikke det Comix
sle udsprunget af det Tragiske, men omvendt. Selv
uden at kjende Shakspeare, burde man have begre-
bet den moderne Tragedies Natur, om el af andet,
saa dog af den overordentlige Anstrengelse, hvor-
med den i sin franske Form stræber at undgaae ethvert
Ord, sont kunde være af comisk Birknitig, og ofte
endog ved alle Anstrengelser ei engang opnaaer det;
thi det er meerkeligt, hvorledes nuomstunder just i
de Tragedier, som af al Magt lægge an paa at
bortfjerne det Comiste, Parodiens Damen lurer
rinder de meest glimrende Blomster-, og naar den
bare seer sit Suit, strax forvandler Tragediett til
en Kjærlighed uden Stromper. Viser dette ikke,
at det Comisie er vor Tragedies usynlige Basis, og
at Digteren maa slynde sig med at offre til denne
Remesis« inden hun selv tager sin Ret? Uden Iro-
uie kan ingen vare dramatisk Digter for den nyere
Tid; den Besindighed, hvormed Digteren slal om-
fatte sin Jnspieation, lader sig uaesten ganske hen-
fvre hertil. Oehlensthlagers Tragediers totale Man-
gel paa Jevnie er da deres væsentlige Mangel-
Imidlertid er Ironie dog ilke nogen Himlens
Gave, saaledes som Geniet selv. Den er tverti-
mod et erhvervet Gode, hvoraf Geniet ved egen
Kraft fatter sig i Besiddelse. Betragte vi nemlig
det Comisle i sig selv (altsaa ikke i Comedien, men
i dets abstracte Almindelighed, saaledes som det
allerede fremtræder i den lyriske Poesie), saa vil
enhver, som er fortrolig med de her udviklede An-
stnelser, uden lang Demonstration lettelig finde,
at det i sin Umiddelbarhed er Lune, i sin Re-
flerion Ironi-, og i Eenheden af begge Herman
Oehlensehlagers umiddelbare Genie er i alle Grene
af Poesien lunefuldt. Dets Lune yttrer sig ikke
blot idets eomisle Frembringelser, f. Er. iFreyas
Altar, et Sthtte, som man, lhvad man end vil
udsætte paa det, dog ikke kan negte en usædvanlig
Grad af fris! og ungdommeligt Lune, mest det gaaer
meer eller mindre igjennem alle hans baade alvor-
lige og sljaemtefulde Værker. Til Ironie har han
derimod itke hævet sig undtagen i de Digtarter,
hvor hans Musa egentlig har hjemme, altsaa lRoe
maneen, og det umiddelbare Drame. Saaledes er
Thors Reise til Jothunheisn behandlet med en ud-
mærket og dyb Ironiez ligeledes SanetrHanssAftene
Spil. J Aladdin, der, som bemærket, undertiden
gaaer noget udenfor det umiddelbare Drama, for-
svinder Iroitien med det samme, medens Lunet
derimod endnu er frisk og spillende. I Baldur
hiin Gode, som er en antik Tragedie, boe Iro-
nieu ikke søges, og derfor er denne Digtart lyk-
kedes ham fuldkommen. Men idet han nu iHak
toit Jarl indtraadte iComediens Enemaerter, saa
maatte hans Genie, for her at fole sig rigtig hjetns
lue, have fortsat den med de Nordisle Digte be-
gyndte Resierion, hvorved ogsaa dets Ironie vilde
have udviklet sig til den høiere Pvtens, som isk-
dres i denne hoiete Digtart, og være vendt tilbage
til det umiddelbare Lune gjennetn Humor. Men
det synes, som om Digteren, just fordi han stod
laa fast i Romaneen, har betragtet Sorgtspillet
som en fjcrit Stjernehimmel der vintede ham til
at stagre imod den, endstjvndt den var uopnaaer
lig. Just fordi han ikke var chsiddclsc Af den
hertil nodvendige Jevnie, formaaede han ikke at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
