Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
seette sig ud over den progressive Uendelighed, og
denne kom til at staae over ham, istedenfor at han
skulde staae over den. Han tog Tingen alt for
alvorligt, fordi den, lig et fjernt Gode, som hans
Ironie ikke var tilstrækkelig til at naae, stod ham
saa hait, medens han derimod i Romaneen og det
umiddelbare Deatna bar Jdealet i sig selv, og greb
Uendeligheden, inden den undveeg i det Pro-
gressive.
Hvad som i ethvert Digterværk, det henhore
forresten til hvilken som helst Digtart, gior det
meest velgjarende Indtryk, og isar paatrykker det
Poesiens Stempel, det er en Mangfoldighed af
modsatte Bestræbelser, Retninger, Evner, Anlag
o. s. v., som alle begrandse hverandre indbyrdes-
og hvis Resultat bliver at den ene aldrlg gaaer vi-
dere, end det kan bestaae lmed den anden. Be-
vidstheden as denne Mangfoldighed, og af det rette
Forhold i dens Clementer, er netop Jronie. Men
ligesom Bevidstheden-i Begyndelse selv er ubevidst,
saa er det samme Tilfældet med Ironiem Hos
det umiddelbare Genie kan den flutnre, og dog vaere
virksom; men eftersom Poesietis Idee udvikler sig
til hoiere Trin, maa ogsaa Ironien vaagne til starre
Klarhed. J den antike Tragedie forsvinder den,
for siden at opstaae med fornyet Kraft; thi at og-
saa Tragedien hos de Gamle skulde vare bygget
paa Jronie, denne Paastand af A. W. Schlegel-
siden videre udfort af Sviger, er aldeles eensidig,
og staaer ganste i Klasse med den sædvanlige Be-
stræbelse, at gjare en endelig Bestemmelse til et
absolut Prineip, som f. E. naar man bygger Mo-
ralen paa Egennytte. Paa samme Maade have
hine Kritikere gjort Ironien til det høieste, en
Paastand, hvis Urimelighed for lange siden er ble-
ven oplyst. Ironien er vist nok ikke selv det Ab-
solute, men den er det levende Prineip i den hoiere
Comedie, fordi Comediens Begreb kun er eensidig
realiferet i denne Digtart, thi da det ikke er det
Absolute selv, men dets endelige Yttringer som
fremstilles deri, saa maa Ironien oversee disses
Grændser, for at Digteren ikke skal drive Afguderi
med dem. Den antike Tragedie var endnu en Art
af Gudstjeneste og i denne er Jevnien tilbagetrængt
af den absolute Magt. Den klare Besiddelse af
denne Evne chararteriserer Shakspeare og Gdthe.
Hvorfor er Gdthes Tasso saa stor? Fordi Digte-
ren og Statsmanden staae imod hinanden, som
reelle Magter, as hvilke den ene begrændset den
anden. Hvorfor er Ingemanns Fortsattelse deraf
saa flet? Fordi Digteren er gjort til Eet og Alt,
og Statsmanden forvandlet tll et almindeligt tolke-
buifk Hofkryb. Denne Evne til selv at staae over
sit Vari, til at ordne og oversee sine Jnsolratio«
ners Rigdom og Mangfoldighed, saaledes at en-
hver holdes indenfor sin rette Grændse, og ingen
enkelt fremtræder som det Absolute iDigtet, denne
Evne og dens Tilstedeoaren i Digterne-det, er paa
eengang Besindighed, Ironie, Gratle og Illusion,
og er Prineivet for den hoiere Comedie, hvorun-
der ogsaa den moderne Tragedie henherer.
Herpaa er det at de oehlenschltlgersle Sorge-
svil have Mangel, og af denne Mangel lade deres
Feil sig for det meste udlede. Digteren tager Sor-
gefvillet i det Hele for alvorligt, og glemmer dets
naturlige Slægtskab med den evmiske Digtekunst.
Denne Feil yttrer sig saavel i det Hele af Com-
positionen, som l de enkelte Dele af Udfarelsen·
S det Hele yttrer den sig derved, at der l de
fleste af Digterens Sargesoil er et Midtpuntt, som
i den Grad gjælder ham for Hovedsagen, at han
give det til det Absolute selv i Digtet, og saaledes
opoffrcr alle andre Hensyn for dette Ene, som han
overdrivee, og udstrnkker over den naturlige Grænd-
se, indenfor hvilken det ene og allene har Gyldig-
hed. Saaledes er Hakon Iarl, sotn med alt det
er det fuldkomneste af Digterens Sargespil, og
visselig eet af de stjsnneste Værker i vor Literatur-,
ikke desmindte blevet til noget ganske andet, end
det ifolge sit Stof skulde være; thi istedenfor at frem-
stille den virkelige. Kamp imellem Hedenskab og
Christendom i Norden, er det blevet en Apotheose
feredenskabet, hvorimod Christendommen staaer som
en bleg og mat Skygge, hvis store Overmagt og indre
Kraft til at fortrænge den gamle Tro neppe er mulig at
begribe. Langt kraftigere er Modsætningen asbegge chri-
raeteriseret i de to fortrasielige Slangen som tjene til
Indledning for Romaneen, Hakon Jarlv Dsd
(i Oehlenschlagers Digte). Paa samme Maade er
i Cerreggio Kunstner-Uskyldigheden skildret alt for
exelusiv. De tre forste Atter, som udgjøre et Deelt,
vilde, naae ntan borttog Battista og Ottavio, inde-
holde den rette begrandsede Mangfoldighed, ved den
interessante Collision af de tre Kunstnere, Correg-
gio, Michel Angelo og Ginlio Nomanoz men ide
to sidste Atter, hvori Battista og Ottavio tndgribe
i Handlingen, og nhe Personer komme til, staaer
Kunstneren soln det Absolute, thi det, som skulde
danne Modsatningein hvorunder han gaaer tilgrun-
de, er fretnstillet som lad Slethed og Lumpenhed,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
