Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
altsaa en Nullltet l Forhold til Kunstnerlloet, eller
i det mindste en Stort-elle, som er ineommensurar
del dermed. Selv i Detaillen gaaer her det Dra-
matiske aldeles tabt. Saaledes, sor blot at valgt
eet Exempel, er den Maade, hoorpaa Ottavio gjor
correggio sit arrekranlende Tildud, saa eras, saa
hlumv, saa ttntotiveret og nrimelig, at man thder
lig seer, det blot har virket Digteren orn at gjore
at saae stn absolute Helt sorurettet, nden at be-
lhtnre sig om Sattdhed og Illusion. I Arel og
Valborg og i Hagbarth og Slgne er Rettighe-
den , som ndgjer Hovedsagen i disse Grotter, skil-
dret saa absolut, som om den vor det Eneste iVm
den, og som om ingen anden Magt eristerede· En
saadan Tro er meget tilladelig sor den som selv er
sorelsket« i det mindste sor sorste Gang; men den
dramatiske Digter maa ille vare forelsket istne egne
tPersoner, og isar itle yttre det saaledes som man
ottree stn ssrste Kjærlighed. Vel ere disse Sorge-
spil egentlige Kjerlighedotcragedier, men det er
ogsaa Romeo og Julie; ved at sammenligne denne
med hine, oll man stode Forstjellen mellem den
dramatisle og den lorlskseviske Opfatning as Stoffet-
J Veiningerne i Mikiagard, som i det mindste
isolge sin Titel skulde vare et historisk Sargesvil,
er Kjærligheden ligeledes gsort til det alt opsltsgende
Midtpnnlt. Al den Ironle, Digteren var i Be-
siddelse as, har han her anvendt paa den græske
Reiser og hans Borgere; Herligheden er derimod
behandlet som noget Absolut, udett de Indskrænk-
ninger, som selv de historiske Interesser ndsordrode.
Dersom det er vardt at disputere om den blotte
Titel, saa burde dette Svrgesoil forandre sit Navn,
og laldte Harald og Marie. Hvad jeg i min Kri-
tik derover har sagt, at Kjærligheden burde vare
mere udviklet, staaer ille i Modsigelse med det her
Fretnsattez thi just dersotn Digteren havde taget
Kjærligheden mindre absolttt, vilde han have sun-
det det nadvcndigt at betinge den mere. pacnas
tdke og Steerkodder ere udentvivl de eneste as
Digterens soegesoil, hvori denne Art as Overdri-
velse ille saa meget er udbredt over selve Som-ast-
tionm, og som man derfor, betragtede sra denne
enkelte Synspunkt, maa satte over alle de andre,
selv over Halon Jarlz thl i disse tvende Stoller
ere de forskjellige Interesser holdte l en bedre Lige-
vtegt, og hvert sin tilbvrlige Indskrænkning. Om
Palnalvke gjelder det dog i mindre Grad, thi og-
saa her bliver Christendommen noget ilde behandlet
i Biskop spooos Person, og ister er Digteren gaaet
meget sor vidt ved at drage Slot-et sra den meste-
riettse Jidvrove, og vise oo den som en alminde-
lig Taskensolllerlunst. Men l Sterlodder ere Ho-
vedpersonen og Forsoningen as hans Forbrydelse,
de to Elskendes Kjærlighed, og den svage men elske
verdige Konge en skjon Grupve as forskjellige In-
teresser, hvori Magt og Modoegt ere endno bedre
afmaalte, end i Palnatore.
See oi sra Cotnvositionen i Almindelighed hen
paa de Detaiis i Oehlensthlagers Seegespll« hvori
de samme Overdrivelser sinde Sted, saa lade disse
sig hensvre deels til det episce, deels til det lyriske
Moment i Svrgespillet, thi nagtet denne Digtart
selv er den haiere Comedie l sin eviske Retning,
saa ligger det dog i Begrebets Nalur, at Modsatte
ningen as eet Evisle ille er udelukket derfra. Just
sordi Oehlensehlagers Genie er lorisssepisk, saa overe
driver han snart det lyriske, snart det episke Mo-
ment i Sorgespilltr. Begge Dele skal jeg nu soge
at oplyse.
Theatret.
Repetscoiree
er saaledes forandret-
Iirsdag den 19 Febr. Godset Stsnberg, og- Skam-t-
Rerrelter i No. 13.
Cealte s, Lis. W, istedet-lee Nordiske Skrifter-, las-
Nordlske digte.
Marerire, lad- Maleriet-
— sr —12s
sorsesdeh isslge songelig alrenaodigst Tilladelse, stod positn overalt i Don-ars og perlugdamtnersts
Dem ugedlad udkommet boer Manden og see-des- ogl tlldriugeo subsdrideuterue tier i Staden sor 1 sddlr- o tilboonk-
l .
aoartaliter. S Provindiernr er Prise-i s. Rddtr. z spr
vindsertte paa samtlige Otteomvtorrrr.
Bidrag til sn
l-12i-Sp
Ro· Us-
to overtaliter.
Frarrasdrtie tro snosrrsotsosrn tartoee noawerm tt Dage sar det nv Qvartato seavsdetsec
wflslsi l Blodet desto laileverede doe lldgroekerr» dornde raa thi-ener al jdoelrulsadttt og Cortnnsttsdet
anden cnl·
Zrtdskrtorion modtaget drs Udgtoerett,
Trykt hos Direetenr I. Hostenp Schttltz, songelig og universitetssVogtrvkltr.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
