Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
isolge deres episke Natur, heller sortalles end vises.
Man har medeette veltreidet den franske Tragedie-
at den indsorer lange Fortallinger om Ting, vi
heller vilde see; men hvis disse Ting ere af den
Beskasienhed, at de absolut modsatte sig den dra-
matiske Behandling, saa bliver det dog rigtigere at
lade dem fortælle. Til denne Art as Gjenstande
henhører fornemmelig alt det som ene og allene
imponerer ved sin abstracte, sandselige llmiddelbm
hed, s. Er. Yttringer as physisk Styrke, og i det
Hele alt det, hvis Virkning er concentreret i den
Maade, hvorpaa det udvortes Øie eller det udvor-
tes Ore opfatter det. Saadant ophaVer nemlig
ganske Jllusionen, som er Prineipet for det nyere
Theater. Det er bekjendt, at Theater-Deeoratetr-
rer, som virkelig sorstaae deres Kunst, ikke modsatte
sig nogen Ting ivrigere, end Attbringelsen as natur-
lige Gjenstande paa Theatret. Naturlige Treeer og
Blomster, en virlelig So, levende Heste eller an-
dre Dyr, og i Almindelighed alt hvad som sattes
Theatret i Forbindelse med den udvortes Virkelig-
hed, er as alle Kjendere anseet sor det storste Tegn
paa Smagloshed; thi vel er i Dramet Poesien
vendt tilbage til sin ilmiddelbarhed, men denne
iltniddrlbarhed er ikke den sandselige: det er en
lltniddrlbarhed sont i sine mindste Dele er gjennetn-
treengt as det loriske og det episte Element. Det
eneste Prmkt, hvori det nnvaerende Theater stoder
sammen med den umiddelbare, sandselige Virkelig-
hed, er iSknespiilernes Personligheder; men det
kan heller ikke uagtet-, at der jo paa et Motionm
theatee kan bevirkes en l en vis Henseende storre
Illusion, end den, sem levende Mennesker frem-
bringe. Det er mærkværdigt, at de Gamle, som
i det Hele ikke kjendte noget til den theatralske Il-
lusion, med alt det sorbeholdt sig den sor Skue-
spillerne, som, ved at maskere sig, og betroede Co-
thurnen, indsluttede Jllusiouen i deres Personlig-
hed. Hos os har Begrebet vendt sig aldeles om,
thi medens alt andet er Illusion, saa ere Skue-
spillerne det eneste naturlige Led i vore Dramer.
Men ogsaa deme Omstændighed asgiver en egen Art
as Nydelse, og betinger en egen Art as dramatisk
Kunst; paa denne sine Grændse er det nemlig Dig-
teren tilladt at knotte Illusionen til den sandselige
Umiddelbarhed. En Reeensent i Literatnrtidenden
har (i stn Reeension as Bangv Caprisolier) nolig
paastaaet det Modsatte, og erklæret at det var en
Nedvardigelse as den dramatiske Kunst, naar Dig-
teren, under Udarbeidelsen as sit Stykke, havde
visse bestemte Stuesviliere sor Oiez men dette er
ikke den eneste Yttring, hvorved denne Reeensent
viser, at han kun har lidet Begreb om den dra-
matiske Kunst, og kun liden Kundskab til Theatret.
Som Exempel paa de omtalte episke Trak vil
jeg ansore solgende. Af Hukon Iarl: Odins Bil-
ledstotte, som falder om; Cinar Tantbeskjeelver, sont
giver Prover paa sin Fardighed i Bneskodning.
(Dog ere disse as mindre Bethoning)· — As Pal-
natoke: Kong Harald, som "tager venstre Haand
sor hoire," og isorer sig sin Ligdragt, iden Tanke
at det er hans Kroningsdragt, et paa Scenen bur-
leskxparodisl Træk, som Digteren ei engang har kun-
net motivere anderledes, end ved at lade en Konge,
sont er i stor Fare og Angest, love snt Treel, at
han, sor at more ham, vil lege Maskerade med ham.
I Forveien peeveneres Tilskuerne om, at Kro-
ningsdragteu ligger tilhoire, og Ligtladerne tilvene
stre, sor at de skal vare sorberedte paa Forbotnins
gen. Noget mere Parodisk og sletteee motiveret
sindes ikke i noget as Oehlensthlagers Stykker. —
Af Arel og Valborg: Klokkett som slaaer, Hat
nen sotn galer, det indbildte Spøgelse, og de utal-
lige materielle Varslet, sotn jeg ved en anden Lei-
lighed allerede har omtalt. Hvad Digteren (i sit
Skrift S. M) siger til Forsvar sor Klokken, vilde
vare rigtigt, isald Digtet var episk; thi saa kunde
Digteren fremstille og skjule sor sine Læsere hvad
han vilde; men i et Dratna tnaa han tage
alt det med, som horer med-, skal Klokken slaae
tolv, saa maa den ogsaa slaae de andre Timer. Men
dette vare som det vil; hvad jeg har nrgeret paa,
er ikke saa meget at Klokkett slaaer, som at de ta-
lende Personer gjore en Pause imidlertid; thi der-
ved sremtraedee dette ubetydelige Bidrag til Illu-
sionen med en Pretension der viser, at det jnst ee
den materielle virkelige Klokkeklang, hvorved vi
skal itnponeres. En saadan Bestræbelse opheevee
strax Skue-spillet, og satter os ind i Virkeligheden.
Lige-saa gjerne kan man pludselig forlade Theatret,
gaae ud paa Torvet, og hore Hovedvagtsklokken
slaae. — As Correggio: Den Maade hvorpaa Dig-
teren har benyttet Correggios bekjendte udraab:
Ancbs io son pietate-. Kunstnerens enthusiastisie
Beundring af det sorste store Billedgallerie, som
han seer, lod sig udmale i et sortaliende Digt, hvori
Digteren sammensmeltede Kunstnerens Enthusiasme
og de Gjenstande som opvakte den, ieet eneste
Billede sor vort indre Øie; men vises det for vort
ydre Øie, saa mangler det ene Moment, nemlig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
