Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Synet as do Kunstsager, som skulde vakle vor
egen Enthusiaetne, for at vi kunde dele Kunstne-
ren-; men mangler dette ene Motneitt, saa bli-
ver det andet uden Virknittg. Jstedensor den vir-
kelige Kunstner-Enthusiasme, synes vi snarere at
see et lille poetisk Coquetterie med den Maade,
hvorpaa Kunstneren i Stillittger, Miner o. s. v.
udtrykker sin Henrokkclse, og selv bliver det ene-
ste Kultscoeerk, som henriver os iBilledsalen. En-
hver indseer, at her vilde den franske Maneer,
nemlig en Monolog, hvori Kunstneren udtrykte
hvad han allerede havde seet, vaere mere dramatisk
end denne blot tilsyneladende Handling. Fremde-
les ere Celestinas Laurbnrkrattds, Laurettas Varsels
sang, Pengeserklen og Correggios Dod lutter Gjen-
stande, som blot have episk Verd, men ere aldeles
udramatisle. — Af Stærkodder: Angantor soin ri-
ver sin Faders Askekrukke ned, og staaer overpud-
dret med dens hvide Stav. — Af Huse von Keim
berge Rustningen som falder ned af Varggen, og
mange andre Steder. - Af Hngbarth og Signet
Den allerede ved en anden Leilighed omtalte udra-
matiste Anvendelse af Haarlokken«
Det vilde vare en let Sag at gjare denne Li-
stc paa episte Overdrivelser ti Gange storre; men
Leeseren vil let kunne supplere det Manglende. To
almindelige Klasser, til hvilke noget at det endnu
ikke Berorte lader sig henfore, maa jeg dog lettelig
nævne.
Til den forste regner jeg den Forkjærlighed,
bvdkmcd Ochlenschlager i saa mange af sine Styk-
ker, i Hakon Jnrl, Corteggio, Den lille Hhrdex
dreng, Lndlamtl Hille, o. st., bringer smaa Barn
paa Scenen. liden Fornærmelse for de smaa Barn,
som kunne vare meget elskværdige udenfor Theatret,
maa man dog tilstaae, at de i dratnatist Henseende
omtrent staae i Klasse mod de allerede omtalte le-
vende Heste. Jeg vil ikke tale om deres pjattede
Stentmer, der klinge som KvllingexPipib, thi det
er endda det mindste; men intet kan i dratnatisk
Henseende vare mere uknnstncrisl end at ville rare
Tiistuerne ved det naive barnlige Vravl, som er en
ny oras Umiddelbarhed, ganske uovereensstemmende
med den af Resierionen fremgaaede Umiddelbarhed,
som tilkommer den dramatiste Kunst. Hverken
Barn eller vorne Mennesker bar betroede Scenen,
sarend de formaae at gjengive den umiddelbare
Naivetet som et Produkt af Resterionenz thi farst
dette er Kunst; det andet er kun den raa Natur-
lighed. Den seeniste Kunstner maa stedse staae
over det han fremstiller. Saaledes kan ingen
Skuespiller fremstille en Klodrian« nden at han
selv besidder en vis Grad af Behandlghedz ingen
kan fremstille en plutnp eller plat Charneteer, uden
selv at have en vis Grad af Fiinhed; thi det som
asgioer dett virkelige Kunstnpdelse, det er at see,
hvorledes Skurspillerett ikke fremstiller sig seir, men
en anden. Vil man forst for Alvor indfare at rare
Tilskuerne ved de Spillendes egne personlige Cha-
rakterer, saaledes som f. Er. Barn udtrykke den
(en Ting, som ogsaa Kohrbue er en stor Ynder
af), saa forvandler man Kunstett til raa Virkelig-
hed, og neddrager den dramatisle Poesie fra den
Valde, hvorpaa den staaer som Reflerionens Re-
sultat, til den forste llmiddelbarhed, hvori Poesien
endnu ikke er dramatist. Herfra er kun et lidet
Spring til at rare ved phvsiste enten forestilte el-
ler virkelige Lidelser; saaledes vilde man atter faae
Gladiatorspil og Tvrefoegtninger, og naar endelig
disse tabe deres Tillokkelser« saa er der endnu eet
Middel tilbage, nemlig at rare Tilstuerne ved at
lade de physiske Lidelser gaae ud over dem selv.
Paa denne Maade vil man opnaae det yderste
Punkt af sandselig llmiddelbarhed. Ingen vil troe,
det er min Mening hermed, at Oehlcnschlagcr har
en selvbevidst Bestræbelse efter at gaae til saa smag-
lae en Yderlighed; derfra vil hans naturlige Ge-
nie stedse afholde ham; men jeg vil kun vise, hvor-
til de af ham selv beganede Overdrivelser ved en
ronseqvent Fortsættelse kunde lede den raae Haab
af Forfattere og Tilstaae, dersom ikke Tingenes
Fornuft var stærkere end Menneskenes.
Til den anden Klasse af episke Overdrivelser
regner jeg Musikene outrerede Anvendelse i de oht
lensrhlagerske Sargespil. For at forsvare denne,
tager Hr. Prof. Oehlenschlager (S. s) sin Tilflugt
til Choret i den gretske Tragedie; men dette Argu-
ment er allerede gjendrevet ved hele den foregaaende
Fremstilling. J den græske Tragedie var det lhrir
ste Moment representeret ved Chorm i den nyere
Comedie ere det Loriste og det Episte sammensmel-
tede til een Eenhed, og Choret har her ingen Be-
tydning. Meget nasthetisk argumenterer Digteren
paa dette Sted (S. 9), ved at forsvare Musiken
dermed, at Tragediett «stal udtrykke stakke, antme
Falelsrr, stemme Sjælen for det Evige, det Helligt-,
rare Hjertet for det Ædle og Skjanne«" o. f. v.
Alle stige Henviisnittger til det umiddelbare istedenk
for til det Teehnisle ere kun Tegn paa en kritist
Bankerot. Liehtenberg siger meget rigtigt, at de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
