Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1828.
Kjøbenhavns
flydende
HRandagen den oss
Uedlgeret as I. L- Heibetg.
Februar.
Udgioeo as Feedinand printzlan.
F- v a r
paa Hr. Pros? Oehlenschlagero Skrift 2c.
———
1x.
Hvad nu endelig disse, nemlig Overdrivelseene
i den lyriske Retning, angaaer, saa har jeg alle-
rede l min Kritie over Varingerne omtalt dem saa
vdsorligt, at ieg her kan fatte mig i Korthed, og
blot besvare Hr. Prof. Oehlenschlagero Indvendin-
ger mod mine allerede fremsatte Bemærkninger.
Den lyriske Overdrivelse bestaaer l Almindelighed
taget deri, at de enkelte·lpersonee udtale deres hele
Folelse og Sindssiemning med saa stor Uforbehol-
denhed, at de derved ligesom udskrlge sig, og l si-
gurlig Forstand blive hast. Paa det, som l Vir-
keligheden for det meste afholder Enhver fra at
gaae til den sidste Grændse i at blotte sit Indvor-
tee, bliver der ille taget Hensyn, saa at ogsaa
dette soraaesageo ved Mangel paa den Ironie, som
skulde satte Grændser for det lyriske Udbrud, og
derved tilveiebringe Illusion. Hr. Pros. Oehlen-
schlager, som i sin Charactcrisiil af Tragedicn gaaer
ud fra de aristvtelisie Bestemmelser, siger (S. 7),
at Lidenskabertte og Fvlelsen ere Tragediens Vinger.
Men det er allerede viist, hvorlidet Neglerne for
den antike Tragedie lade sig anvende paa det mo-
derne Sorgespil. Det Lhrisie iAlmindelighed er
vel endnu Sorgespilleto Vinger, men ingen Digt-
art maa slvve saa halt, at den taber sig udenfor
sin egen Greendse. Den lyriske Overdrivelse viser
sig isar l Monologenz derfor har man saa faa vir-
kelig gode Monologer, og det er saaledes let ol
forstaae, hvorfor Gdthe sagde til Oehlenschlager
(S. 8): "Naar jeg hurtig vil gjore en dramatisk
Forfatters Betiendtslal» saa lteser jeg een as hans
vigtigste Monologerz saa faaer jeg derved slrar en
Idee om hans Genia.» — Hvad jeg har sagt om
at den dramatisle Digter burde lade os fatte det
Hele igjennem det som fortirs, og Sandheden
igjennern dens Fordreielse, har Hr. Prof. Oehlenk
schlager modt med den Indvending (S. 11), at
Harald i Yttringerne var en alt for aaben Charaes
teer til at lav Forsiillelse kunde vare ham mulig.
Men seg har lo ikle forlangt at Forslillelsen skulde
være lav. Forslillelse er under mange Omstændig-
heder baade en selskabelig og en moralsl Pligt. Ille
det-mindre taler Hr. Prof. Oehlenschlagex ogsaa paa
et andet Sted (S. 18) om Haralds »llduelighed
til at forstilte sig." Men hvo som uden al Tilba-
geholdenhed stedse rykket Ud med alle sine Folelsee«
Tanker og Meninger-, er ingen agte Scandinaver,
men snarere en sinlandsc Blot-n. Til at tale metr-
nesleligt forslaaer ikke "os rotuodum," (S. 8),
som i det hoiesle duer til at dlttse Trompet, mel!
det er tvertimod nødvendigt, at Munden bliver saa
meget tilspidset, sem dee udfordres til at artieulere.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
