Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hvor besynderlig en Forestilling Hr. Pros. Oehe
lensehlsger har om Illusionen, seer man deraf, at
han i sit Skrift (S. 12) roser stg as at have und-
gaaet en Samtale mellem Grakerne og de nys an-
somne Standinaver, eftersom de ikke kunde forstaae
hinandens Sprog. Har Digteren yaa andre Maa-
der sat Jllusionen tilside, saa har han i dette«Til-
falde rigtig nok drevet den videre, end det hidtil
nogensinde har varet Skik og Bereg. Imidlertid
er denne ganske nye Fordring til Sorgefpillet dog
ikke eonsequent udfart af Digteren; thi Georgioei
holder jo (S. 197 i Tragedien) en Tale til de nyt-
ankomne Varinger, og denne Tale maa jo vare
grask; men hvorledes kan da disse forstaae den?
Straf efter (S. tvu) holder Harald en anden
Tale, og denne maa vare seandinavisk, men hvor-
ledes kan da Georglos forstaae den? thi at han
forstaaer den, seer man jo deraf, at han bliver
fortarnet over den, og gaaer vort. Endvidere, hvad
Sprog taler Cremiten med Varingerne, i den See-
ne sont begynder S. Nik Talte han feandinaeisk,
saa maatte dette io i hoi Grad opvakte Varingerx
nes Forundring. Han taler altsaa Grask. Men
hvorledes kan da Tiodolf, sotn er eeu af de nye
Varinger, tale med ham (S. 273 o. folg.)? Thi
man vil dog vel ltke antage, at Tiodolf skulde
vare et faa stort Sproggenie, at han havde leert
Grast iMeilenttiden mellem ZM og sit Art. Disse
smaalige Bemaekninger have forresten ikke hjem-
me i en Kritik over et Digtere-akk, som Yttrin-
geme. Her staae de hlot for at vise Digteren,
hvor smaaiig hans egen nye kritiske Fordring til
Tragedienser, og hvorlidot han som Digter har ind-
kadt sig vaa at opfylde den, en·Ting, hvori han
disselig har gjort meget rigtigt.
Endelig i Henseende til Digterens Indven-
dinger mod mine Bemarkninger angaaende Spro-
get i Varingerne, saa tsr jeg ikke rare mere ved
dette Punkt, thi da Digteren (S. 2t) finder, at
jeg selv har begaaer Sprogfeil i de Ord, hvori jeg
dehreider ham hans, og da jeg ved at lase denne
hans Bemærkning, finder at han selvi den har
degaaet nye Sprogfeil, saa synes det som om Gram-
matikens Forvandelse hvilede over denne Gjenstand;
og jeg vil derfor, i det mindste for Øieblikket, lade
Tingen staae ved sit Verd, for at vi itte skal blive
ved at trumfe hinanden over med flere og siere
Feil. Hvad slatus angaaer, saa forstaaer det
sig vel af sig selv, at den Reaels ’"Du maa ikke
degaae Hlatuo,’" er irke den hoieste i Poesien.
Hvor Udtryktet i andre Henseender vilde tabe for
meget, ifald man vorttog Hiatui, der skal man
lade dem staae. Men i Varingerne sindes en
Mangde Hiattts« som aldeles ikke have frembragt
nogen anden Skjanhed l Udtrykket, og som ved
det simpleste Ornnesteog ktlttde have varet dorttage
ne, uden al Skade i andre Henseender. F. E.:
S- asso Hvis dans Dlleivle ikke havde tar-
iskedensvrr Hvis ikke hans Disciple havde rakt.
S. Isse En vigtig Tidende idag mig dragtes,
Hjemkalder mig so far, jo heller-
ifkedensore En vigtig Andet-, som idag mig dragtes, o.s.v.,
ellers sn vigtigicidende, som nye mig dragtes, o.l.d«
S. ads: — —- — see vinkte Æren-
lstedenfore —- — s- soe vlnked Æren-
C. ts7r selav Dig vaa det Baeste, artne Hjertet
istedenforo selav Dig, arme Hjerte, paa det sat-fri
Disse Exempler, som ere hentede fra det forste,
bedste Sted i Baringeene (her iet ringe Omfang
af 5 Sider), synes ikke at vidne om at Sproget
"er skrevet med den storsie Omhu,« (S. 21 i Skrif-
tet). Forresten har Digteren Ret i, at det er
vanskeligere at undgaae Hiatus i det danske end i
det tydske Sprog; men just fordi det danske Sprog
er saa sardelei blodt, maa Digteren gribe alle
Midler til at satte en Grandse derfor. J Jam-
den kan Hiattes ligesaavel undgaaet som i Hemme-
tret. Den riimfrie Jambe, som nu bruges saa
meget i vore Skuespil, tranger i alle Henseender
meer end nogen anden Verseart til en omhoggelig
Behandling, thi just fordi den hæver sig saalidet
over Prosaen, just fordi den gjor farre Fordrin-
ger end de saakaldte vanskeligere Verset-taal, hir
disse Fordringer opfyldes saa meget strengere; ellers
synker den aldeles ned til forqvaklet Prosa, skre-
ven i drudte Linier. Forresten henholder jeg enig,
i Henseende til Hiatus, baade til hvad seg allerede
har sagt derom i den flydende Posts forrige Aar-
gang No. 97, og til Oehlensehlogers egne dedste
Arbeider, saavel som til vore aldre Monstre i dansk
Perstsication. Oehlensrhltiger er selv den forste, som
har gjort mig ovmarksom yaa mine egne Hiatns.
Han vil see, at jeg ikke har glemt hans Leerdvtn.
Selv vil han dog vel ikke vare som den Prsdie
eant der sagde: J skal rette jer efter mine Ord,
men ikke efter mine Ojerninger·
Saaledes troer jeg nn at have besvaret de
vigtigste Indvendinger i Hr. Prof. Oehlenschleigers
Skrift. De af dem, som jeg itke specielt har om-
talt, ville l det mindste indireete finde deres Gien-
drioelse, nemlig ved Betragtningen af det her Ud-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
