Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
hvorledes det æsthetiske System, ligesom ethvert an-
det, kun fremstiller de biserete Punkter i Begre-
bets Udvikling; det Conttnneerlige deri maa en-
hver selv snpplere. Da ethvert Led i Treheden la-
der sig udvikle til en ny Tkehed, ethvert Led af
denne ligeledes-, og saaledes i det Uendelige, saa
er der jo en viid Mark for uue Digtarter (ellcr ont
tnan heller vil, for Modificationer af de gamle),
sotn med Tiden kunne opstaae, og om hvilke det
vilde vare daarligt at tale, saa leenge de endnu
ikke existere. Det Genie, som ikke har Lyst til at
opfylde Fordringerne af det Bestaaende, kan altsaa
vende sig mod denne Side; men selv her vil det,
hvis det er et virkeligt Genie, foregaae Kritiken med
at opfylde de Regler, som denne endnu ikke har
udviklet.
Efter alt dette vil Hr. Prof. Oehlenschlager
let kunne fatte Afsthetikene Forhold til Poesiert, og
Kritiketts til det poetiske Genie. Maaskee vil dette
lede ham til en billigere Dom i Fremtiden. Thi
naar hatt (i Kjobenhavnspvsten No. 12) siger, at
jeg taler i en Totte, som om Æsthetiken i Dan-
mark forst begvndte med Kjedenhovns slyvende Post,
saa gjvr han mig Uret, thi jeg taler snarere i en
Tone, som om den aldeles ikke var begyndt, og
sotn om udsigterne til dens Begyndelse endnu vare
langt borte. Og naar han siger (fammrstedv), at
det vilde vare let at bevise, hvor mange Evner
Naturen har netgtet mig selv til at blive stor Dig-
ter og dyb Tanker, saa svarer jeg herpaa, at vel
er intet vissere end at Naturen har negtet mig
mange Evner baade til det Ene og til det Andet,
men at saadant dog ikke er saa let at bevise,
iseer ikke for He. Prof. thlensthlager, som er saa
forfalden til det tlmiddelbare, at han i sit Skrift
(S. 10) endog spvrger, hvorledes han skal bevise
at Luften er varm, ved andet end den sandselige
Fvlelse, og saaledes glemmer at han meget bedre
kan bevise det ved et Thermometer· Dersom hatt
kunde indlade sig paa en grundig Argumentatiott«
saa gjorde han vel i at lade denne gaae ud paa at
gjendrive mig som Tanker og Kritiker; men hvad
mit Værd eller anrd som Digter angaaer-, saa er
denne Synspunkt aldeles uvedkommende for naerr
vaermde Undersvgelse, thi det er aldrig faldet mig
ind at opstille mig selv som Manftcr. Jeg troer
ikke, jeg behvver at undskylde, at jeg i en Kritik!
over Hr. Prof. Oehlensthlagcr ikke har etitieeret
mig selv. Enhver Andett som er istand til at gjore
det, staaer det jo frit sor, uden Hensyn paa mit
Forhold til Prof. Oehleufchlager, at betragte mine
egne poetiske Arbeider ved Kritiketis Lys, men jeg
selv vil visselig mindst as alle opfordre dertil, efter-!
som jeg ikke er forfængelig nok til allerede at anseel-
tniue egne Værker for saa indgribende i Literatur-
ren, at en udfortig Kritit over dem kunde haves
nogen stor Interesse. Hidtil har mart nemlig teoet,l
at man ikke bedre kunde lagge sin Ærefrvgt for en
stor Digter for Dagett, end ved at gjore hans
Værker. til Gjenstand for en dybt indtreengende og
detailleret Kritik. Med de almindelige Poeter pleier
man ikke at tage sig Tingen saa netr· Men at en
·Digter som Oehlensehlager, der horer til Ratio-
nens stor-ste, endnu ikke har varet underkastet en
grundig kritisk Vurdering, er ikke allene et forun-
derligt Hul i vor Literatur, men endog en Man-
gel paa Agtelse for Digteren, en Mangel paa Cr-
kjendelse af hans kraftige Indflydelse paa Literatu-
ren. Det vilde saaledes vore den ubegribellgste
Misforstaaelse, om enten Hr. Prof. Oehlenschlager
selv eller nogen anden troede, at Forf. af neervaes
rende kritiske Afhandling havde til Hensigt at ned-
vardige vor fjeldne Digtere Fortjenester. Hvor-
ved skulde vel en saadan Redvardigelse vare
tilkjendegiver? Derved at Forf. har sagt at as-
sritke Grændsen for hans Genie? Men veed man
da ikke, at enhver Ting bliver bestemt, ikke blot
ved Angivelsen af det den er , men ogsaa ved Au-
givelsen af det den ikle er, og at den som drager
den rigtige Grændse, ogsaa sitkrer den sande Be-
siddelse? At Oehlensrhlagere Genie er poetisk, ar
jeg aldrig draget i Tvivl; uden denne Forud at-
ning var merveerende Ashandling ikke bleven til;
men at det itke er dramatisk, det har jeg sagt at
bevise, opfordrer dertil af Digterens eget Skrift.
Naar han derfor i dette (S.24) siger, at det vilde
vare tungt, »at maatte betragte en Række af sin
bedste Levetids Kunstværker, som for-feilede og i
Grunden manglende det Rasentligste," —- saa er
denne Frygt lykkeligviie uden Grund, thi Oehlenr
fchlagers Tragedier have, med alle deres Feil mod
det Dramatiske, dog en saa fast og kraftig Rod i
vor Literatur, at selv tilkommende Mestervarker ikke
ville kunne rokke dem fra den Plads, som de alle-
rede indtage. Endelig maa det bemærkes, at jeg
ene har vurderet Digteren, saaledes som han i sine
hidtil ndgivne Værker staaer for os. Hvad han i
Fremtiden endnu kan blive, derpaa er min Kritik
ikke saa taabelig at indlade sig. Med Fingeren paa
Munden afventer den dertneFremtid, hvorom den
ønsker og haaber at den maa blive baade lang og
lykkelig, hadcrlig for Digteren, og haderlig for
den Literatur, til hvis DEre han allerede har vir-
ket saa meget. I. L. Heiberg.
Rettecser i No. 15-
Spalte 1, Lin. s. Man, last: Men.
Z — 24 f.n. at, las: af.
C s- 21 s. n. Haab, lav: Hvb.
Forsendei, ifslge magelig alleruaadigst Tilladelse, med lzltdsttn overalt i Danmark og pertugdainrnerua
Trykt hvo Ditteteue I. Hostrnp Schulcz, magelig og UniversitetesDegtrykker.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
