Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
viklede System i det Hele. Seer seg imidlertid,
ved Slutningen af Ashandlingcn, tilbage paa dette,
saa kan jeg itke nægte, at det jo foruroliger mig
noget, at jeg, som dog blot vilde træde kritisk op,
er gaaet saa dogmatisk tilværks, at jeg har frem-
stillet et Udkast til en heel YEsthetik af Poesie-t, et
Udkast, som selv kan give Anledning til megen Kri-
tik. Imidlertid bar dog ved aoiere Overveielse,
denne Otnstetttdighed ingenlunde forurolige mig, thi
jeg maatte, inden jeg begyndte min Afhandling,
have vidst, at det i den jammerlige Forfatning,
hvori Æsthetiken som Videnskab besindet sig, neppe
var muligt at beraabe sig paa en eneste Sætning,
som afgjort, og at folgelig alt maatte gjores om,
ligefra Begyndelsen. Jeg mener saaledes, snarere
at fortjene Tak, fordi jeg har vovet at gjore det
forste Skridt til et saa nodvendigt Arbeide uden at
lade mig afskrakte ved den forfængelige Frygt, at
Eet og Andet deri maaskee endnu ikke saa ganske er
bragt paa det Rene, men trænger til visse Modi-
ficationer-, anbragte engang i Tiden enten af An-
dre, eller af mig selv. Saa meget nemlig som det
alt i flere Aar har været mit Ønske og min Be-
stræbelse at bidrage mit til et System af Æstheti-
ken« svarende til den Hoide, hvorpaa de fleste au-
dre philosophiske Videnskaber staae, et System,
hvoraf alle vilkaarlige Desinitioner og Jaddelinger
forsvinde, og kuu Begrebet selv udvikler sig ved sin
egen Magt, saa lidet anseer jeg dog mit Arbeide
for allerede at være kommet saavidt, at det fortje-
ner at forelaegges spublikum. Det er kun Omstæn-
dighederne, som have tvunget mig til at give en
Udsigt derover, tidligere end jeg selv onskede. In-
gen skal derfor mere end jeg, glæde sig ved at mod-
tage de fotnodne Berigtigelser dertil, forudsat at
de ere i Overeensstemmelse med Grundtanken deri,
thi fra denne kan jeg naturligviis ikke leerioe mig.
Denne Grundtanke bestaaer i at fore Begre-
bet i en tontinueerlig Bevægelse igjennem de tre
discrete Punkter af det Umiddelbare, det Kesteek
ierede (eller Dialektiske), og Eenheden af begge (el-
ler det Speenlative). De Klager, som jeg har
hsrt endog af dannede Mennesker, som gjerne vilde
solgt Afhandlingent indre Gang, at meget deri var
vanskeligt at fatte, en Klage hvori de uvaatviolelig have
Ret, har ene sin Grund deri, at de ikke klart have
fattet hiin Grundtanke, som egentlig forudsættes
baade ved denne og alle andre philosophiske Under-
sogelser· Den logiske Trehed er unægtelig en haard
Rod at knække, men den er Nøglen til al philo-
sophisk Indsigt. Ingen kan med Billighed forlan-
ge, at jeg skulde have gjort denne Grundtanke
klar, inden jeg begyndte min æsthetiske Afhandling,
thi det vil sige med andre Ord, at jeg fsrst skulde
have skrevet en heel ngik. Selv om jeg havde
begyndt med logiske Betragtninger over Begrebets
Triplieitet« vilde det neppe have lykkedes mig at gjvre
denne forstaaelig, eftersom denne Basis virkelig er
vanskelig at satte. Imidlertid vor dannede Læsere,
som ikke have givet sig meget af med Philosophie,
dog ikke lade sig afskrække derved, at Grundtanken
i en Afhandling ikke er dem fuldkommen klart ved
at fortsætte Læsningen, uden at lade sig opholde ved
det, som de ikke forstaae, komme de dog som oftest
til et lpnnkt, hvor der ligesom gaaer et Lod op
for dem, i hvis Straaler de pludselig overskue
den Vei, som de nylig gik i Marke. Er det ikke
lykkedevi denne Afhandling, kan det lykket l en
anden, naar et mere heldigt Udtryk, et Ord, som
just passer med den Læsenderk subjective Tankegang,
pludselig vækker den Grundtanke, hvis Udvikling a
pnorr vilde være uforstaaelig for de Fleste. Det
kan ikke nytte at læse philosophiske Afhandlinger saa-
ledes som man læser mathematiske, at man nemlig
maa have ethvert enkelt Punkt paa det Rene, in-
den man derfra gaaer videre. Som oftest gjor
man bedst i at fortsætte sin Gang vstandset, naar
man blot kan skinne saa meget som hertil horerz
for det meste vil man da komme til et Punkt,
hvorfra Udsigten bliver tos. Man vil maaskee ind-
vende herimod, at man ved denne Legett Blindebuk
ofte er udsat for at gjennentploie de tankeloseste
Floskler-, som aldrig fore til noget Resultat. Jfald
saa er, da er det beklageligt, men Læsere as almin-
delig Dannelse have for det meste en Takt for at
forudsee, hvor der er noget at hente, og hvor der-
imod ilke. Selv ved det man ikke ganske forstaaer,
pleier man at ave en dunkel Folelse af, om det
er Tanker eller onsens.
En anden Indvending, som vist er falden flere
Læsere ind, er, om disse Begreber af faste Digtare
ter ikke ere til Skade for Poesietts frie Udviklings
om ikke Digteren, i Folelsen af sit Genia, har
Lov til at danne sit Værk som han vil, uden at
bekymre sig om, hvorvidt det svarer til en vis be-
stemt Digtart; om ikke Geniet staaer over Regkert
ne, og har Lov ttl at trodse disse. Hr. Prof.
Oehlenschltiger selv har jo i sin beromte Philipplea
i Kjobenhavnsposten No. 12 yttret den samme Me-
ning, og erklæret Begrebet for noget Forudfattet.
Jmidlertid" kunde man dog spørge ham, om han
da troer, at Begrebet kan nndverret i Videnskaben,
ja hvorledes han selv vilde bære sig ad med at do-
eere det han ikke havde begrebet. At ære Digte-’
kunsten er den bedste Maade, hvorpaa man kan
ære Digterne. Ved at betragte de af store Digtere
opstillede Digtarter som noget ikke Vilkaarligt, men
som noget Fast og Bestemt, sotn et Værk af den i
deres Genie aabenbarede Fornuft, sætter tnan Poe-
sien, der ved den modsatte Betragtning bliver til
een af Øieblikkets Luxus-Artiller, i Klasse med
Menneskeslægtens og Staternes Udvikling efter nvde
vendige Love, og giver den forst derved sit Værd
og sin Betydning, og farst derved kommer den en-
kelte Digter til 2Erez thi kostiver han sit Genie
fra det Heles fornuftige Udvikling , saa er det ikke
at indsee, hvorfor han skulde gjælde meer end Op-
sinderen af en Galanterievare, eller en Friseur el-
ler en Skrædder. Desuden betænke man, at ligt-
som den aristoteliske Bestemmelse af Tragedien blot
omfattede de dengang eristerende Tragedier, men
ikke de kommende, saa kan vore Tiders Æsthetik og-
saa kun omfatte de allerede bestaaende Digtarter,
men ikke de tilkommende, kun tned den Forstjcl at
Aristotelee ikke gav andet end en Abstraetion af
Reglerne, medens derimod den nyere Æsthetik, for
at svare til Tidsalderens Fordringer, bar give den
speculative Indsigt. Men man bemarke ogsaa,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
