Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
meget i Ære, at vi regnede vore Aar efter den.
Heras vilde nn rigtig nok folge den Besynderligt
hed, at man f. Ei-. kunde blive Student, naar man
havde fyldt sit fjerde Aar; at man blev mandig,
naar matt havde fyldt det slette; at man da kunde
gifte sig med en Pige paa fire Aar, og allerede
om mindre end et Fjerdingaar efter Brylluppet vare
velsignet med en Arving, ndett at onde Tunger
kunde sige noget derom; fremdeles at man efter
lidt over see Aars lykkelige Ægteskab tunde cele-
brere sit Solvbryllup, og derpaa, efter den famtne
Periode, sit Gutdbryllnpz videre: at man i sit
femtende Aar kunde gjelde for en Mand af stor
Erfaring, og, hvis man havde Fortjenestrr, see
detn paastjonnede i lit sextende Aar, ved da alle-
rede at komme i en Stilling, hvori man kunde
virke, hvorfor man ogsaa Aaret derefter vilde sinde,
at det nu var paa den hoie Tid at lagge sig til
at dee; endelig: at man var aldeles ttdlevet i det
Sol-« Aar, og at det vilde vare et Slags Mirakel,
ifald man bragte det til 25.
Men paa den anden Side vilde Livet faae et
stdrre og betydningsfuldere Prag. Ligesom Penge-
netl Vard er blevet sormindstet ved deres sorogede
Qvantitet« saa sparer man ogsaa mindre paa eet
af de Aar, hvoraf ntan venter sig 60 tii so, end
paa dem, hvoraf man iktc tor haabe sieer end 15
til 20. En Rigsdaler iSmaapeuge forsvinder letx
tere end en Seddel, og man beavemmer sig meget
lettere til at bytte en CentRigsdalersSeddel, end
en Seddel paa hundrede Rigsdaler. Vor nuveek
reude Tidsregning spues snarere at vare indrettet
med Hensytt paa den evhemere Planteverden, end
med Hensyn paa Mennesket, thi splanterne spire,
blomstre, bare Frugt og visne i dette Tidsrutn:
men hvor faa aandelige Blomster tor Mennesket
vente sig i denne korte Periodel hvor sieiden ud-
strser han et aandeligt Fre, som allerede inden
Aarets Ende har blomstre·t, og baaret sin Frugt!
Saavel de Ting , hatt ved sin egen Kraft vi»l frembrin-
ge, svtn de Ønsker og Forhaabuinger, der ene kunne
modnes under en gunstig Himmels Solskin og Dug,
behove lettelig et Aar as siredobbeltOmfang. Den
menneskelige Taalmod og Beskedenhed vilde vinde
betydeligt ved en saadan Indretning af Almanaken·
Medens matt nu daglig harer Folk sige: »J et heelt
Aar har jeg udstaaet denne Lidelse, eller arbeidet
mod dette bestemte Maal, eller virket til denne
Sag- Fremttie, eller elsket denne Pige," saa vilde
man, under den forefiagne Forandring, holde sit
·oendt.
Praleri tilbage, som ntidigt, og heller vente, indtil
den imponerende Størrelse var multipliceret med ·t,
hvorved den da vilde imponere 4 Gange mere.
Jeg indseer ikke nogen anden Vanskelighed ved denne
Sag, end at Altnauakru vilde blive 4 Gange saa
stor, og folgelig 4 Gange saa kostbar; men herpaa
kunde jo raadeo Bod ved at overlade dett til de
ltsormuende i Fornt af et Qvartaloslrift, hvoraf-i
Hester udgjere et Bind.
Hvorom alting er, saa er der dog intet i
Veien for at lade baade Tidsregning og Almanak,
for faa vidt som begge lnn ere Tidens udvortes Maa-
lestokke, blive ved det Gamle, saasnart man kun i
den mere indvortes Betragtning, i den stille Over-
veielse af det som opfylder Tidens abstracte Fornt,
vilde regne sit Aar fra den ene Skuddag til den
anden. Paa denne Maade vilde man finde de vig-
tigste Epoeher i Livet mindre adskilte: enhver Virk-
ning vilde staae nærmere ved sin Aarsag; det Ube-
tydelige, det Tilfældige vilde forsvinde; det Hele
vilde eoneentrere sig i et stort Billede. Mangen
Dagbog (baade paa ett Reise og hjemme) vilde re-
dneeree til Fjerdeparten, og dog vinde i Omfang;
mangen Forfatter-, som sveder for at faae sit Skrift
færdigt til Nytaar eller til Messen, vilde betænke
sig, og aldeles ikke lade det kotnme for Lyset.
Intet kan veere urimeligere, end at vi kortsy-
nede Meunester skal have et saa stort Antal Aar at
oversee, vi som saa vanskeligen kunne adskille Væ-
senet fra Stinnet, det Nødvendige fra det Tilforl-
dige. Havde vi fire Gange saa mange Aar, saa
vilde vi formodentlig betragte dem sire Gange saa
evnfnst, og anvende detn fire Gange saa letsindigt
som vi nu giarez men havde vi derimod kun Fjer-
departen, saa vilde maastee Forholdet blive om-
Thi man indvende ikke, at, hvorledes vi
end inddele vore Aar-, saa saae vi dog derved itle
et Tusinddeel Secund meer eller mindre af Tid;
dette er nemlig en falsk Forestilling; tvertimod, der-
som vi iitddeelte Tiden i længere og fscgclkg iska
Aar, saa sik vi virkelig mere Tid, for saavidt som
vi da bedre vilde skjonne paa dens Verd, og fslt
Mig baade nyde og benytte den bedre. Dersom
Menneskets sædvanlige og sandsynlige Levetid kun
var eet Aar, dette Aar vare forresten ligesaa langt
som 60 til 70 af vore nuvierende, saa vilde Tiden
og alt hvad som udfylder den, faae en langt hoiere
Vslpdtsing. Saaledes har det varet tiiforn, nem-
lig inden den Epoehe, som vi kalde Verdens Ska-
belse, men som ikke var den forste Skal-ellet Min
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
