Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
en stor NaturrRevolution, hvori det allerede Stabte
voldsomt antog en nv Form. Dette veed jeg lige-
saa vist, som Swedenborg vidste Besked om·Aan-
deverdenen. Hvorledes jeg er kommen til Kundskab
derom, det er et Mhsteriutn, som jeg hverken kan
eller bar aabenbare for de Uindviede; men hvorle-
des Tingeti forholder sig, det tor jeg gjerne berette.
Det er bekjendt, at Astronomerne antage de
sire smaa Planeter, Ceres, Pallas, Jiino og Ve-
sta, for at have dannet een eneste Planet, som ved
en indre Crpiosion er bleven adsplittet i sire Dele.
Grnithuhsen, sotn har seet den store Forslning i
Maanen, hvorom der forresten gives flere Menin-
ger (see den flydende Post, forrige Aargang, No.
29), har nylig seet Overfladeti af disse sire Pla-
neter saaledes tallede, at de paa den noiagtigste
Maade passe i hverandre, næsten som to Han-
der l to Handsker. Paa samme Maade har vor
Jord varet sammeugroet med Maanen og med Ve-
nus, og det er i det Tidspnnkt, da alle tre sprang
sra hverandre, at den anden Skabelse sandt Sted.
Hvad Navn denne store Klode har havt, veed man
ilte langer, men de Indviede i den himmelske My-
stik kalde den prtrdam, ligesom de og kalde dens
Indvaanere PræsAdamlter. Den forste sorgelige
Folge af Erplosionen var at mangen blev adskilt
fra det som var ham kjnrest i Livet. Saaledes
blev nemlig mangen Kunstner adskilt fra sit Vert,
mangen Lard fra sit Bibliothek, mangen Pige fra
sin Elskede, mangen Mand fra sin Kone. Hver
Nat gik disse lllotkelige, og stirrede mod Himlen,
og saae paa de fjerne Lov, som indsluttede deres
Onsters Maal. Lidt efter lidt hente-revet de af
Længsel, og dode; og selv de, som lkte havde lidt
noget Tab, dode dog ligeledes, af Sorg over de
Andre. Paa denne Maade blev Jorden ganske
tom, og Adam og Eva bleve skabte, for paany at
befolke den. Men ikke desmindre vedblev den samme
Ulykke, kun under en anden Form; hvad som nem-
lig tilforn havde varet individnelt, blev nu almin-
deligt: Jorden kunde ikke glemme sin gamle , nu
sonderrevne Forbindelse, og saaledes blev den lAlk
mindelighed en Bolig for Længsel og Stræben, ja
den eneste Bolig for disse, medens de andre to
Kloder, hvis PrnkAdatniter hurtig havde trostet
sig over Tabet, og tilsidst aldeles glemt det, bleve
en Bolig for Opfyldelse og Øiemed, og ligeledes
den eneste Bolig derfor, saaledes at nu al Lang-
sel er her paa Jorden, og al Opfyldelse hist; her
al Straben« og hist alle Øiemed.
Men den store Klode, Prædam, havde, sor-
medelst sin saa meget storre Masse, en saa me-
get starre Omlobetid om Solen. Hvoraf fulgte
at Aaret blev saa meget langem men derimod le-
vede Pra-?ldamiterne sædvanlig ogsaa kun lidet
over eet Aar; det var næsten ligesaa sjeldent at
nogen blev to Aar gammel, som nu her paa Jor-
den at nogen oplever hundrede Aar. Med alt det
bestod Aaret dog kun as 3653 Degn, men hvert
Dogn var saa meget længere. Ingen ventede at
opleve nogen af Aarstiderne meer end eengang;
men derfor nod man ogsaa deres Behageligheder
ganske anderledes end nu, da Enhver tænker at
han til naste Aar kan indhente det Forsonite· At
ligge paa Landet om Sommeren og tage Deeli
alle Forlhstelser om Vintere11, var en Gjenstand
hvis Diseuesion aldrig satte Splid i nogen Fami-
lie, thi det forstod sig as sig selv, at det maatte
saa vare. "Hoo som gjemmer til Natten, han
gjemmer til Katten," var dengang et Ordsprog,
om hvis Sandhed Alle vare overbeviste. Med dette
Liv var naturligviis forbundet en stor Intensitet i
Sorg og Glade og i det Hele i alle Folelser og
l al Virken og Handlen. Det var rarende at see,
hvorledes Folk glædede sig over den Tid, da Ro-
serne blomstrede, og sorgede over dem, naar de
visnede. .Afparges, graane Ærter og Jordbar
bleve sagte med en langt starre Begjarlighed, end
nu; man nod dem med et Slags ersthetisk Folelse,
thi selv de sandselige Nydelser sorhaiedes derved,
at deres Oprindelse og deres Ophor grandsede saa
ncer til hinanden, og de antoge saaledes en aandelig
Form. Hvorledes de virkelig aandelige Nodelser
af samme Grund maatte potenseres isamme For-
hold, er let at indsee. I det Hele nod man alt,
som man nyder det paa en Reise: ved God Dag
erindrede man Farvel, og idet man i enhver af
sine Besiddelser dode en partiel Dod, saa forbe-
redte man sig derved paa den universelle, og saae
den med storre Rolighed lntode. Paa denne Maade
var man i den Harmonie med Tiden og Naturen,
som nu ene er bleven den uskyldige Planteverden
og enkelte ephemere Dhr tildeel. Det forekom alle
saa rimeligt, at dae naar Aaret havde fuldendt sit
Leb, og Naturen tilendebragt sin Kredsgang, thi
denne Eenhed har noget Absolut, som tilfredsstil-
ler; men naar slere Aar blive os tildeel, saa ind-
see vi ilte, hvorfor just dette Tal skal vare det
hoieste, da det dog saa let kunde forages med 1 -s-
1 —s— 1 i det Uendelige.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
