Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1828.
Ng 18.
Kjøbenhavns
flydende
x « .
Mand-egen den 3d- Marts
stedlgeret as I L. Heiberg.
Om
zkjsnbed i Naturen.
Ioeelast i Studentersorenlsgen.
—«
l.
Det er ikke uden Interesse, selv med Hensyn paa
Kunsten, at betragte det Skjønne l Naturen, lkke
soe at vende tilbage til de gamle, sor lange siden
sarkastede Systemer, som satte Kunstens heieste
Prlneip i Esterligning as Natureti, men sor paa
denne Maade at bringe vort Begreb om det Skjtnne
til større Klarhed, ved nemlig at betragte det ikke
stilot i den fuldkomnere, mere conerete Yttring, som
er Kunsten egen, men ogsaa i den simplere, mere
abstracte, hvori Naturen fremstiller det, en Yttringe-
maade, som just ved denne stn Mangel er lettere
at oversee end den snldkomnere og indholdsrigere.
Da det omtalte System, der satte Knastens For-
maal i NatursCsterligning, allerede, sotn sagt, er
sorsvundet, saa behøver jeg vel ikke ndsorlig at gjen-
drive den Misforstaaelse, hvorpaa det beroede. Det
vil vare nok, blot ved et Par Ord at gjore op-
mærksom derpaa. Man antog nemlig, at Natu-
ren maatte vare skjonnere end Kunsten, og as
denne Aarsag tjene denne til Forbilledez skjonnere
maatte den vare, sordi den, som et Park as Ska-
beren, maatte besidde alle Fuldkommenheder i hoiere
j
udgtven as Feedinand peinrztan.
Grad, end Kunsten, der er et Produet as Menne-
sker. Det er imidlertid let at indsee, at Kunsten,
ligesaavel som Naturen, kan siges at vare Skabe-
rens Park, efter-som Menneskets aandelige Bevidst-
hed og Frihed i at frembringe er en Himlens Ga-
ve, som-« tiltrods sor alle de Feil, hvortil denne
Frihed kan fore, dog staaer uendelig htit over Na-
turens seilsrie, men ubevidste og nsrie Frembrin-
gelsetszne. Alt dette er nnomstnndee saa almin-
delig anerkjendt, at det ikke er Umagen vardt at
opholde sig længere derved.
Men hvad som er mindre anerkjendt, det er
—- hvad en sornnstig Natnrphilosovhie især burde
sremheeve — deels hvorledes delt abstracte Tanke
med alle sine Bestemmelser, denne Grundsvrnnst,
Last-H, eller den logiske Form, den Form, hvis
Indhold kun er den rene, abstracte Tanke, hvorle-
des denne, baade som det skabende og det ordnende
Prineip, gaaer igjennem den hele Natur-, ligesaa-
vel som igjennem den menneskelige Aand og dens
Frembringelser; deels hvorledes- netop as samme
Grund, Naturen solger den i Tanken ludeholdte
Bevægelse, hvorved dctt fremskvndes til at hæve sig
til selvbevidst Fornuft, Frihed, aandelig Existens.
Idet Naturen er sresngaaet as den abstracte Tanke,
stræber den mod sammes conerete Form, eller Aanx
den, saaledes at ogsaa her det umiddelbare Trirl
betegnet ved den abstracte Tanke, Resterioneit der-
as ved Naturm, og Eenheden as begge ved Aan-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
