Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
den. J Naturens fuldkomneste Prodnet, Menne-
sket, skeer denne Overgang saa hurtig, at vi endog
kan observere den; thi i sin Fodsel er Mennesket
kun et Naturprodttct, som lidt efter lidt udvikler sig
til et aandeligt Væsen. I Naturens ringere Frem-
bringelser er derimod Overgangett saa langsom, at
selv vor hele Historie endtnt ikke frembyder os et«
eneste Exempel udenfor Mennesket. Dyrette og
Planterne have, saa langt vor Traditiott rækker,
endmt ikke forandret sig i nogen kjendelig Grad;
maaskee ere de, ligesont Bevægelsen af Ecliptikens
Skraahed, asheengige af et platonisk Aar eller læn-
gere Tidsrum. Vel stride vi hos de ædlere Dyr,
især hos .Huusdvrene, et Slags Overgattg fra den
blot naturlige Tllstand til dett aandelige, et Slags
ubevidst Antydning as denne. uden denne Omstæn-
dighed var det nemlig umuligt for Mennesket at
besidde Huusdyr, thi disse Dyr gjennemgaae jo en
Opdragelse, hvorved de blive stillede til at arbeide
for Mennesket; men al Opdragelse forudsætter Per-
feetibilitet3 de lære at forstaae menneskelige Ord og
Vink; de lære at frygte Straffen, og, for at und-
gaae denne, at lægge Baand paa deres egen na-
turlige Villie; thi uagtet Dyrene ledes ved Trang,
saa er denne Trang dog ikke absolut, ikke reen phy-
sisk. En Hest eller en Hurtd afrettes vel ved phy-
sist Tvangz men naae den eengang er afrettct, saa
udforer den frivillig det Forlangte, nemlig as Frygt
for Straffen. Den blot naturlige Villie maatte
fo gjore Modstand lige indtil det Yderste; at Dy-
ret derimod indtil en vis Grad underkaster sig- er
et Slags Capitulation eller Fredsstntning, sotn
forudsætter en, om endog nok saa ringe, saa dog
eristerende moralsc Basis. Paa Grttnd heraf ere
Huusdorette ikke aldeles uden alle Rettigheder.
Juristerne antage vel det Modsatte, og betragte
dem blot under Begrebet af Eiendom, men denne
Synspunkt er temmelig vilkaarlig.
J denne stille og langsomme Stræben af Na-
turen tuod Ideernes Verden, en Stræder-, som
har sin Grund deri, at Naturen selv er befrugtet
as den absolute Idee, og skabt eller frembragt af
denne, hvis Resterion den fremstiller, ligger nu
ikke blot den enkelte Stræben efter at realisere det
egentlig Moralske i Ordets snævrere Betydning,
men ogsaa den mere omfattende, tillige at realisere
Kunsten, ved at fremstille det Skjonne, mest paa
tt lavere Trin, over hvilket Naturetts Kræfter ikke
række. Denne Bestræbelse i Naturen erkjender
selv den sunde Menneskeforstand, idet den sinder
Naturen skimt, saavel i Almindelighed, som i
mange af dens enkelte Frembringelser; kun at den
sunde Mennesteforstand ikke betragter dens Skjonr
hed som en ubevidst Stræben efter Kunst, men
snarere som noget i sig selv Fuldettdt og Hvilende.
Jeg vil kortelig betragte de forskjellige Grader, i
hvilke Naturen frembringer det Skjonne.
Den forste Grad er den aldeles abstracte Skjort-
hed, som sindes i dett aldeles abstracte Opfatning
as Naturen. Denne abstracte Skjønhed fremstiller
sig som mathematiske Figurer-, som Farver og som
Toner. Den Slsonhed, som tilkommer f. Er. ea
Cirkel, eller den rede Farve, eller en enkelt Lod
eller Tone, er aldeles abstract; i denne Skjonhed
er der saa at sige intet der kan rore Hjertet, el-
ler endog blot tiltale Følelsen i Almindelighed.
Den anden Grad er dert mere eontrete Na-
tutstjenhed, hvori hine abstracte Clemeuter for-
binde sig til hoiere Eenheder. Af saadanne Een-
heder gives der tre, nemlig: 1) de mathematiske
Figurers Forbindelse til Symmetrie; de enkelte Far-
vers til Overgange fra den ene Farve i den an-
den, og Modsætninger mellem disse; flere Toners
Forbindelse, deels til Olhpthmns, deels til Aeeorder.
2) Naturett betragtet mere iIllmindelighed, end
med Hettshn paa sine enkelte Frembringelser-, mere
i sin Bevægelighed og Foranderlighed, end med Hen-
sytr paa sine faste og ubevægelige Former, altsaa i
Afvexlingett af Aarstider og Dagstider, og disses
Indflydelse paa den totale pittoreste Sksonhed af
Egne og Landskaber. 3) Nervesystemet, d. e. de
tre naturlige Grupper af Mineralier, Planter og
Dyr, med alle disses Underafdelinger, betragtede
blot med Hensyn paa den Skjonhed, som er ndr
trnkt i dem.
Den tredie Grad af Naturstjonhed er endelig
den individuelle, hvori det aandelige Prag, Be-
vidsthedens og Frihedens Stempel er sretntradende.
Detr haiesie Sksotthcd, hvortil Naturen bringer det,
er saaledes den mennestelige Skabning Men her
ophorer derfor ogsaa Naturen, og gaaer over til
Kunst, og navnlig til Sculptur, som er den forste
Kunst, og hvis Formaal er at idealisere den men-
neskelige Skabning, altsaa at opfatte Skjonhedens
Traad paa det Sted, hvor Naturen har sluppet
den. Denne Overgang fra Natur til Kunst er
Kjærlighed, hvis Theorie (om man saa tor kalde
den) fornemmelig henhorer under Æstheticen eller
Videnskaben om det Skjonnh
Det vilde blive meget for vidtldstigk Ak sim-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
