Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
nrmgaae disse tre Grader af Naturstjdnhed, alle
tned lige lidfdrlighed. Jeg vil derfor indskranke
mig for denne Gang til een af dem, nemlig den
anden, som maaskee i en vis Henseende er den in-
teressanteste; thi den farste er saa overordentlig ab-
stract, at dens Skjønhed neesten ikke lader sig sam-
menligne med den sotn Kttnstett frembringer; den
tredie derimod staaer i saa naie Forbindelse med
Kultstskjenheden, hvortil den selv danner Overgan-
gen, at det her mindre frapperer, allerede at sinde
Kunsten antydet i Naturen. Men dett midterste
Grad, sotn er lige langt fra den abstracte Umid-
delbarhed og fra Kunsten- conerete Væsen, er den,
hvori Nattsrskjdnheden meest er eontentreret, og
hvor Begrebet as denne ligesom staaer stille for en
kort Tid, lader sig fastholde og neiere betragte-
Denne anden Grad indeholder selv, som vi
have seet, tre Underarter, af hvilke jeg ikke en-
gang kan skjænke alle tre en ligestor Udførlighed.
Det er hensigtemassigere at betragte et enkelt Led
med Opmærksomhed; thi da hver enkelt Deel barer
Præg af det Hele, hvorved og hvori den bestaaer,
saa faaer man en klarere Idee om det Hele-, ved
naiere at undersage en enkelt Deel, end ved over-
fladisk at berare dem alle. Jeg vil derfor ind-
skrænke mig til nogle saa Bemærkninger over dru
første og tredie llnderart, og derpaa med noget
skarre lidfurlighed betragte den anden.
Drtt farste Underart indbefatter 1) for de ma-
thematiste Figurer: Symmetrie; 2) for Farver-
ne: Overgang og Modsætninger-; s) for To-
nerne: Uhytbmus og Aeeorder. Allerede heraf
vil utan see, hvorledes forskjellige Kunster her ere
antydede og ligesom bebndede i den bevidstldse Na-
tur. Saaledes er Sytnmetrie den naturlige Basis
for Architeeturz FarverOvergange og Modsætnin-
ger begrunde paa samme Maade Malerknnstenz og
Rhythlnus og Aeeorder ere de naturlige Grundde-
tingelser for Melodie og Harmonie, altsaa for Mu-
siken, som bestaaer af disse to Elelnenter. Hvor-
ledes Naturen selv i sin Ubevidsthed frembringer
alle disse Kunst-Cletnenter, derpaa gives der uen-
delig mange Erempler. Saaledes sindes Symme-
trien i Krystallisationen, i Bierltes berdtnte Sek-
kant, i Edderkoppernes Verd. FarvesOvergattge
og Modsætninger forekomme baade paa Himlen og
paa Jorden, i alle athmosvhariske Phanomener, i
hele Minerair fplante- og Dyre-Verdene.t. Rhyth-
mus sindes i alle periodiske Forandringer, i Him-
mellegemernesGang (hvorfor tnan ogsaa tilforn talte
ont Sphtrmnes Musik), i Ebbe og Flod, l Dags-
og Aarstidernes Afvexlittg, i Troekfnglenes Foran-
dring af Opholdssted, i Dyrenes bestemte Parringss
tider, i Fuglenes Falden, i Slangernes Fornyelse
as deres Httd, i Insecternes Methamorphose, i
Individerues Fodsel, Udvikling og Dvd. Aerorder
skulde man maaskee snarest synes, at Naturen ikke
frembragte, l det mindste ikke uden tilfældigviis, men
at der til disse harte en menneskelig Villie; men man
errindre, at den GrundkAceord, hvoraf alle andre
kunne udledes, nemlig Treklangen iDur, frem-
bringes af Naturen selv, hvergang en enkelt Tone
klinger, eftersom Luften da sattes i en saadan Vi-
bratiou, at den angivne Grundtone opvakker Klan-
gen af stn store Tcrz, sin Quint og sin Octav,
hvilke derfor kaldes de sympathetiske Toner.
Den anden underart er den pittoreske, sont
jeg udfsriigere skal betragte. Men paa den tredie
vil vi fvrst kaste et flygtigt Blik. Dertne er det
naturhistoriske System. I enhver Familie eller
Gruvpe as Naturgjenstande ligger der en Typus
til Grund for alle de Arter, Slagter, Ordener o.
s. v. som indbefattrs rinder den. Denne Thi-us-
som selv er det rharaeteriske Marke for hele Afde-
lingen, er ligesom Jdealet, hvilket enhver enkelt
Frembringelse stræber at reaiisere , og under denne
Synspunkt er altsaa det natnrhistoriske System at
henfore til det Skjonnr. Dersom det var muligt
her at gaae ind ide natnrhistariske Details, faa
vilde matt see, hvorledes det natnrhistoriske System
deels allerede er trichotomisk, deels straber efter at
blive det; mett denne Trichotomie svarer ganske til
den logiske Triplieitet, hvorefter det Skjsnne eg-
saa udvikler sig. Saaledes fremstilles iMineralr
verdetlen det Skjønne i sin Umiddelbarhed, og sva-
rer paa en Maade til den rolige idylliske Sljons
hed. Planteverdenen, som allerede udtrykker en
Stræben udenfor den umiddelbare Jord, hvori den
dog er rodfatstrt, en Stræben mod det udvortes
Lys og den udvendige Himmel, udtrykker den ele-
giske Straben mod et fremmed Obieet. Endelig
Dyreriget, som baade i chemisk, anatomisk og phy-
siologisk Henseende er Eenheden af Mintralk og
Planteriget, er ogsaa i ersthetisc Henseende Eenhe-
den af det Jdvlliske og det Elegiske, eller det va
riske, idet Mineralrigets ubevægelige Ro, og Plan-
terigets fkngteslose Stræben efter Frihed her ere
identisirerede til fri, vilkaarlig Bevagelse. I Poe-
sien forekommer rigtignok det Lyriske som det Umidr
delbare, og det Jdvlliske som Eenheden; i Natur-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
