Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den tefihetiste Trilogie af det Lorifke, thsiit
ske og Clegiske antodes kjendelig ved Morgen, Mid-
dag og Aften. Morgenen, fremgaaende af Nat-
tens Skjod« Herold for Dagen, hvis Forhaabnim
ger og Formaninger den indsintter ligesom i en
sig lidt efter lidt sig udfoldeude Ruop, er lhrisk
skinn; den er felo den umiddelbare Dag, ligesom
det Lykiske er den umiddelbare Poesie. Den sam-
me frie , ud af sig selv sirtrbende Epansionskraft,
som eharatteriserer den lpriske Digtekunst, udtrykker
Naturen paa sin naive, nbeoidsie Maade iSolens
Opgang og Dagens Begottdelsr. Middagrn, sont
er Jndisferenspunktet af Morgen og Aften, dette
Øieblik, da Solen, lige langt fra at stige og fra
at synke, holder sig i den rolige Ligeoagt af begge
Retninger, svarer til det Idoiliske, som er Eenhe-
den af det Lvriske og det Clegiskr. Endelig Afte-
nen, som, staaende paa Grandsen af Dag og Nat,
endnu tilsteder os en sonlig Erindring as den til-
endebragte Dag, svarer fuldkommen til det Engl-
ske, der forholder sig tit det Lorlsie, som Aslhenie
tll Sthenle, fosn Smerten ooer Objeeteti Tab for-
holder sig tll den raske Enthusiasme, hvormed man
farsi har sireebt at satte sig i Besiddelse deraf. Saa-
ledes kasier ogsaa Colen ord sin Nedgang de sid-
sle straaler hen ooer den Bane, som den nhlig har
gjennemiabet, og behersket paa sin Vandring, men
som nu er tabt for den, og som den i sin Forsvin-
den blot kan hilse med et kort Farvel. Det Lati-
ske udtrykker Enthusiasme, Straben ud l det Til-
kotnmende, eller Haab, det Clegiske Erindring af
det sorbigangnez det Jdplkiske er et eoneret øie-
blik, ikke blot et abstraet mathematisk Punkt i Ti-
den, men en reel Forbindelse af kutukssm og pers-
tetsitum, noget som allerede Harris og Been-
hardi have viist i deres Skrifter over den alminde-
lige Grammatik.
Men endnu en anden Art af poetisk Stjen-
hed udtrykkes i denne Asoerling af Dagstiderne.
Endnu staaer nemlig Natten tilbage, og det er ikke
vanskeligt at indsee, at Natten er den Maade, hvor-
paa Naturen realiseree det Tragiske. Man mis-
forstaae ikke dette, som otn Meningen oar, at Na-
turen kunde vare dramatisk, thi det ·Tragiske er
endnu ikte Tragedie: farst Tragedien er dramatisk,
det Tragiske ee det ikke i sig selv. Hvad altsaa det
Tragiske i sig selo angaaer, saa haree dette til en
ganske anden Sphaee af æsthetiske Begreber, end
det Loriske, det Clegiske og det Jddlliske, som alle-
rede udgjore en lille Totalitet, hvorfra alt andet er
udelukket. DetTeagifke, som aabner en m) Sphare
af Begreber, er saaledes itte modsat noget enkelt
af hine, men Totaliteten af dem alle tilsammeuk
Ethvert not Led, som udoitler sig i Begeebernes
Rulle, bestaaer altid i Tilintetgjørelsen af det, hvoraf
det udvikler sig; dette maa forst blive til Rul, og
det Nye som fremgaaer deraf, er da at betragte
som en negatto Disserens i Mathematiken. Det
Nde er altid noget Negatiot i Forhold til det,
hvoraf det er opslaaet. Man har medeette bemtere
let, at det Charakterisiiske oed den noere Tids Phi-
losophie, det, som isærdeleshed kan siges at duer
dens virkelige Fremskridt, bestaaer i, ikke at siippr
Begrebet i dets Forsvinden, men forfalge det over
paa den negatiee Side, eller at fatte det Rcelie,
som ligger i Regntionen. Saaledes forekommer
det Tragiske da farsi som Negationen af alt det Po-
sitioe, der udtrotler sig lorisk, eller elegisk, eller
idyllisk; men denne Negetion er ikke det absolut-
Rul» den er en med Hensyn paa det Forrlge ne-
gatio Storrelse, nemlig en Frembrpdett as en gan-
ske npe og forskjellig Ideeverden. Det Tragiske vle
fer sig derfor fornemmelig l Tilintetgjorelfen af den
menneskelige seaft i samp med en haiere Magt-
men det Ttasieslase heri opoeies ord Udsigten i detl
hiinsidlge objeetive Verden, den haiere moralske Or-
den, uden hoilken Mennesket el engang her paa
Jorden kunde bestaae, saa at det er denne absolute
Magt, som ikke blot tilintetgjer ham, men ogsaa
hader ham l Faldet. Denne Skjanhed udtrykker Na-
turen under Billedet af Natten, som er Dagens
og Dagesofett Negatlon, medens Stjernerne, som
Forbilleder paa et andet, fjernere kys, betegne den
negatioe Disserens« eller det Melle, som fremgaaer
af Negationen.
Paa et haiere Trin gjentager det samme sig l
Aarstidernes Aforrlingz thi Foraaret er Aarets
Morgen, Sommeren dets Middag, Hosten dets
Aften, og Vinteren dets Nat. Foraaret indslutter
det lprifke Sommer-Haab i sine Knopperz Som-
meren staaer i det ldglliske Indisferenspunkt a
Blomstren og Visnen, og er det realiserede Haab-
Hosten, som betegner Sommerens Ophee, synes i
sin Faroepragt at opbode de sidsie Krafter foe at
rioalisere med Foraaret, men tilveiebringer dog ikke
meer end en elegisk Erindring om den forsvundne
Sommer. Endelig er Vinteren den tragiske Ne-
gation af alle de forrige Skjonheder. Dens nee
gatioe Disferens bestaaer i den stiltiende Opfordring
til Mennesket, selo at vare virksom i at frembringe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
