Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
hoi Grad frastade de eritiske Tilskuere, thi det som
de, efter Bekjendtskab til Suiettet, kunde vente-
sinde de ikke i Stykket; og hvad de derimod sinde,
kan ikke særdeles interessere dem, ja maa end-
og undertiden mishage dem. Da imidlertid En-
hver veed , at Stykket er as Shakspeare, og at det
paa alle andre Steder er anseet for et Mestersihk«
ke, saa tager tnan sin eritisle Fornuft fangen, og
istemrner den populaire Dern, at Stykket er godt,
eller gjor i det mindste ingen Indsigelse derimod.
Paa denne Maade har Kjøbmanden af Venedig
gjort Lhkke hos os, uagtet den dog ikke har trukket
mange Tilskuere til Huset. Men npaatvivlelig vil En-
hver, som kjender Smagrns Tilstand for narvars
rende Tid, indrømme, at dersom dette Stokke havde
varet nyt og originalt, og tillige det forste Ar-
beide af en optrædende Digter, saa vilde det ikke
vare gaaet igjennem, uden en betydelig Modstand,
fremkaldt ved de omtalte seil (thi saaledes vilde
matt ganske sikkert kalde dem).
Dersom ikke Shakfpeare allerede havde behand-
let dette Sujet, og en nuvterende Digter sik isinde
at benytte det, saa maatte og vilde han sikkert tage
det paa en ganske anden Maade. Da den euriense
Olnstaendighed« at en Mand forpligter sig til at
lade en Jode skjate et Pund Kjød ud af hans Le-
geme, dersom han ikke betaler til rette Tid, kan
sees baade fra en alvorlig og fra en latterlig Side,
faa maatte Forfatteren fremfor alt vare paa det
Stene med, fra hvilken Side han vilde tage det,
og altsaa bestemtne paa det Fasteste, oln Dratnet
isarr skulde vare alvorligt eller isar lystigt, thi l
Henseende til denne Modsatnittg forstaaer Publix
kutn ingen Spas, men vil vare udenfor al Tvivl
orn hvorvidt Hovedhensigten ved Stykket er enten
at fremkalde Graad, eller at opvække Latter. Ved
imidlertid blot at opfatte dette Stof comisk, vilde
Værket snarere faae Udseende af en Parodie paa
Anecdetett, som ligger til Grund derfor, end af en
dramatisk Udviklittg deraf. En nuvterende Digter
vilde saaledes heller tage sit Stof alvorligt, og gjore
et saakaldet alvorligt Dratna deraf. Men i lldarc
beidelsen af dette vilde han tin isar l folgende
Punkter afvige fra Shakspeare.
Forsi og fremmest maatte Shvlok vare skildret
endnu meget sortere. Vel har Shakspeare just ikke
gjort ham meget lys, men det forslaaer dog endnu
ikke. Hvor slet han end er, saa er han dog ende
nn ikke ganske foragtelig, thi han har i det mindste
et Skin af Ret paa sin Side, nemlig hans Nat
tious Undertrykkelse, der sonea at berettige ham til
det voldsomme Christenhad. Ved denne Bevæg-
grund, som todelig udtaler sig i hans Ord; frem-
deles ved den Charakteersasthed, som han viser, idet
han endog oposiree sin Pengegjerrighed for sin Havn-
lyst; endelig ved den formale Retsfoielse« hvormed
han gaaer frem, idet han ikke forlanger andet end
hvad der virkelig tilkommer ham, og selv da Dom-
mett falder ugunstigt ud for ham, ganske laeonisk,
efter faa Indvendinger, siger: "Ieg er tllfreds,"
- alt dette gjor Shvlok saaledes til Hovedpersoe
nen l Stykket, at vi interessere oe for ham meer
end for nogen anden, at han, hvergang han op-
trerder« indgydee os baade lHad og Beundring , at
vi endelig endag fole Medlidenhed med ham, da
Retten ikke blot dammer ham til at miste sine
Midler, men endog til at christnes, en Overilelse,
hvorved vi ikke kan andet end trtede noget over
paa hans Parti. Alt dette strider ganske mod den
nuvaerende Kunsts Principer. Shvlok maatte
vare skildret som et umenneske, for hvilket vi
intet Øieblik fole Beundring, end sige Medliden-
hed; hatt maatte vare saa vederstoggelig, at Stj-
net af ham ikke opvakte andet end Had, Afsky
og Foragt. Med eet Ord: han maatte vare ge-
meen« lstedenfor at han hos Shakspeare er paa en
vis Maade subllm.
Nybeder· ·
Til Opsstelse er aataketr Mioforflaaelse paa Mee-
fotsslaaelse, originalt Lyst vil i t Art, af en Anoayra..
Den beromte Clarinettiik, Pe. Bahrmann sra Mun-
ches« vil paa anden Paaskng give fin Coneert paa det
Kongl· Theater. Kunstneren agter at foredrage en Con-
eert af sin egen Compositioa, derpaa en Duet med sin
Sen, og- tilsidst Variationer.
Forlendesk lislsc ssllsscis Cllkkllcsdlgst Tilladelse, med Posten overalt i Danmark og Hertugdvntmerue»
—
Dette klgeblad udkommet- dvek Mandatk on seedstk« og titbtinged Substribentetne her istedrn for 1 Nbdlr. 6 Ott. S- og T.
tro-reducer- · «
utndferne psc nuntliae Pofktontvtotcer.
I Pkovsndierue er wriien 1 Rddtr. z Mel- 12 i. Eoto auarraliter.
Stttsskrtprion modtagee bed Udgioeren, og i spruo
Frtrn·ædelie fra Snisskjrivtsoneu umdei lldasoeetcr « Dage irr st- tsh Qval-sid Degn-Milt-
Bidwg til subwklilfe s Blad-! bedet sasieoerede dos udasoeren, troende paa hjem-er af Adtniralgaeett og Evcllslllcklkstt
No. tils, anden Sal.
Trykt hos Dieettene I. Hostrttp Schultz- Kongelig og Universitets-Begtrykker.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
