Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
vilde overvieret Gnidbkyllnppet» eller i det mindste
var bleven omsporgt af de Gamle. Men den gro-
veste historiske Usandhed indeholde iolgende Ord:
"kakeiigoiik sor ham (Vilhelm) har han (Charlotte),
der ikke veed hans Navn, lange varet forelsket il
ham ," thii Stykket see de forst hinanden paa selve
Guldbryllnpedagen. Fortnodentlig har det vildle-
det Dem at Charlotte et Sted i sin Troskyldighed
sortteller, at "hnn tidt og mange Gange, naar
hiin havde saadanne fornnderlige Dremme, har seet
hani Billed," og muligt De, og Flere med Dem
ville angrihr den psoehologiske Rigtighed af denne
Yttring, der forresten indeholder en subjeekid Er-
faringskSatning, men lad vare, De nagter denne,
- dett historiske Kjendsgjerning, at Tharlotte og
Wilheltn see hinanden for sorste Gang den samme
Dag, de gjensidigen forelske sig i hinanden, har
De ikke as den Grund nagte eller sordreie.
At ntt en nrigtig Opfatning af de historiske
Forhold mellem Personerne nadoendigoiie maa have
megen Indflydelse paa det Sinai-Indtryk, Skue-
spiller gjor, er af sig selv indlysende; og at en
Critik, der har andre Forhold for Øie end dem,
stvkket indeholder, i samme Grad maa narme sig
en Critik over et useet eller nlast Stykke, som hine
singeerte Forhold ere meget eller lidet forskjellige fra
de virkelige, tranger ikke til naiere Udvikling. Me-
get havde jeg derfor onskek, at De havde opsat at
skrive nogen Critik over Stykket, indtil De var
bleven beliendt med detk indre Orconomie· Men
paa dett anden Side er jeg Dem Tak skyldig sor,
at De har forndskikket Critiken hiin historisk urig-
tige Annteldelse as Stykketi Indhold, thi —- sor-
ndsat, at den læse-, vil Enhver, som kjender Styk-
ket blot i deti historiske Omrids, strar erkjende, ak
Critiken ikke hviler paa nogen objeetiv gyldig Basta.
Forsatterem
Theatret.
Udsigt over de siden Nytaar givne
Forestillinger-.
Vi.
Fremdeles er Shylok Iodr. varoed tilkjende-
giver Shakspeare dette? Ikke derved, at han er
en Aagrer, at han er pengegierrig og hsvnlyx
de Christne; nei, men ved endeel Biomsiandige
heder, som just eharaeterisere Foden, fornemme-
lig i hane Maade at raisonnere og udtrykke sig
paa. Det er nemlig merkeligt, at den indiske
Ration, idet den ikke har villet ganske følge dett
ettroperiske Cnltnr, men til en vis Grad har Ude-
lnkkek sig derfra, netop derved har faaet en egen
Maade at tanke og raisonnere paa, en Maade som
dog nnvmstnttdrr knn yttrer sig hos de ?Eldre, som
ere opvorede i den strenge jodiskr Tro, og fra iinge
dommen as have isoleret sig saa meget sotn muligt
fra de Christne. Denne Art af Raisvnnetnent de-
staaer i at oversee meget af det tneest Conereke i
den aandelige Udvikling, som Christettdotnmett har
drage til storrr Klarhed og Bevidsthed, og derimod
at vise Forkjariighed for der mere Adsteaete eller
Naturlige deri. Saaledes naar Talen er om de
eonerete, moralske Forhold, saa pleie de gamle Ja-
der at hensore ethvert af disse, ikke til dete eanerete,
moralske Modsatning, men til et meget adstraetere Ele-
ment, hvormed det ikke kan jevnsaree, hvorved de
altsaa rykke Begrebet tid as dete rette Sohare, og
hensatte det i en lavere. Saaledes hendes dee, at de
sage deres moralske Argumettter i den physiske Verden,
eller i det mindste stotte dem paa en historisk Tra-
dition. Denne Lyst til at simpllsieere, giver Io-
derne et eget Prag. Deres Raisonnentent er al-
tid klart og let at fatte, en priikvardig Egen-
skad, dersom den ikke deroede paa den Omsktene
dighed, at det Tonerne tilbagesoree til det Ad-
straete. Det viser et overordentlig tanksotnt Blik
hoo Shakspeare, at han har vidst at opfatte denne
Cgenhed, og fremstille den i Shylok· Exempler
derpaa sindee blandt andet paa svigettde Steder:
s. 16 (i Pros. Rahbeki Overseettelse), hvor
Shylvk, da han antnodek om at laane Anthonio
3000 Dneater, svrst overeeier, hvorvidt Mattden
er vederhekftig« men i at destemnte Vedorhaftigs
beden, som dog er en tnoralsk Egensind, ingen-
lunde tager Hensyn paa Mandens Charaeteer, tnett
blot paa haste Midler. Men selv i at vnrdere disse
detjener han sig af en ganske abstraet Taratiom idet
han siger: "Men Skide ere kun Planter, So-
svik kun Mennesker; der ere Landrvtter og Datid-
rotter, Sotnve og 2andtyoe«" o. s. v. Ligesom en
Jode, naar han kjeder et Gnidsmykke, vist ikke
indlader sig paa at betale Arbeidelonnen, men knn
Veegten as Guldet, saaledes reducerer her Shylok
Anthoniok hele Hattdel til de materielle Planter-,
sten, thi disse Egenskaber findes ligesaavel mellem
hvoraf hans Skive destaar.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
