Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
c’-
–0
S. Da Shvlok har sluttet den besynder-
lige Contraet med Anthonio, overseer han eller la-
der som han overseer det moralske (eller snarere
umoralske) Forhold, hvori hatt kommer til sitt De-
bitor, og viser ved solgende Ord, at hatt ganske
seer Tingen sra dett abstracte naturlige Side-
Et Pund as Maadekjod, taget as en Mand,
Er ei ak den Værdi og til det Gavn,
Som std as Faar, at Orer eller Goder.
Mett det srappanteste Erentpel sindes S. 55,
hvor Shnlok siger: "Og hvad er hans Grund? jeg
er en Jodel Har en Jode ikke Øine? har en Jøde
ikke Hander, Lommer, Organer, Sandser, Folli
str, Lidenskaber? Narre hatt ikke af samme Fode,
saaret han ikke as samme Vaaben, er han ikke
ndsat sor samme Sygdotntne, helbredee ved samme
Midler, varmett og kjøle6 as samnte Sommer og
Vinter, som en Christen? Blode vi ikke, naar J
stikte ov, lee vi ikke, naar J kildre oo, doe vi
ikke, naar J sorgive ve, og skal vi da ikke hævne-,
naar J sornaertne os? Ere vi jer lige i Restett,
vil vi ogsaa ligtte jer i det." — Denne Replik er
vissrlig een as de bettndringevardigstei hele Stykket.
Men paa alle disse Fiinheder maatte en mo-
dern Forsatter gjore Afkald, thi da Joden skal vare
det onde Priueip i Stykket, saa maae vi i ingen
Henseende sole Interesse for ham. Da imidlertid
en Som-, som ikke bærer det indiske Prag, just ikke
vilde vare meget at rose, saa vilde jeg raade til at
lade ham vare en Christett, sivret as et Slags Mi-
nisier eller Presidenl, som ettdog selv kunde levere
de 3000 Dueater, og hvis Havngjerrighed kunde
vare motioeeet ved een eller anden Forneermelse
fra Anthonios Side.
Og ntt Anthonio2 Han maatte vtere skildret
saa lvs som en Engel, sor at danne den uader-
dige Contrask. Negatiot er det vel allerede skeet,
thi der er i det mindste ikke en enesie Plet paa
hans Charaeteer. Mett positivt er hans Fortrasfet
lighed ikke noksom udviklet. Hatt viser sig vel
tjenstagtig imod sitt Vert, og er kjtek i Faretto Øie-
blik, men alt dette bttrde veere mere udmalet. Matt
maatte see ham ikke blot nuderstotte sin Ben, men
ogsaa give meget til de Fattige: man maatte see
hatn gaae omkring og opsege Treengende; han maast-
agte alle sine udbredte Handelovlaner og sin hclc
Formue for intet imod den Lykke at hjelpe Enke-
og Faderlose. Paa denne Maade blev han rigtig-
nok ikke nogen Kjobmand« men det kunde vak- dcc
samme. Han blev saa meget mere Mennest- ju
abstracte. Hvor han foreck i Fangsel (S. 70)
burde han bryde ud i bittre Klager; thi det er
ingen Glade at see en Mattd gaae saa ligegyldigt
i Slutteriet. Men lseer Rettergangoseenen maatte
ganske gjorte otn. Anthonio kunde vise endnn storre
Heroiente, og i en glimrende Tale med et Riim
i Enden indbyde Joden til at stode Kniven i hans
Brhskz sorst burde han dog knale og gjort en skille
Bon til Gud; alle de andre Personer, undtagen
Shvlok, burde ligeledes knalei stille Bon; dette
vilde asgive et smukt Tablean. Passende vilde det
vare, om der paa dette Sted anbragtes Musik,
sor at have det Hoitidelige iSituationent man
kunde enten anvende blot Jttstrtttttental«Mnsik, eller
ogsaa lade Bassaniv svnge en Romaner til Har-
pen, sor derved at stemme Anthonio til Resignatiott
i Doden. Alle Personer, selv Dogeu (der ogsaa
burde vise et menneskeligtHjerte) maatte jarnre og
tage meget stærkere paa, end de gjort. Den sor-
kladte Portia burde have Moie med at udholde sin
paatagne Rolle; man maatte see hende inderlig
bevæget, og hvert Øieblik neer ved at udbryde i
den oversirommende Folelsei Lorik. Jseerdeleohed,
da Baksanio (S. sv) siger, at han endog vilde
opossre sin Hustrue, dersom han derved kunde redde
sin Ven, saa burde Portia styrke ham i denne adle
Folelse, og ikke svare med et koldt Plaisanteriet
Lidt Eders Huskette Eder vilde takke,
’hvis hun var her, og horte dette Tilbud«
Dette er dog virkelig næsten i drtt franske Maneec,
og i det Hele har Stykket den store Feil, at det
i ingen Henseende er tvdsk.
Hvad Baosanio angaaer, saa burde han ikke
betiene sig as sin Vcno Credit for at seette sig istand
til at optræde sotn Frier, thi dette er vel egen-
nvttigt; nei, han burde laane Pengene, for der-
med at redde en troengende Familie ; han kunde
gjerne vare forelsket i Datteren, men denne burde
da vorre skildret som en adel naiv Pige, der er-
nteker sig og Gine ved Haandarbeide, og lever as
Kartosler. Hatto Medbeilere burde ikke vare de
phantastiske Prindser as Maroeeo og Aragonien,
der komme og gaae som en stett, men et Par
magtige Nat-lee Vestindien-, som intriguerede med
den omtalte President, og bidrage til at ophidse
Sholok imod Anthouio. Hos Bassanio burde man
see en uhyre Strid imellem Kjærlighed og Venskab.
Endelig maatte femte Act saaledes sorandreit
Alle de onde Personer otnvende sig, og blive skik-
kelige, iseer Shhlok, rart over at Lorenzo ikke vil
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
