Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
tage imod de ham tiidamte Midler-, og at Jeksiea,
hos hvem man allerede i Forveiett maatte have seet
Sorg og Anger over at hun har forladt sin gamle
Fader, ikke vil agte Lorenjo« fat-end hun har mod-
taget sin Faders Velsignelse, hvilken hun da tilsidst
opnaaer. lpaa denne Maade vilde Stykket ende
harmonisk, istedenfor at nu Handlingen er ude
tned eds Act, og Resten kun dreier sig om Ba-
gateiler.
Enhver Laser sammenligne nu denne Plan
med den shakspearske, og demtne, hvilken af begge
der svarer bedst til de nnverrende Fordringer. Dog
- disse vil jo vel ogsaa forandre sig, og det er
allerede en Begyndelse dertil, naar Publikum og-
saa blot troer at more sig ved et Mesterstakke« som
ganske er det Modsatte af hvad det pleier at for-
lange. J denne Henseende er det vist nok anstr-
ligt, at vi faae siere af Shakspeareo Lhstspil at see
paa vor Seene, og at der maa blive dem en lige
saa fortrinlig Udforelse tildeel, som Ksobmanden,
hvori isoer Hr. Dr. Kyges mesterlige Fremstilling
er almindelig anerkjendt, og treenger ikke til nogen
videre Lovtale. Eet af dem, soin bedst svare til
de fornuftige Fordringer, man i vor Tid gjor til
Scenen, er Aa yoa iilte, som udentvivl vilde vir-
kelig interessere Publikum, medens Iis-hinanden
kun har opvakt en halv Deeltagelse. Thi man bar
heller ikke gaae for vidt paa den modsatte Side,
og glemme at der i en forsvunden Tids Mestersthk-
ker dog er meget soin ikke passer for os. Jdeaiet
af det nnveerende Lpstspil kan ikke vare det shakspea-
reske, thi saa maatte den menneskelige Aands lid-
vikling have staaet stille i 200 Aar. Cndskjondt
jeg derfor i det Foregaaende har tilladt mig et
uskyldigt Raillerie med Publikume Dom, erkjender
jeg dog fuldkommen den skjulte Fornuft som aaben-
barer sig selv i de meest modsigende Fordringer;
thi at de gamle Mesterstpkter ilke i sig selv behage,
endskiandt de, fordi man veed, at de ere Mester-
stpkket, dog modtaget med pligtskpidig ·ilpplane, det
ligger vist nok ikke deri, at matt netop vil det
Slette, men snarere i den Folelse, at det samme
Gode bar reaiisereo paa en ny Maade, hvorved
det mere bliver Med as vort Klod, og Been af
af vore Been. Hvo som i den nnveerende Tid sin-
der det Rigtige, saaledes som Shakspeare fandt det
isin, han har i Sandhed fundet den dramatisie
Cirkeis Qvadratnr, og vil ogsaa vare sikker paa det
hjertelige, nniverselle, ikke paa personlig Interesse
eller paa visse antagne Meninger-, men kun paa
den virkelige Fornaielse grundede Bifald, som hver-
ken kan blive de foraldede Mesterstpkker eller Øie-
blikkets aborterede Mitfostere til Deel. —
Ogsaa Operaen har i det Tlderttm, jeg her
gjennemgaaet, havt en betydelig Rphed, nemlig
Geburtsdagsstpkket« Pigen ved Seen, hvorom der
have varet saa forskjellige Meninger l Publikum.
J Henseende til Texten, maa man rigtig nok ind-
vende, at Stosfet er lidet skikket til dramatist Be-
handling: thi netop det som er det skjønneste iWale
ter Scotte Digt, er nbrugeligt l Dramet. Den
skotske Digter synes i sit Cpoi med Flid at have
skrerbt efter den graae, taagede Tone, hvori det
Hele er holdt, og som maaskee skal give det et
nationalt Prag, hvorved det endog bliver vanske-
ligt for en Fremmed, ret at folge og forstaae det-
den italienske Digter har overmalet denne charaetee
ristiske Colorit med skrigende, spdlige Farver , en
Ting man egentlig ikke kan dadle, eftersom hiin
ubestemte Svæven ikke lader sig fremstille paa Thea-
!tret, hvis sandselige iimiddelbarhed fordrer skarpe
Contotrrer og levende Farver; men herved tilintet-
gjeres Digtets eiendommelige Prag, og man inde
seer ikke, hvorfor ikke den dramatiske Digter heller
har opfundet et eget Sujet af lignende Indhold,
hvle Stene han da ligesaa gjerne kunde have hen-
sat i Maanett, som i Skotland.
Nyheder.
Theatret kan vente sig en no Skuespillerinde. Ikk.
Juliane winolow, en Datter ai spr. Wineioto len., vil
med det allerfarste lallerede i Paa esitgen) dedutere lom
Snsanne iBrudgommen»sra erteo, og siden lotn
tonise i Knhale og Kjærlighed-
Repertoiret.
I naste nge givet ingen Forestilling.
Forleadei, ifaige saagelig allersaadigst Tilladelse, nred Pakken overalt i Danmark og pertugdatnmerss
Dette ugedlad udkamrtrer boer mandas og seedas
aoarraliter.
pindserire paa samtlige positorsptioirec·
Zratreedelie fra Cudstrtptiouen meldeo udaioerett « Dage
og eildringed sudsteidesterne ller istaden for i sidste-. ( sik. s. o T.
I Provindieriie er speilet- t stort-. s ank- « i. Sotv avartatiter.
’ ’ dta ee doi Ud iveten og l re-
Suostmmu M siqu der nv aaoakeatk Vandets-.
Bidrag til Indrvilelse i Blodet dedeo aneverede dov udgivererh tvende paa tom-net af Admiralgaden og sortunstreedet
No. us, anden sat.
Irdkt hoe Øiet-true I. Hostrup Savn-, magelig og uaioeesieetesOogtepkter.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
