Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
sattes.
Fremtiden osfre alle sine Manuskripter paa denne
Gudindes Alter, og end ydermere ved sin Indsig-
delse forskaffe enhver af hendes Dyrkere et Erem-
plar af Kjobtnhavnsposken.
Theatret.
Udsigt over de siden Nyeaar givne
Forestillinger-.
vu.
Allerede det sorsie Choc, som i Originalen lyder
saaledes-
Dol til la merssgiers
Cin ll eria tii rose inders-
Dal eau cki lei, cbo selve-,
Cii fugse rnkitlo
Usatw msgior.
Iis al suo lucielo
Brille-ud uketto
Kikislls oss-i gaaero
Vita a visne —
passer sig langt bedre for areadlske end for skotske
Hhrdee og Hordinder. Fremdeles er det til at
forstaae Walter Scotto Digt nodoendigt at have en
Mængde Forkundskaber i den skotske Historie, hvor-
for ogsaa den skotske Digter har tilsoiet talrige
Noter, som egentlig burde anbringes i den dtama-
tiske Dialog, for at skasse Stoffet Indgang hos
dem, som itke ere bevandrede i dette Fag. En-
delig har det skotske Digt en jeon fremskridende,
episk Gattg, der, naar den sammentrængt-3 til den
liden lldsletrkning, sosn et dkamatisk Digt, og isar
en Opera, kan indramme, taber det meste. af sin
Ratnrlighed og Interesse. Af overraskende Csftm
sieder har W. Seott maaskee ikke meer end to,
sont rigtignok begge ere blevne benyttede i Operaen;
men nheldigviis er det ene as den Beskaffenhed, at
det aldeles ikke er as nogen dramatisk Effect, og
det andet har Digteren knn maadeligt anvendt.
Det sorste er det Sted, hvor Rodrik« efter
at have gjaslfrit modtaget, herberget og hnset en
ubekjendt Fiende, som er Kongen selv, der ligesaa-
lidt kjender Rodrit, nn farer ham til Grandsen,
for at bringe ham iSikkerhed; men da Kongen un-
derveis saaer at vide, at hans gjeesisti Ven er hans
storsie Fiende, Rodrik, udfordrer han ham, hvor-
paa denne, spottende hans Selvtillid, giver et Sig-
ali sit Jagerhorn, og en ntallig Mængde Kri-
For at oprette det Forsrmte, boe han i s gere, som allevegne ligge skjulte under Traer og
Buske, troede pludselig frem, og vise den forbausede
Konge, paa hvilken trigersk Fod Rodrik har orga-
niseret hele sit Distritt. Det er denne Stene-, som
slutter anden Act i Operaen, men hvor fattigt ta-
ger ikke alt sligt sig ud paa et Theater, imod det Liv,
hvormed Indbildningskraften udmalet detl Hvad som
desuden giver dette Csfettsted sit Verd, det er For-
beredelsen dertil, nemlig den trofaste Maade, hvor-
paa Kongen og Rodrik, som vel itke kjende hin-
anden, men dog vide at de ere Fiender, omgaaes,
og som endog gaaer saa vidt, at de om Natten
sove i samme Seng. Jsledensor dette lader den
italienske Digter dem trasie sarste Gang sammen
hos en Pige, som de begge elske, og herover ud-
fordre de nu hinanden; saaledes har han her fort
thndet og trivialiseret det Jmposantei Fortællin-
gen, og hvad som er varte, varet nodt til at gjore
det, fordi han har valgt et nrimeligt Snjet.
Det andet af visse Esieetsieder er Slutningen
af Digtet, som er det meest Poetiske deri. Ellett
(saaledeo hedder hun hos W. Stoty kommer her til
Slottet« for at bede Kongen, til hvem hun skasser
sig Adgang ved den Ring, Jageren har givet hen-
de, om Naade for sin Fader. For saa vidt slem-
mer Operaen overeens med Digtet; men i hiin be-
slutter nu Kongen at spille et Slags Comedie med
Cline (Elien), gaaer ind i sit Cabinet og synger
en Romanee« hvorpaa han treeder nd til den sor-
bausede Pige, og imponerer hende, ved at omgive
sig med hele sin Hofsiar. I Digtet er de:te langt
anderledes motiveret. Ogsaa her svnger Kongen
en forelsket Romanee i sit Cabinet, men han veed
ikke, at Ellen staaer udenfor, og lytter dertil, idet
huit gjenkjender Jagereno Stemtne, og horer at
hun selv er Gjenstanden for hans hemmeligsie Tan-
ker. Endelig trader han ud, gjenkjender Elltn sort
undret, harer hendes Begjæring og maae paa hen-
des indsiandige Forlangende, lovr at fore hende til
Kongen. Ganske naturligt bringer han hende nn
ind i Thronsalen, hvor hele Hosiet er forsamlet.
Af den Ærbodighed« hvormed Alle hilse den Ind-
tradende, seer Clim, at den ubekjendte Sager er
Kongen. Dette Træk havde visselig kunnet vare
benyttet, mere i Overeensstemmelse med Digtet.
J den danske Omarbeidelse var det imidlertid,
formedelst den Tvang, som Musiknummerne paa-
lagde, ikke muligt at anbringe alle de Forbedringer-,
hvortil Stykket trangte. Disse ere for storste Der
ten reducertde til en ndsekligere og klarere udvik-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
