Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ting as Stokkets Plan, hvortil Recitativerttes Om-
fkrivniug til Dialog gav Leilighed. Jseer er den
egentlige Basili, hvorpaa Handlingen beroer, nem-
lig Forholdet mellem Kongen og Douglas, mellem
Cliue og Kongen, mellem Maleolm og de andre
Personer saaledes bleven udviklet, at enhver, selv
uden at kjende W. Scotts Digt, kan forstaae
Stykket; den itaiienste Digter har derimod saa gan-
ske forudsat Bekjendtskab med Sujettet, at han endog
har ladet aftrykke et Slags program foran sit
Stykke-, ligesom man ved det samme Middel pleier
at todeliggjore en Ballet.
Hvad Musiken angaaer, da har man indvende
imod den, deels at den var af Rossini, deels at
der ere blevne indlagte saa mange fremmede Rum-
mere.
J Henseende til det Fyrste, bar man bemærke-
at enten nu Rossini er en god eller en slet Cont-
ponist, saa har han givet furore over hele Europa,
og det vilde følgelig vare ligesaa eensidigt handlet
af en Theaterbestorelse« aldeles at udelukke hans
Arbeider, som aldrig at give andre. Besiprelsen
skal ikke betragte Publikum som Barn, for hvilke
visse Bager og visse Adspredelsee ere utilladelige.
Alt hvad som har gjort Sensation, og indgrebet i
Knastens System, boe forelsgges det; selv maa det
da prove, og varige det Bedste; men dette Valg
kan gjerne vise sig paa andre Maader, end ved at
pibe ad det , som en slor Mængde dannede Menne-
fker finde Behag i, og som allerede af den Grund
ikke kan være aldeles uden Fortjeneste, og endnu
mindre uden Interesse, men allermindst bar ansees
som uberettiget tit at fremmede paa Scenen.
I Henseende til de indlagte Nuntmere bemær-
kes at denne Forholdsregel er aldeles nadvendig
baade med Hensntr paa det Dramatiske og det Mu-
sikalsle, eftersont den sidste Halvpart as Stykket el-
lers bliver monotoit, og i sin Udvikling ikke kom-
mer til at svare til den forste. Ogsaa i Paris har
man folt Nadvendigheden heraf, og har (sont man
kan see af Joukual tlcs Döbnls, i Anmkidtlsen af
Demoiselle Sonntags Debut) indlagt omtrent paa
de samme Steder Nummere as lignende Indhold,
fliondt udvaigte af andre Operaer. Men hvad Val-
get angaaer, da har man her ingen Grund til at
klage, eftersont alle Nummere, paa eet mer, ere as
Rossini selv, og nogle af dem, iserr den deilige
Duet af Semiramis (No. 11, indlagt i 29M Att,
iStenen mellem Maieolm og Eline), og Don-
glas’ Cavatine (No. 15) have behaget i lige saa
hvi Grad, om ikke mere, end det Øvrige.
Om ogsaa ingen anden Grund talte for dette
Stykke, saa vilde dog Sangernes og Sangerinderr
ues fortrcfselige udforelse deraf vare en Tillokkelse,
skee nok til at tiltrække Pubiikum. Isr. J. son-
seea, hvis Stemme og Foredrag vel kan siges at
tivalisere med Mad. Catalanis« har i sit Partie i
dette Stykke den storsie Leilighed til at opvakte
Beundring; Isr. Zrza har maaskee aldrig glimree
mere; de Herrer Kirchbelner, Cetti og Schwnkks
zen give alle npe Beviser paa deres udmærkede Ta-
lenter. —
Af aldre Operaer er Luln atter bleven frem-
deagen, og er allerede given adskillige Gange. si-
garo er opsvrt een Gang med en ganske forandret
Rollebeseetning, hvorved Stykket, l det Hele taget-
har vundet overordentligt.
Og herved vetre denne udsige, som blot au-
gaaer Maanederne Januar og Februar, slutttet.
Hvad der siden den Tid er opfert as Nyt ellee
Markeligt, skal med det forsle blive omtalt.
Rollebeseetning
i seeyav Alter, Spogespil i 3 Atter-, as Hr.
Prof. Oehienschiager, indrettet til Mttsik as
forskjellige Componister.
Oberst Hjeltn . . . . « . . . . . . . Hr Frydendahll
ciausine, hans Datter . . . . . . . Mad. Wetschalh
Begre, hendes sammerpige . . . . Isr. wulsfc
Herr v. ditto, en gammel Adelss
Raad ovevonosaooso
Guilieltno, Improvisater og Gni-
icksplacc o . o o o o o s o o o - — Nielsen-
Hr« Rosenkilde.
Seolcholdcrcfl o o O 0 o - s o o o e — Endclm.
Intet-, en Bondekarl . . . . . « . — Holm.
Eascceucc aooaeseeosao —phistck.
Henrtch . . . . . . . . — Winoisw sa-
Law Villies Tjenere · . . . . . — Ret-Med. .
Kast-ar, Oberstens Tjener . . . . . — Brunn·
Til den flydende Post.
Med Glade har jeg lasi Din Bedømmelse af det
noe Lvstspil, den dramatilke Skrcdderz men just
fordi jeg i alle Hovedpuncter maa vare enig med
Dig, for-drister jeg mig desio snarere til at ottre en
forskjellig Mening ont et Par Smaating. Jeg vil
ikke tale om Dine Yttringer om Holbergs politiste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
