Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1828.
SMLT
Kjobenhavns
flydende
stedlgeret as I. L. Heibrrs.
Udgioea as Ferdinand prinezlau.
Til
Hr. Professor T. Paven.
—
coal dkult potr sso oss-lettet
Hvorledes, Hr. Professor? Kan en Mand med
et romers! Blod blive saa ored som en Tpdsier2
Kan De, som kjender Seneeae Begee da ika, og
vist baade as dem og andre latinsie Skrifter kan
cltere ooer tusiude Sentenser, der langt bedre end
den nyere Tids Fornuftgrunde, bevise Breden-
Usommelighed, tage saa hastig paa, og hvorfor?
sdr en Bagatel, for et uskyldigt Spog med Deres
salig Faders Oversættelse as Horatius.
Var der da i dette Spog nogen Sandhedens
Fordrelelse, som kunde sornterme Jacob Badeu« og
trængte til at berigtiges af hans Sen? Var der i
hele den singerede Ode eet eneste Ord eller Udtryk,
som ikke er brugt as Horatii Oversætter? Hvis saa
er, da har Odens Forfatter uret; men er det Mod-
satte Tilsætdet, saa maa De lukke Øinene derfor-
og ikke bebreide Nogen, at han paany optager i
Sproget Ord, som Jacob Badetts Antoritet sor-
gjæoes har stræbt ester at indsare« selv om De i
Deres Samvittighed maa anvende paa disse Ord
hvad Elchstade siger om den philosophiske Termi-
nologie, men som passer endntt bedre paa Jacob
dadene Dansk. Det lader saaledes i Deres egen
Oversættelse, kun med en Forandring as et eneste
Ord, sotn den forandrede Gjenstand gjsr nodvendig:
"Nogle, som ndgade sig sor Philologer, stammede
sig ikke ord, naar de strepe dtn philologisle Gjen-
stande, at besmitte Modersmaalet med Uhyrer as
Ord, sont passe sig bedre sor det skolasiiste Barbao
rie end sor vort Aarhundredes sine Smag- Men
endog l den hele Sammenhæng as Talen, som,
Gjenstanden nære nok saa mager og lav, bar være,
om ikke pyntelig og sed, dog reen og net, at jage
ester et saa tdlpersk, haardt, hoasl, dunkelt Udtryk,
at det ikke sorsiodes as Landsmænd, og med Væm-
melse bortoisies as Udlandinger." Kan denne as
Dem selo ansorte Tirade passe paa nogen Ting be-
dre end paa Jacob Badene Horatins2 Hvo har be-
smittet Sproget nted oarre Uhyrer as Ord- Md
han? Hvo har i den Grad, som hem- kaAc Ul-
peragtige, haarde, hvasse og dunkle Udtryk, som
virkelig ikke forstaaes as Danske, og maae bortvie
see med Væmmelse as Udlandinger, som maaskee
uheldigoiio kunde salde paa at lære Dansk af hans
Horatiise2 Og denne Mand com han ogsaa var ti
Gange Deres Fader, saa kunde det endnu ikke und-
slplde Dem) —- ham sordristek De Dem til at kalde
en Mand as Smag? — Ameag? Ja, af Smag-
dck staaer der; man maa see det, sor at troe det-
Sandelig, hvis Geatierne hore Jacob Baden kal-
des en Mand af Smag, saa vil de (ihvor vanske-
lig denne Handling end falder Gratierne) ikke bare
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
