Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
sig sor at takke Tungen ud. Siig, han var en
leed Mand; siig, han har stistet Nytte ved sine
Arbeider i Skolesaget; siig, hvad De vil, men siig
kun ikke, at han oar en Mand as Smag; thi hvad
vil De da sige om Sophoeles og Plato, om Ci-
eero og Ooidius, om Petrarea og Dame-, ouiCeri
vantes og Calderon, oin Raeine og Voltaire, om
Lessing og Gdthe, om Holberg og Baggesen·3 thi
alle disse Forsattere ere so, i Henseende til Sma-
gen, Antipodee as Jacob Baden. Dette har De
ikke betankt: men sor at skasfe Deres Parodor Ind-
gang, har De betient Dem as det naevise Argu-
ment: "at Ove Malting har, i Kongens og Fol-
kets Paahor« kaldt Jacob Baden Datideiis lierdeste
og sinagsuldeste Kunstdvmmer." Jeg veed ikke, om
det er Ooe Mailing« eller Kongen eller Folket, som
skal give dette Argument sin Veegt, men det veed
seg, at dersom Ordsproget Ȯblet salder ikke langt
sra Stammen," er sandt, saa er Deres Anvendelse
as det omtalte Argument et apagogisk Beviis sor
at Deres Fader hverken var leerd eller smagfuld,
saa at De paa denne Maade har beviist ikte blot
det Modsatte as hvad De vilde,beoise, men endog-
saa dobbelt saa meget, som det der ndgjor min Paa-
stand.k)
Jacob Vadens Ære er aldeles ikke bleven an-
greben as den stovende Post. Deelt var den deri
indssrte Ode kun et Svog, deels er Mandens Leer-«
dom bleven uantastet, og i hans Lierdom bestod hans
Ære som Forfatter. Kuti med hans Smag er der
blevet railleret, men derved er ikke skeet noget nht
Angreb paa Manden; thi hvis man nuomstunder
ansaae ham sor smagsuld,» da maatte vor danske
Literatur staae paa svage Fødder, ja endog vare
nedsunkeu under den Hoide, hvortil Holberg bragte
den. Endelig er, som allerede beniierket, den hele
Ode skreven med Badens egne Ord og Udtryk; hvo
som ikke kan sordrage disse, maa dadle Baden, men
ikke den som har optaget deni ester ham. Der var
saaledes ikke lnindste Grund til at tage til Gjen-
·) ller dem kom ikke vide dvad et avaaogisk Beviis er, vil jeg her
anssre Gangen t Slutningen. Midler kalder ikke langt fra
Stammettz altsaa, dersom Iaeob Badeti var lard og stuagsiild,
saa maatte haiss son, lpros. T. Boden- ossaa vare det: men
i saa Fald vilde denne ikke betiene sig as et Arguinetm som
rebtr Mangel deels paa Lærde-er, deels paa Takt sor dersom-
nielsgr. Dit hiin nu alllgevel bar gjort det, saa er bati boer-
kett leerd eller sinegsuld» oa stigelig viir dant Fader det heller
ikke. Naturligviis beroer det hele Beviis paa den overste Seer-
uinge Ædltt solder ikke langt sra Stammen. spaa Grund
deraf snnei det let er gjendrives ikke destnlndre ligger dog den
Saltder Uti, at mun, sor at bevise sin Faders Wandler-, prttts
nsk ikke kaii giore meer, end leegge sine egne for Dagen-
male, og De maa i Sandhed have en ubetvinger
lig Lyst til at prostituere Dern, siden De, uden al
Rodvendighed, indlader Dem paa at raisonneee
over Philosophie, hvoraf De intet forstaaer, og
dansk Literatur, som er ligesaa fremmed sor Dem,
som De selv er sremined for den.
liden denne Omstændighed vilde De neppe have
opstillet den i vore Tider srappante Sætning, at
Philologien er den everste Domstol over det Sande
og Skjontte i Smagens Værker, men heller ladet
det beroe ved det som De kalder ’«den evige Sand-
hed," nemlig «’at Æsthetik, uden Kundskab i de
klassiske Sprog, ikke er andet end Ord." Den evige
Sandhed vil jeg gjerne indramme Dem, men deras
kan De ikke udlede Deres barbariske Princip. Der-
som De virkelig var en sand Philolog, saa vilde
De ogsaa vide, hvilken Plads der tilkommer Phi-
lologien i Videnskabernes Nakke, og ikke salde paa
det Blzarrerie, at gjore Æsthetiken til en Deel
deras; saa vilde De have siilgt den hoiere Retning,
som ogsaa ee bleven Philologien, ligesaavel som an-
dre Videnskaber tildeel; saa vilde De have sat De-
res Videnskab i Forbindelse med de Fremskridt,
som Tænkning og Smag have gjort; saa vilde De
vide at skatte den nationale Literatur, og ikke inde
bilde Dem at et latinsk Skrift bidrager mere tii
Rationens Ære, end et Skrift i Modersmaalet.
De, som kjender Seneea og Qvintilian saa godt,
burde nu glsre Bekjendtskab med Holberg, som De
vist ikke har liest med Opmærksomhed og see, hvor-
ledes denne Skribent i alle sine Skrifter har gjort
sig det til en Hovedopgave, snart ved Satirens,
snart ved Raisounementets Vaaben at modarbeide
sphiloiogiens pedantiske Opposition mod den na-
tionale Literatur. Dette er just een as Holbergs
største Fortsenester, og noget as det, hvorved han
allermeest har gavnet Fædrelandet; deri omtalte Ov-
position er virkelig forsvunden i vore Tider; dens
eneste nnvierende Spor er er ubetydeligt Gjengan-
geri i visse kantede Hjerner, som ikke have varet
istand til at solge Tiden. See Dem i Speil, og
betragt den latterlige Figur, De gjer, naar De
siger at en Paudevilleskriver vil vtere glemt, naar
Jacob Baden endnu lever. Nei, Hr. Peosessort
Danske, nationale Arbeider have en ganske anden
Rod l Literaturen, end Leriea og Grammatiker.
As os, som arbeide paa at uddanne og sorskjonne
vort Lands Sprog og Literatur, skal Philvlogerne
leet, hvad der er dansk og hvad der er skjoitt; det
ee ot som ere istand tit "at berige Sproget med noe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
