Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ord og Vendinger ;" Jacob Boden-l og andre Phi-
lologers "Forsiag" dertil, bliver i al Evighed uden
Pirtning og Indflydelse. Lav Holbergs tredie Sa-
tire, og ister folgcnde Steder:
Bad vare, Lærdom ei er stfulet derudi,
Bad vare, at det er kun simpel Phantasier
Et lunftigt Arbeid, stjsndt det er as ingen Nytte,
Med lsrde Skrifter dog en Kjender ei vil bytte-
Head af Petrarcha og Guarini kan man larek
Af dem Ztalien dog hader sisrste Ære.
Jeg dorter Beger som X holder for en Stat,
Fer Taaso, ja tun for det Jndfald om hans Kat.
Naar Svonlen roseo skal, man den jo itte uavaee,
Som ftrioer dreiet-, og udaf Lærdom revnee,
Man en Quevedo, stiondt unyttig, navaee for,
Man sat-dets Ære en Cervantei kalde tvr.
Skal Frankrig rosei, paa Tapetet er Moliere,
Ratioe« Boileau, Coraeille vi titere,
Man med Forundring lers en Sladder hos Cearrom
Man takker for sin Flid du Fretm Mai-iaa-
cea Hoved bruger meest, en Anden mere Haadtrt
Man Oeisl af Digtetunst og smalle Tanker kjender;
Et grundigt Slolesteist Eet-o Lardom vise san-
Til Dommerslcmbede deb-det vel Forstands
Men det er dog ei hvad hos Pile Orm beder-
En sin-aner, en Poet er slir for sand og Steder.
Sæt en Tredatium mod Maro udl Rom-
Teebonlanum seet rnod en doidium,
Moulin mod Boileau, anaee mod Moliere,
En skasfer Landet Ret, en Anden skaffer Vre,
Cn sig al Lardoay Cn af Geist sig viler rig-
Cn klog, stort-sindig er, En er guddommelig; —
hvorpaa Hans Mittelsen svarer-
Ieg troer , min Hereel ei jeg herved mærket bliver-
Tdi jeg dar liden Geist, og Hverdagsvero kun skriver,
Men Saadant forei frem, allene til Beviis,
At ved uanitigt man tidt meeft fortjener Priis-
———————————
Jeg skriver ene ei for at moralifere,
For Folk ei ene, men og Sproget at polere.
slet Holberg, Hr. Professorl leet baln, og forstaae
ham, og leer af ham, at den mindste Comedie, naar
den er god, vil sige tneer i vor danske Literatur-
end alle Jacob Badens Lerica, Grammatiler, Ud-
gaver, Commentarer, Oversættelser og Forsiog til
Sprogets Forbedring. Latl Holberg, det er og
bliver mit Omavadz leer af ham, i bvad Retning
vor Literatur straber at uddanne sig, og latr endv-
dertnere af ham at vise den skyldige Agtelse mod
dem, som fortsatte hans Arbeide, og sont, ihvor
ufuldkomne deres Brslrabelser end monne vare,
dog ere for competente i deres eget Fag til at
lade sig slolemesierere af en Mand, som itte har
mindste Stemme deri, og font lusl ved fin haard-
nakkede Fasiholden ved astagte Pcdanterier, ved sin
Mittiendelfe af Literatureno Standpunkt, og ved
sin Mangel paa Kraft til at folge dens Udvikling,
«forraader," for at bruge Deres egne Ord, "rn
skatntnelig Uvidenhed i vort Fadrelands Literatur-
distvrie." I. L. Heiberg.
E. Skr. Efter at Ovenstaaende var siuttet,
faldt det mig ind, at jeg dog endnu maatte gjore
Detn et Sporgstnaal, nemlig: dar De seet endog
blot en Toddel af mange af de franske Kunstdom-
mere (sie), paa hvilke De giver en Lisie, og siger-,
at sammes Kritit et faa grundig, og sammes Fo-
redrag saa klart, at matt, ved at lotse dem, troer
"at besinde sig mid·t i Dionps den Halitarnassiers
eller l Qvintiliana Horefal?" — Hvad som beret-
tiger mig til dette Sporgotnaal, er den Svnderlige
bed, at den omtalte Lifie er sammensat af Perso-
ner, som l Henseende tll deres Fag, Tendens og
Slrioemaade ere saa grundforstlellige, at man ilte
skulde troe det muligt at udtale det-eet Navne i fam-
tne Aandedroen Jtle deotnindre slaaet de her i
Hartlorn, forst idet de kaldet Kunftdommere, uag-
tet de Fleste as dem aldrig have givet sig af med
at vare Kunsldommere, et Fag, hvorom De vel
burde vide, hvilke Navne det taeller i det nvere
Frankrig, , forudsat at De vilde tale om denne
Gjenstand; for det andet idet disse faa forsljelligo
Forfattere rosett alle isieng for deres grundigt Aritlt
og deres klare Foredrag. Men iseer denne sidste
Paastand taber, at den franske Literatur er Deut
lige faa ubekjendt som den danske. Hvo bar vel
nogensinde rveft Bonald for grundig Kritit og klart
Foredrag? Sporg Dupin, som De ogsaa har an-
fort, hvad hans Menittg er om Bonald, og hent
vil formodentlig svare Dern, at han frabeder sig
at staae i Selskab tned batnk det samme vil Bo-
nald svare, ifald De spvkger ham om Dupin3 og
ingen af dem vil indsee, hvorfor illc Let Men-
naio- le Malftre og v. Haller ere blevne anforte
paa samme Llsie over Kunstdotnmere med grun-
dig Kritik og klart Foredrag.
Noget Meer om den dramatifke
Skt·æddec.
Ikke uden Interesse bar feg loest de forskjellige
Stykker, der have varet indkpttede i Floveposlen«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
