Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fordring paa Sandhed ·). Det vare langtfra mig
at dadle denne Art af Stoffers langt fra mig den
Urimelighed at ville begrandse Kunster-ars Antal.
Alle Digtarter ere gode; ingen af dem vil jeg have
forviist; men jeg vil at de skal blive de Negler
troe, som de ifolge deres Natur have faaet. Jeg
forlanger, for Exempel, af Historien, at den ikke
skal vare Fabel, og as Fabelen, at den ikke skal
vaere Historie 1«).
Vandevillen har i den senere Tid gjort Lite-
raturen megen Skade, og det paa tre Maader:
sorst idet den har berevet Evmedien mange Stue-
spiilere; dernæst idet den har lottet Forfatterne fra
deres Bestemmelse; endelig ved at gjore Publieutn
nmodtagelig. Dette fordrer nogen Udvikling. La-
der os begonde med Skuespillerne.
Naar BonlevardsTheattene bemægtige sig de
unge Kunstnere, saa bliver Theaters fraokais dem
ikke blot en Tidlang beravet, men hine satte dem
for det meste ud af Stand til engang at betroede
dette Theater med Held u). Hvorfor? fordi hine
S) Dette svnes imidlertid at for-udslette, at Baudes
villen stedle skulde holde stg i den allegorifke Formt men
denne Paastand finder itke af Forfatter-end ovenansvrte
Bestemmelse al dens Natur-.
to) Herimod er vist intet at lndvendez kun er det
ikke godtgjort, at den omtalte meget, der forestriver Ban-
deoillen det Allegoriste, er udledet af bene Natur.
11) Dette skjonnes dog ikke at vare nogen Ulykker
Naar de ere gode Zunstnere i eet Fag, saa behsver man
ikke at klage over, at de ikke ere dtt i et andet. Alt
Baudevillen er et sandt Fag, det har Fors. jo selv med-
givet Ere Noten No. si. Det er dog en haist indstrans
ket« stjondt mellem de franske Critikere temmelig udbredt
Don-maade, at Tlioarre irangsis er det eneste Theater-
sotn give Nationen Ære. Det kan vel vare, at de Digt-
artee, som have hjemme paa dette Theater (Tragedien,
Comedien og Fareen uden Sang) ere i en vid Betydning
skorre end Vaudevillesttheatrenesz men Digtartens ist-
fkafjenhed bryder Publikum sig ikke stort omz det siger
med Bolt-titte Toirs lee getsros sont bort-, skeer-ea le
geuro annuyauxe naar man morer sig, er man tilfreds-
men ogsaa kun da. Af sjedsommelighed forlader man-
gen Tilskuer Theatre fra-gri-, og tver tll de smaa Thea-
tre, ligesom Mangen af lamme Grund forlader den store
Opera, og tyer til Opaks omsiqu De store Theater
maae tragte efter at bringe deresstepertolre l samme Over-
eensstemmelse med Tideaanden, som de smaaz ellers vil
disse stedse tage Luven fra dem. Ikke blot i Smag og
Critlk udover Thi-leet staae-io et lignende Tveannie, som
det man ofte har bebreidet det franske Academie, men
det griber ogsaa til borgerlige Voldsomhed-r, for at gjort
sig gjeldende. Til disie maa man billig henregne den
skammtllge Magt, som det besidder, at tvinge enhver
Theatre forhindre dem fra at blive Skuespillert-
Jeg kalder Skuespillere i Ordets udstrakte og sande
Betydning de Kunstnere, som have Forstand, Mange
foldighed og Beieiighed nok til at spille alle Rol-
lerne l et Fag, saaledes som det er blevet skabt
for dem eller andre, og hvad Forskjellighed det end-
og indeholder. Hvad hine derimod angaaer, som
en Forfatter tager Maal af, og gjor dem en Kjole,
sont passer dem, idet han bringer ikke blot deres
gode Egenskaber, men ogsaa deres Feil med i An-
stag, dem vil jeg gjerne ialde Aeteurer eller Co-
mediantee, men ikke Stuespillere eller Kunstnere.
Man soler i Sandhed hele den Afstand som ad-
skiller dem; man indseer at det forste af hine Ta-
lenter er uden al Sammenligning vanskeligere end
det andet. Der behovee tyve Aar for at danne en
Violi, en Fleuro, en Michelor; to Aar ere nok
for at danne en Gontier U). Denne Lethed maa
naturligviis friste de nnge Mennesket-, som bestem-
me sig til Theatret. Det er saa behageligt at skaffe
sig et Navn in pkomptu, og tage Lytten med
Storm. Hvo kan modstaae Gevinstects Tillokkelse2
I Sandhed, jo mere jeg tanter derpaa, vestnere
Skuespiller af de mindre Theatre til at spille paa dets
Seene, eller ogsaa at opgive stn Stand- For faa klar
siden blev en fortreeflelig Skuespiller, ved Navn Perlet,
sont spillede paa Theotro rio Maanens, paa denne Maa-
de, og til Sorg for hele Parie, tvungen til at forlade
sin Kunst, fordi han ikke vilde lade sig engagere ved
Tdoaika fraseet-, hvortil han, som dog selv bedst maatte
vide det, intet Fald fatte. Slige Misbrug finde af den
lndskrtrnkede Anskuelse as sunstety at visse Digtarter ere
underordnede, og blot tjene som en drivhnueagtig Jorde-
eedelle til at indlemmet i det Alleehelligflm Perlet var
for udmærket en Skuespiller, til ikke at sole med sig selv,
at ban, som glimrede i et Iag, han havde valgt ester
sit Hjerte, maatte staae tilbage i et andet, hvortil han
ikke havde de samme Mit-g-
12) Hvor lang Tid ieheves der da til at danne en
Potler, en Perletk En Evighed, hvis det naturlige An-
lag mangler. Naturen er stærkere end Optugtelsen· Po-
tier vil visse-lig ikke i tyve, ikke i tredsindetpve Aar blive
en Michelot, men Michelot vil i samme Tidsrum ligelaa
lidt blive en Polier. Det hele stalsonnement er, som
Enhver indseer, grundfalsk, thi Crniet er ineommenlus
rabeit med Aarenee Antal. Dersom Contier har kunnet
uddanne sig i to Aar, da gjsr det bane Genie saa meget
storre Ære, thi han er i jit Fag ligesaa god som Miches
lot i sit. Hvo kan desuden sige, at en Fors. bringer Skue-
spillerene Feil med i Anslag, naar han stoler paa hans
eomiste Udvortes, hane stuast i at maskere sig, o.s. v.t
tdi dette maa vel snarere regnet til de gode Egenskaber,
end til Feilene.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
