Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ved Viser. Det er kun denne Vaadeviiie, soin
dtn strenge Boiieau har rost ·).
Sikkert vilde denne Lovgioer paa vort Par-
nat, han sotn har behandlet Qninanlt med saa
megen Bitterhed, ikke have skaanet en Digtart,
hvis Natiir er at vare usandsynlig. Den Blan-
ding as Sang og reciteret Dialog, som væsentlig
bestetnmer Baudeoillen, vilde have saaret hans strenge
Smag. J Operaen, som han havde Uret l ikke
at elske, er Musiken i det mindste uafbrudt; den
er et ConventionoxSprog, ligesom Poesien; naar
Publiknnt sorst har taget imod det, saa er der si-
den intet som erindrer om Usandsynligheden deraf,
sordi det er det eneste Sprog, hvoraf der i denne
Digtart gsores Brug. J Vandeviilen derimod bliver
Sandsynligheden tilsidesat, hvergang Personerne gaae
sra Dialogen over til Sang, eller sra Sangen til
Dialog t). Vore Svagestpkker have den samme
Latterlighed tilsalleds med den: men i disse er den
dog taaleligere, thi den opveies ved store Nodelser.
Dnetter, Terzetter« Quartetter, Quintetter, de
sammensatte Nummere ·) og Orchestreto rige Tie-
eompagnetnentk) kunne tjene til Erstatning. Men i
vore Bonlevardsttibethdeligheder kan der al den slane
s) Det er imidlertid ikke noget Nyt eller Besynder-
ligt, og endnu mindre Utilladeligt, at en simplere Digt-
art udvikler sig til en mere sammensat. Enhver Digtart
as stort Omfang har havt stt Udspring ak en simpel og
ringe Begyndelse. Saaledes Spot-een og Tragedien. Det
spanske Drama har ganske udviklet stg as Romanren, paa
samme Maade som Vandevillen af hine satiriske Eller.
41 At denne ilet as Sandsynlighed er det sletteste
Ci alle Argumenter, og aldeles ikke har hjemme l cunsts
eritiken« deb-der ikke at forklarm
Z) Enhver verd, hvor oste disse sammensatte Rum-
mere opholde Pandlingeni Gang, og avsle det dramatis
xe Element i Shngesthkket. J Vandrvillen gjor San·
gen ingenlunde Bkade paa det Dramatiske, men bidrager
betydelig tll at hede det, at sige, naar den anvendte i
Overeensstemmelse med denne Digtarte Fordringer, saa-
ledes nemlig at bekjendte Melodier angive Situationens
Charakteer.
s) Hvo som ikke har leet Vaudevlller apssree i
Frankrig, kan ikke gjare sig noget Begreb om den Fat-
tigdom« som hersker i Qrchestrets Aeeompagnement til
ditse Stykker. Den eneste Fordeel, som sidder deres, er
at Ordene tydeligen horei. Hos os har Or. Sdngrmester
tl. Zinck paa en smagsuidere Maade sagt at forbinde et
rorreet og smukt Reeompagnement med Sangene, og over-
alt at giore det saa rigt- som det kan bestaae med Tv-
deligheden i Jakedraget as Texten. I de franske Bau-
deviller har, som jeg allerede ved andre Leiligheder har
gjort vptnarksom paa, Sangen et ganske andet Tilsnit,
og kolde Fornoielse, som Sangen sorskasser« opveie
den Usandshnlighed, sont den har kkostet2 Vande-
viilen er hverken Opera eller Comedie, men den
gsor Fordring paa at ligne begge. Imidlertid
erindrer den paa en hoist utilfredsstillende Maade
om disse, og synes at have varet opsttnden, sor at
henrive dem som troe at elske Literatur og Mustk’).
De sorste Arbeider i denne Digtart vare Anre-
dotsthiker, hvori man fremstillede vor Tidsaldere
store Mand; epigrasnmatiste Monstringer, fordrings-
lose Indfatninger, hvori man viste Colnmbine,
Harlekin, og allegoriste Personer, som Monsieur
Publie, Monsieur Paris; endelig var det meer el-
ler mindre vittige Parodier paa Stokkerne ineA—
ika staae-is. Sildigere gjorde Vandeviilen et Frem-
skridt: den dlcv et Slags Anner til Comediem
Denne havde til Hensigt at male med store Treek
Mennesket iAltnindelighed, at angribe de vedvax
rende kastet-, som hange ved det menneskelige Hjerte;
Vandeviilen sulgte ydmygt efter, og soretog sig at
iatteriiggjore det Forbigaaende i Tidealderens For-
keertheder. Hertil burde dens Bestræbelse ind-
strante sig; dette var Grundvolden for dens Cri-
stene «). Jadcnsor disse Grandser var Alt i Har-
monie, var Alt rigtigt. Da de Harlekiner, Ca-
lumdiner og phantastiske Væsner, som den sædvan-
lig dragte paa Scenen, ikke havde noget Forbiiiede
i Naturen, saa kunde Forsatteren ester sit Godtbee
stndende satte dem i Bevagelse, og give dem hvad
Udseende han vilde; han havde ingen andre Grand-
ser end sin Indbildning-frast. Blandingen asDim
iog og Sang, det Carrikeerte hos Personerne, det
Egne ved Dragterne, det Ereentriske i Situatio-
nerne, alt kunde man tilstede, sordi intet gjorde
og hverken den dramatiste eller mustkalske Betydning som
i vore danske.
7) Dette vilde vare rigtigt, og Baudevillen vilde
have denne Egenskab tilfalledt med saa meget andet Blan-
dingogodo, dersom man ikke as de æsthetiske Prinetpee
kunde udvikle dens sletmtrostghed, og den Plads svtn til-
kommer den i Svstemet af den dramatiske Poesie-
8) Denne Grandse mellem Comedien og Vandet-il-
len er temmelig rigtig trukken. Imidlertid folger ikke
heraf, at den sidste skulde vare en ringere Art end den
forste, men kun at den skal slutte sig endnu naiere tll
Tidealderen og til Slationem end hiin. De sordlgaaende«
ephemere Feil og Daarskaber ere ikke isoterede ira de ved-
varendee de ere tvertimod den mere eharaetrriskiske Maa-
de, hvorpaa disse udtrykke sig. Ved ateiaa at gjort det
Forbigaaende til sin Gjenstand, udelukker den ikke det
Blivende, hvorpaa det beroer, men fremstiller det med
saa meget stsrre Kraft og Snee-gle.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
