Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Jeg knytted dertil min Ungdoms Sid,
At, Alt maa glemmes l Kloster.
Du seer mig, Fredrik, sor sidste Gang-
Du horer min Most i sin doeade Klang-
Ak, Taarer og Perler at tælle,
Det magter kun Stemmrn i Celle.» s-
Heel moed stod Kongen med kreenket Hjel,
Og stirred hen sor sig stille-
Sangiuglen slaaer l Redtn ved Qvel
For Hunnrn sin muntre Stille-
wlen magter ei Kongen ior Danmarko Land
At eie, bvad Smaasuglen eie kan,
Da tag kun hans Seeoter og Krone —
I Skoven staaer stoltere Throne!
Og vorder, Sovhia, Du ikke min,
Foruden seone jeg sidde-,
Og Purpuret vorder som Jordeliin,
Jeg selv sont den sangne Riddere
Forgiaoev paa Væggen staaer Maanens Skin,
Forgsceoes indtoner den flaitende Bind-
Hvor herligt og lyst det er ude,
Det kan ham ei Glade bebutm —
»Glern Fuglen, Du saae paa den lade Fjern-
For Elskov Du Moder ei savnes
Hust, Konni11g, Du est en slagrende Ørn-
Kan Ornebrnd ikkun savne-
Fqst Blikket sast paa Dit herlige Sand-
Lad Runen paa Dankongekto Skjold-sagd,
Den lære-, hvad Drolter de vare,
Som Skjoldet svr Landet bare.
sad Æren vorde Din unge Brud,
Og Tkoskad Din Soster kjerez
Armod, som sidder i Kald og Stud,
Som Barn paa Armen Du deeres
Vist Taaren af Dine Øine dlaae —-
Troer ei Du, at jeg monnr sorgsuld gaaet
Smaasugleno Toner henklinge,
Men Ørnen maa rvste sin Vinge.» —
Kong Frederik saae i de klare Blik,
Han kyssede Pigemunden:
Jeg drikttr Livets og Dødens Drik,
Seert blandet l Afstedestundem
Det veedst Du sor Gud, Du rige Christ,
Hvor gjerne jeg dvtred paastand sorvist
Mit Seepter i Hoienlokte
For Ridderenv Svard ved Hoste! —-
Iong Frederik spored hoien Hengste
Hvorfor vil saa lange Du aolek
Fra Stovodo var Du vist alt forlangsts
Hvis blot Du , som jeg, kunde sqle.
Culdkringlen dider Din Side tildlodZ
slast til, tnin Ganger« sar seent rned Mod-
Om end Blodlimntne der runde —-
Dantvngen har dvdere Vandet
Carl Bagger.
Theatret.
Guldbryllnpofrieriertte.
Denne Vattdeoille ndmeerler sig i Almindelighed
ved en Egenskab, hvortil vi ei engattg have noget
dansk Ord, men sotn vi betegne ved dct tydske Ord
Gemyt. Dersom vi, adstraherende fra den teeht
niske Betragtning, neermere ville charaeterisere det
poetiske Grundlag for Stykket, saa kan vi vel
itte komme dette natrmere, end ved at sige, at
det fremstiller sig under For-men as det Gemytligo
(sit vonia verbo.) En levende Gave til at op-
fatte Forhold som for det tnesir oversees; en san-
gninisk Lyst til at dvæle ved Barndommens Mine
der, og sorstjonne det Nærværende ved Sammen-
ligning med det Forbiganatte; en vartn Følelse as
Kjærlighedens sorsic llstyldighedsstand, der endnu
ikke er sortnvrtet as Lidenskabetts antiridhlliske Stor-
me; en med alt dette i Forbindelse staaende Inte-
resse for det fredelige Landlio med alle dets smaa
Nuancer og Forhold —- disse ere omtrent Yttring
gerne af hiitt gemytlig-: Grund-ene i Stykket.
See vi imidlertid hen paa det Tcchniste, saa
vil Critiken opdage betydelige Svagheder iComs
positionetr, medens den dog tillige maa indrvmme,
at Forfatteren har i Adskilligt havt det rette Greb
paa Tingett.
3 Henseende til Planete, da meder os her
strax dett Besynderlighed, at as Stykkets 69 Sider
(soa meget fylder det i den trytte Bog) ere de sar-
ste 47 brugte til Expositionect, og de kostet-ende 22
til Forviklitig og Oplevnitlg. Et saadant Misfor-
hold finder Sted i den tnnterielle lldstrnkttittg as
disse tre Elententer i Drantet. At Ferdinrmd og
Vilhelm begive sig til de Gamle-·- Gnidbrvlluvk
at den sorstc af dem længe har elsket Maria, men
endnu ikke vovet sormcligeu at srie til hende; at
hendes Fader, Degnen, sorttrotkkre Scminaristen
Smornmnedre, fordi denne ikke kan blive Prastz
at Vilheltn fatter Godhed sor sitt Coufrne, Char-
lotte, siden dog endnu at være rigtig enig tned sig
selv, om det er Kjærlighed eller ikke; — alt dette
er virkelig ikke andet end en Expositiott, hvoraf
Handling og Jntrigne skal udvikle sig; og videre
end hertil ere vi endnu ikke komne paa Pas. 42,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
