Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
hvor Vilhelm indbilder Seminaristen, at han vil
faae Prastekald. Dette er det forste Skridt til
den drarnatiske Handling, og da et saadant forste
Skridt endnii maa henregnes til Crposttivnen (fordi
denne forst er sluttet i det Øieblik den gaaer over
til Forviklirig), saa kan man medrette sige, at
Erposttionen af Stykket forst er forbi ved Cu-
deii af denne Seene, d. e. Pag. 47, hvor Semi-
naristen gaaer bort med den ’Beslutning at opgive
Maria (det første Skridt til Forvikling), og Vil-
helm beslutter at seette sig i Besiddelse af Charlotte
idet uaste Skridt til Forvikling). Men denne
Forvikling selv er nu saa yderlig simpel, og falder
saa let og saa hurtigt sammen ined Oplasningen,
at man i Sandhed kan sige, at hele Stykket ikke
bestaaer as andet end Crposiition og Catastrophe,
og denne sidste selv har ikke meget at betyde, efter-
som den indstnder stg nersten uden foregaaende For-
oiktiiig« Med eet Ord: Plan-in til Stykket er alt
for fattig, alt for indholdsioe, til at kunne udar-
beides til et sandt dramatisk Digte men denne
Feil kan maaskee have stii Grund deri, at Fors.
virkelig er et poetisk Gemyt, der istne forste Ar-
beider dvaler ved den idyllisle udmalen af stille,
rolige Forhold, en Ting som i sig selv er poetisk,
men sjelden draniatifk. Man vil maaskee indvende,
at det inaterielle Indhold l et Digt er noget Udar-
seuttigt, Udfvrelsen deraf derimod Hovedsagen-
Detto er vel sandt, men i det Øieblik man for-
sominer det uvirseiitlige, saa hervuer det sig ved at
efterlade en oasenilig Mangel. Den æsthetiske Ma-
terialisme, som finder saa megen Tilfredsstillelse i
Fortællingen af et Stvk·les Indhold, er vist nok i
hoi Grad latterlig; men paa deit anden Side er
dette Indhold dog Coiidiiia siiic qua non, og
ihvor megen Suiagloshed det end taber at sinde
sig tilfredsstillet ved Indholdet, saa er det dog et slet
Tegn for et seenisl Digt, naar dets Indhold ikke
lader stg fortælle, fordi det i Fortællingen bliver
til Ingenting. Man har vel Exempler nok, end-
ogsaa af beromte Digtere, paa dramatisle Værker,
hvori alle dramatiske Fordringer ere opoffrede for
den idyllisle Dvieleii ved det Rolige og llbevarger
lige, s. Cr. de thaarupsle Svngcsthkterr men ved
saadanne Digte føler ogsaa Enhver, at de kun ere
lidet dramatiske. En begviidende dramatisc Digter
kan man derfor ikke noksom fraraade at udar-
beide noget Draina, for haii har dannet en i sig
selv allerede interessant Forvikling og Opløsning
dertil. Denne materielle Basis vil overordentlig
lette ham Udførelser-, og give denne en vis Be-
stemthed og Coneision, som man iigjerne opoffrer
for en ubestemt Svæven, hvorved iriaii foler at deit
kun tilfirldigviis har taget denne, og ikke en an-
den Retning med Henshn paa Indholdet; endelig
vil al den Folelse, alt det Lune, som Digteren er
istand til at udbrede over sid Vari, tage sig endnu
bedre ud, naar det er baaret af Jndholdets mate-
rielle Grundvole thi vel er det ikke umuligt at
giore et virkelig dratnatisl Digt af et thndt eller
fattigt Indhold, men hertil udfordres faa stort et
dramaiisi Genie, at ikke ret Mange skulde give sig
ifærd med saa vanskelig en Opgave. Selv i den
spanske drainatisle Poesie, hvor den poetiske lldfok
reise i saa uhyre en Grad overvældet Plauen,
har denne dog altid et vderst klart og bestemt Om-
rids. Den samme Oinstandighed finder Sted i de
franske Vandeviller; enhver as dem har allerede i
Indholdet noget Særeget og Individuelt, medens
derimod et Indhold, som Guldbrhllupssrieriernes,
taber sig vel meget i der Abstraete og Almindelige.
Men denne Matigel paa Individiialitet i Pla-
nen har Forf. nu sagt at oprette oed at udbrede
temmelig megen Colorir over sine Charaeteiser. Det
er upaatvivlelig ved den levende Farvetegniiig af
Personerne og ved deres flydende Dialvg at Stor-
ket har gjort Lokke; thi idet man morer sig over
det Liv, som herved frembringes paa Stene-i, er
man for det sorsre tilfreds, og opdager forft henimod
Sluiuuigeiy til fin Forundring, at der egentlig
intet»erfforegaaet’ Dog er der ogsaa i Charaer
reerskildriugen meget, som ikke holder Prvven ud.
Ferdinand og»Degnen ere de bedst skildrede; den
farstes theologiske Alvor og llndseelse, den andens
sevnige Hesteniollegang ere Portraiter, der bare
Prag·as Naturens Sandhed. Meii allerede Se-
minaristeti, uagtet han er den frappantesre Person
iSthktet, og vistnok udspriingeu af en heldig Idee,
træder »dog undertiden ud af Charael"eren, fornem-
melig i lad-Seene, hvor han alt for lettroende
stkar gaaer ind iVilhelnis Planer, hvorved den
ubetydelige Intrigue, idet den foregaaer uden al
Vaiistelighed, bliver endnu ubetydeligere. Hvor
haii siger iPag. 46); «Jo heftigere man rioer
Andre ned for nogle Bagatellers Skyld, desinecr
Lykke gjor uian," er det ikke lteuger Seminaristen
men Forfatteren eller en anden fornuftig Muus
sont taler. Dog skylder man Sandheden at tilfvie
at dette maastee er det eneste Sted, hvor Semina;
risteu ved Dialogeti træder ud assinChararteer, thi at
det velogsaa skeer noget i den Vise, som han svnger strax
ovenpaa, lan ikke dadlek» da det iVaudevillens Couplecs
er ganske rigtigt at lade Charaeteren staae noget til-
bage for den subjective Henvendelse til Tilskuerne. —-
Om Vilhelni vil jeg, efterat Forf. i dette Blad
selv har søgt at oplyse hans Charaeteer, ikke tillade
mig nogeit Dom; men det forekommer mig dog,
som om han alt for meget stieender paa Kammer-
junkernes og Residensfroknerneei Cirkel, istedetfor at
en ungd, med Verden bekjendt Soofsieeer, vel sna-
rere vilde forstaae at tiude det Behagelige i alle
Forhold, uden·at lade disse optræde pvlemisk imod
hverandre. Rigtignok, hvis de Froiener, han har
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
