Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1828.
RBC
Kjøbenhavns
flhvcndc
stadige-et as Z. L. Heiderg.
Ben magiske Niigle.
Novelce.
—
1.
Det er en almindelig Mening, at phantastiske,
vidunderlige Sagn og Troen paa disse ikke have
deres Hjem paa det slade Land. Imidlertid mener
seg at intet Land er saa fladt, at jo enhver af dets
Jnddyggere slulde mere eller mindre have oplevet
noget som erindrede ham om det Ginislan, hvori
Barnet saa gjerne lever, og som Manden aldrig
saa ganske glemmer, at han io med Interesse lyt-
ter til Fortællingen om Tildragelser, der spillci
et saa dobbelt Lys at vi ikke vide at forklare os,
om de ere Frugter af et Tra, hvis Rodder naae
til hiint ubekjendte Land, eller om de ere opvorede
af den Jord som vi pleie i vort Ansigtel Sved. —
Til en Begivenhed as denne forunderlige Natur
har jeg selv virket — saa godt som — Øienvidne,
for lidt mindre end et Decenniiint siden.
Da jeg havde fuldendt mine Studeringer ved
Kjedenhavns Universitet, beboede jeg i eet af Byen-
meesl afsides Qvarterer et lidet Locale, som jeg
havde leiet i Forenittg med en anden Student,
med hvent jeg under vor aeademiske Lebebane havde
sluttet et inderlige Venskab, saa inderligt at jeg ikke
udgivea af Ferdinand prinszlau.
kunde vare tilfreds uden hans daglige Omgang.
Jeg er vis paa at ingen, som har kjendt Rudolph
R —, har forundret sig derover; tvertimod veed
jeg, at vore fælleds Bekjendte og Medsluderende
stedse misundte mig det Fortrin, jeg ned i han-
Gunsi, da alle niedrette erkjendte i ham et af Na-
tur og Opdragelse sjeldent udstyret og forardletMene
neske. Vi vare begge fra Jylland, begge Præste-
sonner, havde begge taget vor Attestats og skulde
nu tænke paa at soge Cmbede. Af forskjellige Grunde
hastede vi ikke dermed, men ernaerede os ved In-
formationer, ikke rigeligen, men ganske anstaendigt.
Uagtet vi boede sammen, faaes vi sjelden førend
sildig om Aftenen, da den sorst hjemtomue aldrig
gik tilsengs, førend den anden var kommen hjem,
og da pleiede vi paa begge Sider at meddele hine
anden hvad vi i vore forskjellige Afteneirkler havde
oplevet eller bemarler. Det Sted vi som oftest
besøgte i hinandeits Selskab, var Skuespilhuset.
Af alle Hovedsiadens Forlhstelser var denne os den
ljaeresie, ja saa tjasr at vi mangengang svarede fra
virkelige Fornødenheder for at kunne tilfredsstille
denne aandelige Nydelse. Aldrig fvlte vi os saa-
ledes opramte som naar vi Arm i Artn forlode
dette vort Yndlingssted, og isaer var da Rudolph i
en saa begeistret Stemning, at jeg altid ansaae de
natlige Timer (thi det meste af Nattest gik gjerne
hen derved), som vi saaledes tilbragte i fortrolig
Samtale, for de sijenneste i mit Liv. Jeg har
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
