Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
aldrlg kjendt et Menneske, der havde den Gave til
levende at fremstille Personer og Situationer som
han. Hans rige Indbildningskraft, hans dybe Fe-
lelse, henreve den forbausede Tilhorer, og man son-
tes selv at opleve alt hvad han skildrede med uud-
tommelig Veltalenhed. Seerdeles rarende var den
Hjertelighed, hvormed denne ungtMand, der ialle
Selskaber var saa sogt og afgjort, heengte ved det
simple, landligc Faderhjerte. Det er altid interes-
sant at hore Mennesker tale om de Indtryk, der
have gjort Epoche i deres Liv. Enhver, som blot
er sig stige Indtryk bevidst, kan altid vare sikter
paa at sinde deeltagende Tilhvrere, naar han klart
og ukunstlet fortæller dem. Hvor begjærligt maatte
da jeg ikke lhtte til Rudolphs livfulde Skildringer
af det der var hans Hjerte nærmest? - Hans Selv-
bevidsthed, sagde han , var ferst vaagnet ved den
Smerte, han som en svvaarig Dreng havde folt
ved stn Moders Dod, samme Dag hun havde bragt
hans eneste Saster til Verden; og hans bedre Jeg
var først vaagnet ved den Glade han havde falt,
da denne samme Soster for to Aar siden var tom-
men tilbage til stn Faders Huus, som hun ikke
havde betraadt siden sin speede Barndom, da
hun var opdraget i Altona hos sin Fastee, og først
efter dennes Dod var kommen tilbage til sin Fader,
just tuedens Rudolph i Sommerferien var reist
hjem i et Besøg. — Intet kunde vare mere hen-
rivende end hans Bestridelse af denne unge Pan-
line og hendes Judtreedelse i det fadrene Huus, af
hendes Skjanhed og Gratie, der opvakte selv den
arvetdige Faders Beundring; hendes lidt fremmede
Udtale, den smagfulde Svrgedragt, ligeledes efter
et fremmed Tilsnit, den barnlige Glade over at
omfavne sine Menneste, deempet af den friste Sorg
over den moderlige Benindes Dad, alt dette ud-
gjorde et hndigt Billede. "Ol sagde han: otn Du
havde seet hende grebet og om Du havde seet hende
smilet intet Menneste smiler eller græder som hun!
naar hun smilet, da er hendes Ansigt saa skalkagr
rigt skjønt, de yndigste Smilehuller danne sig otn
hendes Rosentnnnd, og naar hun gratder, da for-
trtettee hun itte Ansigtet som andre Mennesket-, nei,
en ubestridelig Veemodighed bevæger sig om hendes
Mund, og store Taarer ndueelde stille af hendes store
Øine. Intet Menneskehjerte er en saadan Klippe,
at det kunde staae urvrt mod denne Strom. Jntet
Phhstognomie er saa ndtrpksfuldt, ingest Sjæl saa
bevagelig som hendes; hver dhb eller skjon Følelse
eller Tanke forstaaer hnn strax, hver reen Tone,
den vaere nok saa sagte, sinder strax en sympathe-
tisk Gjenklang i hendes Bryst."
Naar Rudolph saaledes talede, kunde jeg dog
itte tilbageholde det tause Onstet «Gid denne Pige
ilte var hans Saster. Hvor vll han nogensinde
finde en Brud der fortryller ham sotn hun." Det
varede desværre ikke letnge sarend en uheldig Om-
stttudighed retfærdiggjorde min Anelse.
En Dag fik Rudolph et Brev fra sin Fader-,
hvori denne fortalte, at en ung, smuk og rlg
Mand i Nabolaget beilede til Paulines Haand
og Hjerte. Det er vist og sandt at da Postbudet
der bragte dette Brev, kom ind ad den ene Der,
gik vor gode Genius ud af den anden, thi neppe
havde Rudolph larst disse Ord, forend han blev
greben af en saadan, jeg kunde gjerne sige, afsindig
Smerte, at han samme Aften faldt i en heftig Fe-
ber og i flere Dage maatte holde Sengen. Efter
denne Time var hans Rolighed tabt, en dvb Kam-
mer, en fuldkommen Adspredthed, bemestrede stg
ham; ja selv den Efterretning der snart fulgte den
forrige, at Pauline paa det bestemteste havde af-
staaet den rige Beiler, brroligede ham vel noget,
men formaaede dog ikte at udstulke det sargelige
Lys, der ved denne Leilighed var opgaaet for ham.
Hans livfulde Munterhed vendte vel ofte tilbage,
men kun periodisk, for at astoses af morke Timer
og Dage; hans sædvanlige Forretninger vare ham
i denne Stemning en skrattelig Byrde, hans Sund-
hed leed kjendelig, og selv i vore fortroligste Øie-
blilte uetvnede han dog aldrig mere Paulines Navn.
En Aften da det just var een af hans gode
Dage, stode vi sammen i Parter-ret, og mod Slut-
ningen af Forestillingen, medens Teppet og Lam-
pen vare nede og man nod det hoist behagelige Skue-
spil som Logerne som oftest tilbhde i det paa qvin-
delig Skjønhed rige Kjebetthavn, bleve vi begge
opmærksomme paa en Dame i en Lege, nær den
Plads hror vi stode. — Aldrig saae jeg en saadan
Glands, en saadan Pragt af Skjonhcd, og intet
kunde vare mere træffende end Rudolphs Bemærk-
ning, "at istedetfor dele gjerngse Maade at ligne
FruentilnmerrSkjarthed ved Blomster, saa maatte
man sammenligne denne Dames med Guld og Ædel-
stene." Hendes rige Haarlotker og Fletninger skin-
nede med en gulden, metallist Glands, hendes
Øine, hendes blendende hvide Pande og Hals syn-
tes at oplyse Stedet hvor hun sad, hendes skjønne
rolige Ansigtstræk, hendes hele idealjk dannede
Skikkelse saae ud som et af leenbeen og Cdlc Me-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
