Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1828.
RVC
Kjøbenhavns
flpvcndc
Mand-egen den 5e Mai.
Stedigeret as I. L. Holberg.
Deri mecgiske Nogle.
—.—
Ul-
Engang da jeg i en fortrolig Time spurgte ham
om Grunden til hans melancholske Stemning, sagde
han: "Jeg er vist nnoisom og utaknemmelig, men
jeg saler mig oste heel ntilsrede, sor ikke at sige
ulykkelig i min Forbindelse med Attra. Vi for-
siaae aldeles ikke hinanden. Skjondt ingen Zrohyr
svæver lettere end hun, ingrn Sommcrsngl bedre
sorsiaaer at opsoge Blomsterne, end hun hver Li-
vets Nydelse, ingen Fugl er mere livfuld, saa kan
ieg dog tned Sandhed sige, at hun er ubevægelig,
og stjvttdt hun er klog som Faa, forstaaer hutt dog
ikke noget as det Hoierc, det Vigtigste, det der
egentlig udgjok Sjælen i enhver Forening. — Jeg
vil fortælle Dig et Exempel herpaa, det oil bedst
forklare min Menittg: Jsvrgaars Aftes legede hun
i min og hendes Pigrrs Nærværelse med en over-
ordentlig nydelig lille Abe, og i denne Leg beed
dette venlige Dyr hende nsorvarendc i Haanden. —-
Med et gjennemtrængende Skrig kastede hun det
langt sra sig, og da hun saae sit Blod lobe ud as
det hoist ubetydelige Saar, jamrede og skreg hun
som et lidet Barn. Hun skjælvede og var bleg
Hendes Fruentimmer hhlede og jamrede endnu værre
end hun, og det var forgjæves at jeg sagte at tra-
udgiven as Ferdinand printzlau·
sie hende eller styre de Andre tilrette. De trængte
sig om hendr, og een as dem greb med vrede Mi-
ner efter Abra. Det stakkels Dyr var forskrækket,
det reiste sig og rakte Hænderne foldede l Veiret,
som om det vilde bede om Raade. Men da dette
ikke korte den haardhjertede Pige, men hun iForr
ening med cn Anden jog ester det ulykkelige Dyr,
sorr det som rasende med sorvovne Spring sra eet
Sted til et andet gjennem alle Værelser, til drt til-
sidst stodte med Hovedet mod en Marmorniche og
faldt dvd til Jorden. Jeg, sotn forgjæves havde
sogt at redde den smukke Abe, lob til og tog den
op i mine Arme. Jeg bar den hen til Anra og
sagde sortkædelig: Den er dod. — Men, o Hila-
mell nn begyndte forst den rette Ulyklel Ved disse
Ord og Synet as det dode Dyr, blev Anra reent
som nde af sig selv. Hendes Ansigt sortrak sig
krampeagtigt, og hnn satdt i en dyb Afmagt. Hen-
des Selskabssostre kastede sig fortvivlede og skrigende
over hende. Jeg var nær ved selv at miste For-
standen ved dette assindige Optrin, og saasnart Aura
var kommen til sig selv, skyndte jeg mig at sor-
lade dette Opholdssted, der syntes mig ligesaa as-
styeligt som det tilsorn havde været mig behageligt.
Dog indsandt jeg mig næste Aften til sædvanlig
Tid. Jeg sandt Anra i sit inderste Cabitret, lig-
gende paa Sophaen, bleg og mat. Hun behagede
snig overordentlig saaledes, og det var mig en
sand Vederqvægelse at betragte det Skjær as Bee-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
