Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
den, spurgte om Rudolph, der ved den første Lhd
af denne Stemme sprang op og ilede i de Frem-
mede-3 Arme med Gladestaarer· Hatt behovede ikke
at sige mig at det var hans Fader og Soster. For-
retninger, sagde den Første, havde kaldet ham til
Hovedstaden, og han havde ikke kunnet nægte sig
dett Glade ved samme Leilighed at overraske sin Son
med sin og Datters Nærværelse. De vare ankotnne
om Natten, og maatte reise igjen om otte Dage.
J disse Dage vare vi alle Firc saameget som mu-
ligt sammen, og hvor kort denne Tid end var, son-
tcs det mig dog som om diksse hoist udmærkede Men-
nesker vare tnine egne nære og kjære Paarorende·
Hvert Øieblik jeg tilbragte i Paulines Selskab, er-
indrede mig levende om det træffende Billede af
hende, sotn Rudolph engang havde udmalet for mig.
Det var et af disse sjeldne Mennesker, om hvilke
ntan maa sige at det aandelige Prineip saaledes sv-
nes at have gjennemtrængt dett tnaterielle Form,
at man kunde kalde denne gjennemsigtig, da alle
Sjalens Bevægelser skinne igjennem den og med
glimrende Afvexling flpdr over i hverandre som To-
nerne i Musiken, hvor Dissounaneen kun fremkom-
mer for at aploses harmonisk. Dagen til Afreisen
nærmede sig knn altfor hurtigt. Den sidste Mid-
dag, vi kunde tilbringe sammen, var forbi. Rttk
dolphk Fader havde endnu noget at brsorgetiett,
men indett han gik, havde han leveret mig et lidet
Monufcript, sont han havde lovet mig til Gjen-
netnlasning, indtil han kom tilbage. Vi andre
bleve nu ene i en Sal i det Bort-huus, hvor spra-
stett logerede med sin Datter. Midt i denne Sal
var en stor Kamin, der ligesom deelte den i to
Dele, og ligefor denne, mellem Vinduerne, hang
et stort Speil. De to Sostende satte sig i stille
Samtale paa den ene Side af Katninett, og jeg med
mit Mannseript paa den anden, saaledes at vi kun
i Speilet kuttde see hinanden. Min Lnkning blev
imidlertid afbrudt ved de to Sostendes Samtale,
sont, da de ikke erindrede min Rarvarelse, eller
ikke brode sig om den, blev bestandig lodrligere, fra
den sagte Hvilken, hvormed den begyndte. "Pau-
livel udbrod Rudolph hastigt: Du sonderriver mit
Hjerte. Paa hvad Grund kan Du beskylde mig
for ikke mere at vare Din fordums kjære Broder-?
Har jeg ikke grebet enhver Leilighed til at vise Dig,
hvorledes ntine Tanker dreiede sig stedse om mit
Hjem ?" — "Ja, smukke Foraringrr har Dn sendt
mig, med mange Ting har Du i det sidste Aar for-
skjonnet mit og vor Faders Liv, ogsaa ere Dine
Gaver mig inderlig kjarr. Men, gode Rudolphl
blio ikke vrecdt — de ere dog kun lidet mod et ener
ste af de Breve, som Dit i fordums Dage strev
til mig. — Kttn to Breve har jeg i halvandetAar
faaet fra Dig, og disse to! — Ak Gud! jeg on-
skrde, jeg ikke havde faaet dem, saa ganske foran-
dret forekom Du mig, da jeg kaste dem. Jeg aab-
nede dem med et af Glade bankende Hjerte, men
lukkede dem sammen med bittre Taarer. De vare
vissolig mere end forbindtlige, de vare smigrende
for mig, skjonne, om Du saa vil, men tvungne,
svnes mig, ikke at sammenligne med hine, hvoraf
hver Linie indeholdt Stof til Glæde for mange
Dage. O, hvad ere alle Jordens Gaver og Artige
heder mod saadanne Ord! Nei, Mennesket lever
ikke af Brod alene, men af hvert Ord som ud-
gaaer fra Gud. Ak, havde Dit dog hort Fader
tale over dette Sprog i en Pradiken om Fristeren
i Ørken, Du vilde da bedre forstaae mig." Ru-
dolph foer i Veiret og udbrod: "O, Panlinci jeg
forstaaer Digt bedre end Du tænker, bedre end Dn
aner." — »For mine Anelser kunde jeg selv for-
færdet-, svarede Paulinet saamange dunkle, sorger
lige Tanker opstaae mod min Villie, saaledes sonei
mig at Du aldrig mere kan see mig ret i Øinene,
som for. O, denne Overstadighed, hvori Dit le-
ver, disse mange stjvnne Ting Du eier, som Fader
glæder sig saameget over, som Frugter af Dine Kunde
fkabrr og Din Flid, jeg forsikkrer Dig at jeg neppe
kan taale at see dem; det forekommer mig som om
Du havde vundet dem i Spil, kjobt dem med
Din fri Samvittighed, ikke erhvervet dem paa ere
lig Maade. —- O tilgiv mig disse Ord, jeg vilde
ikke sagt alt dette, men jeg synes jeg har optaget
Din Sjæl og Ditt Samvittighed i min egen." Ved
disse Ord hensivd httn i Graad. Jeg erindrede
Rudolphs Yttring: at intet Menneste græd som
hun, at intet Hjerte var klippehaardt nok til at
modstaae disse Taarer, og jeg maatte uvilkaarligt
tænke paa Ovids skjonne Fabel om den sosterlige
Elskerinde som opløfte i Taarer og forvandles til en
Strøm. Rudolph stod for hende, han var bleg
og som forstenet. Med eet vendte hun sit Ansigt
mod ham, og jeg saae ntt dette bevargelige Phhstogk
nomie ganske forvandlet, disse yndige Smilehnkler
omsvaevede af et svdt veemodigt Smiil, medens de
store Taarer endnu trillrde ned ad hendes Kinder-.
Hun rakte Rudolph Haanden, han satte sig atter
ved hendes Side, og hun sagde med ubeskrivelig
Ynde: "Du vil lee af noget, jeg nu vit fortalte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
