Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
irokningen« sagde med qvalt Stemme: "Den er
ikke mere at sinde«" og gik ind i stt Sovekammer.
Den Tanke gjennemfoer mig, at han med disse Ord
kunde have meent saavel Noglen som Hunden, og
maaskee sogi ilte blot efter denne. Og i eu Stem-
ning, der vel ikke var meget ledre end Rudolphs,
sogte jeg sorgjaves et Par Tiiners Hvile. Næste
Morgeii udeblev Omar for sarste Gang, og vi saae
hani aldrig mere.
Fra denne Time var det virkelig, soin om en
stendtlig Haand greb itid i alle vore Foretagender.
Samme Dag mistrde Rudolph siti bedste Indre-ges-
kilde ved en uventet Begiveiihed, der her-rede ham
en Manudiietion hos nogle unge Mennesker, som
haii i lang Tid med stor Lyst og Held havde veilei
dec, og neppe otte Dage derefter opstod en meget
ubehagelig Toistighed med Direetioneii for eiiSkole,
hvori hait var eeti as Aarerne, og han nodtes til
at tage sin Afsked fra denne sPosr. — e faa Jiii
formationer, han beholdt tilbage, lvnnede ikke den
Møie, de kostede. Lignende llheld, stjondt i min-
dre Grad, rammede ogsaa mig, og inden tre Ugers
Forlob vare vore Judttrgtee langt ringere end de
nogensinde havde virket, fra vore tidligste Studen-
terdage. Hertil koin at vore Værelser vare os op-
sagte, den forste i nrrste Maaned skulde vi flytte;
der vare kiin meget faa Dage tilbage af denne, og
endnu havde vi intet Logis, thi ogsaa heri havde
et sardeles Uheld forfulgt og gjaktet os. Endelig
traf vi et Loeal i en sinever og dunkel Gade, der
mishagede os begge; men tratte af den megeit frug-
teslose Sagen, og sorlrdede as en særdeles billig
Priis, leiede vi det dog paii tre Maaneder. — Vor
Flytning, der var langt besvarligere tiid den for
enkelte Mandfolk pleier at varte, formedelst de mange
Efferter, der i det sidste Aar vare blevtte os til
Deel, gik saa uheldigt som muligt. Alt hvad der
efter sin Natiir var skrobeligt, blev slaaet istykker,
Meubler beskadigedi·, mange Smaating savnede. Da
vi mod Aften vare komne tidt i Orden, kunde vi
ikke uden Forundring betragte vort Indho. Uden
at tale om at intet passede til den Plads det skulde
indtage, var det paafaldende, hvor Alting saae fal-
ntet, forvildet og daarligt ud. Meest angrede os at
af Bogerne vare de bedste Værker deferte, og stor
Uleilighed servoldte os det stnulle Maleri. Vi
maatte hange det hvor vi vilde, dreie det mod alle
Verdeiis sire Hjorner, saa var det umuligt at faae
det i deii rette Belysning. Det saae nd fom om
Farverne lobe ud i hinanden. Utaalmodig satte
et nyt Sted." — "Og Bagerne2 svarede an o
dette Maleri?"’ —- «·Jrg veed ikke , fagdthjeg,for2
skadelig: hvem kan forklare saadanne simple Ting,
soin daglig haiideo«3 Dette er et forbandet Logis,
Alting seer stygt ud her. Det argrer mig at ol
have leiet det.« —- Og dette maatte jeg med hver
Dag sige med strrre Foie. Vi syntes hjeinsogte af
alle de tegyptiste Plager. Barrlsertte vare fugtige,
hverken Sol, Maane eller frisl Lnst faae ind til
os, hvert Øieblik var Stuen fuld af Nog, som
man hverken kunde udfinde Raad imod, eller sige
anden Grund til end at den maatte komme fra et
Kjolketi i Huset, da det ikke var deu Aarstid at
man lagde i Kakkelovnen; og det alleroterste var at
vi aldrig havde Ro om Natten for det gruelige
Spektakel, som Rotter og Muiis holdt paa Gulvet
og bag Tapeterne. Enhver veed at disse saakaldte
smaa llbehagrligheder i Grunden ere langt fra at
vare smaa; men de storre udebleve heller ikke.
Mine orionomiske Omstændigheder vare bedre end
Rudolphs. Jeg fordobblede mine Anstrengelser, og
mit Uheld syntes lidt i Aftagelse. Rudolph havde
deelt sin Overstadighed med mig; hvad var naturli-
gere end at jeg nu deelte mit tarvelige lldkonime
med ham? Engang da vi dog vare i en stor Pen-
gesorlegenhed, sagde han til mig: «Kjtrrc Vent det
er hoist uvilligt at Du saadan gjor alt, og jeg in-
tet. Jeg har derfor, uden at sige Dig noget der-
om, solgt de to bedste Stykker af det Solotai, vi
her have nok af, og tanker at vi i lang Tid skulle
have hvad vi dehove." —- Haii gik hen for at tage
Pengene frem af et Gjetnme, men — de vare der
ikke. Vestyrtet ledte han i alle Skitsier, i alle
Lommer; Pengene vare forsvundne. —- Med Herf-
iighed raabte han: "Ster Dul seer Du den for-
felgetide Djævell Hvad siger Du nu?" — «th
siger, svarede jeg, at det er ikke de forfie Penge
der ere stjaalne og bliver heller ikke de sidste." —-
Vi havde imidlertid ingen Lyst til oftere at prove
lignende Hjelpemidler, og den Desieit, fotn opstod
ved disse Penges Forsvinden, kostede os megen Moie
at datkke.
Theatret.
Repertoirer af 9de Mai.
Rudolph det hen i en Krog og· sagde: "9»lyinpherr Mands dm 12 Mai Fismdagem
iies Dands er endtl Fortryllellcn et svkbli Hvad l Tiredag deri 13 —- Itdproven, og: JUMJUM
siger Dii nu? Er ogsaa dette naturligt?" —- "Det I d v 16 Sved Ytdeeefkavorhearrer·
er kuit altfor naturligt at Glas og Poreelain gaaer; » as M — Ma? k-
istokker, at vore Meubler kan vare afblegede i vort - Umdas Vm 17 — Om har dekte«
forrige Logis, hvor Sol og Luft havde frit Spil;· · .—..—..-
sligt beintrrler man forst naar alting kommer paa:
Iorsendes, isolge Zongellg allernaadigst Tilladelse, med Posttn overalt i Danmark og Hertugdonimtrne«
Trykt hat Direeteur I. Hostrttp Schitltz, Kongelig og Universitettssogtrokker.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
