Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1828.
Ng 38.
Kjbbcllljthlls
Post.
Mandagen den 12– Mai.
—-
Nedigeret af thk.—Heiberg.
Den magiske Nogle.
V.
Jeg troer alligevel at jeg med nogenledes let Sind
vilde taalt alle disse llbehageligheder, otn blot Ru-
dolph havde været i en bedre Sindsstemning, men
Bekymring for ham var min varsie Sorg. Saa
tungsindig, modloe, indsluttet i sig selv, som han
var, skulde ingen i ham have gjenkjendt den for-
dums elsivardige, aabenhjertige Rudolph N-.
Ofte kom hau forsi- hjem langt ud paa Natteti, og
faae da ganske forstyrret ud. Jeg vovede ikke at
ndfritte ham, især da jeg merrkede at han ugjerne
indlod sig i nogensomhelst Samtale. — Et sorgeligt
Lys opgik snart sor mig, da en Bekjendt, som boede
paa Christianshavu, handelsesviio spurgte mig:
"Hvor har dog Rudolph N — sin Gang udei
mit Nabolag? Jeg har flere Gange i denne Tid
medt ham om Aftenen meget sildigt l Nærheden af
tydsk Kirke." — Næste Aften, da jeg kotn hjem,
og ikke traf ham, gik jeg efter dette Lys ud til tydsk
Kirke, og saae til min Skrak mitt ulykkelige Ven
gaae og lede paa Jordeli, og rage med en Stok i
det Gruus og de Stene, sotn ligge omkring teet
ved Kirken. Han var faa fordybet i denne far-
tviolede Leden, at han ikke bemærkede mig, førend
jeg talede til ham. — "O Gud! raabte jeg, Dit
leder efter den usalige Nogle l" s- ’«Tysl’« sagde han,
——
Udgioen as Ferdinand prinrziau.
J-
tog mig taus under Armen og gik hjem med mig.
Her smeltede endelig hans i saa lang Tid forstenede
Sind, han var bevæget, og paa ny den Gamle-
"Kjaere, trofaste Staldbroder, sagde han: misfor-
staae mig ilkel Ja, i mangen Nat har jeg sagt
denne Nogle, som jeg kastede fra mig i et overilet
Øieblik, men ikke — det forsikkrer jeg Dig, og Him-
len er mit Vidne — ikke for at ile til det natlige
Steeone. —- Nei, aldrig mere kunde jeg sont El-
sker nærme mig Attra. — Det er ikke Kjærlighed,
ikke det jeg kalder Kjærlighed, som forbandt os.
Ktin et Øieblik haabede jeg i hendes Arme at glemme
en hemmelig Smerte, som lange har fortaret mig.
Men besynderligt nokl siden jeg kastede denne Nogle
fra mig, feiet jeg dog hvor langt det er fra at
him nogensinde kunde blive mig ligegyldig. Den
inderligste Medynk griber mig, naar jeg tanker paa
hende. Det arnie Barn, vist nok et Offer sor en
eller anden graeselig Ulykke, er derved faldet i Han-
derne paa det gamle Uhyre, der har indviet dette
skjønne Væsen i sine dunkle, forbrhderste Kunster.
—- Neesten hver Nat seer jeg hende iDromme, jeg
synes, hun er kommen i Ulykke for min Skyld, og
da fortvivler jeg. — Ikke saaledes burde jeg have
brudt vor Forbindelse; jeg burde gaaet til heude,
givet hende Nøglen tilbage, viist mig som en Ven,
ikke sosn en Fiende, og sagt hende et artigt Farvel.
Hvad jeg nu gjorde, var ikke mandige, end sige
ridderligt, ja ikke engang utenneskeligt.»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
