Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
tereno flydende (geläuskge) Pen fortallerz lmen paa
en ofte vrang og ntilforladelig Maade — vilde den
thdske Kritiker have tilfoiet, om han havde varret
hjemme i Kilderne til Romanett) at hine Billeder
vel ville skaffe Romanett sine Lasere." Men langt
mindre Paastand kan den gjort paa hiin «Konstens ’
indre Harmonie," som den tydske Oversætter (eller
Cirerforteeller« som hatt selv kalder sig), Profes-
sor Krufe, har tillagt Romanen i sin Fortale.
Sikkert har det kostet Forfatterett ualmindelig Flid
og tnegen Anstrengelse, at knytte alle disse mod-
strarbeude Facta, de adskilte Steder, deit umaade-
lige Rigdotn paa Begivenheder i saa langt et Tide-
rum, i en Række efter hinanden, og deri at ind-
digte den private Historie, sem en Roman tnindst
kan undvatre. Men hiin hoiere Harmonie-, hiin
Konftnereno Reproduetlon, hvori man bliver
vaer, at det historiske Factum , uagtet al Troskab i
dets Væsen, dog er et Foster as Digteren, har For-
satteren ved sin Flid endnu ikke tilkaempet sig. —
Tvertitnod ligger Alt endnu alt for broget kastet
imellem hinanden (’liegt Alles zn bnnt dnrch tin-
ander gebrdckelt"). Historien er endnu ikke bleven
digterisk fordoiet. Det var alt for tung en Opgave
for en svagelig Mave. Forf. har, naar han vilde
levere et Konstvatk« holdt sig alt for strengt k) til
den historiske Troskabs Fordringer, for hvilke altid
hiitt anden Fordrittg, den poetiske Sandheds, maa
have Fortrinttet. Øiensnnligen har W. Seotts
Exempel ogsaa tilskyndet den danske Digter til denne
Lustrering af en glimrende Periode i hans Fordrer
lands Historie; mett den store Misforstaaelse, sont
andensteds har truffet den skotske Digtere Timelig-
nere, har hiin heller ikke undgaaet. Han har reent
overseet, hvorledes W. Seott, i det mindste i hans
bedre Romaner, ikke fortæller Fortidens Begiven-
heder ud af Kronikerne, og med poetiske Zirater knytter
dem sammen; men hvor felvstarndigen han fremstil-
ler en Digtning, ndsprungen af en aandelig Be-
skuelse af Historien ").
Alt formeget minder denne Valdemar os om
de bervgtede historiske Romaner fra den Fehlerske
Periode. W. Seott har igjen bragt den historiske
Roman til 2Ere, og hvad han har gjort, skulde
tnau agte. Mett at fortarlle Kong Valdemars hele
lange Regieriug, kan aldrig blive Opgavett for en
Roman , dersom denne vll vare noget andet, end
at trakke piquante og ikke piquante Seener paa en
Traad ti la Schlenkert.»
Naar Forf. as denne Bedonunelfe iavrigt fri-
kjtnder Hr. Jugrntann for "de overdrevne roman-
agtige Eventyr-, som de eerlige historiske Helte i hine
enortne Fortællinger (Feßleri eller Schlenkerte?)
maae gjennemgaae« — naar han siger ot, at der
«) Stundonr derimod tvertimod altfor kost, eller rettere aldeltz
l t-
«) Moz- xnuorruliqne dermed Ret-d. Tidsrrift« 2 Bd· S. Om. 261
og . r.
hos Ingemann ingen »Rcedselobnler" forekomme,
"ingen natlige Uveir; men at alting gaaer meget
terligt og naturligt til:’· saa maae vi tilstaae, det
lfalder os vanskeligt at troe, han har holdt ttd at
letse Romanen Blad sor Blad igjennem, eller at
forklare hine Yttringer anderledes, end at han maa
have oversprnngrt Troldmandsscenen og Brandrn
paa Sabhgaard, Havfruens Dandsen paa Tilje for
Dronning Dagtnar, Arnfridtl Diplomean ved hsk
lns Dag i Kong Valdemars eget Lonkammer (ttage
tet Kongerne virkelig allerede dengang baade havde
Livvagt og Rigsxklrtlpiver eller Brevgjemntck), Maa-
den hvorpaa batt igjett mister de stjaalne Brevskaberz
Bistvp Peders salto mortale til Hest om Natten
ned sra en slippe —- og mange flere Eventyr, hvori
det forekommer os, ikke at gaae ganske arrligt og
naturligt til. — Vi kunne heller ikke ganske gjen-
sinde den seslerske Retninifcenz; ligesom vist og-
saa denne Forfatter, med alle hans Feil, har ulige
rigere Phantasie og mere historisk Kundskab, end
Hr. Ingematttt. —- Men foruden andet af den tyd-
ske Koustdommetk Bemærkninger sinde vi hans Slut-
ning fuldkommen anvendelig: ’·Men da vi, efter
andre Arbeider, troe at have detuarrket et virkelig
poetisk Talent hot Forfatteren, vilde det vare be-
dre for dette, dersom han trak sig tilbage fra
den historiske Roman- i det mindste af stlg Art-
som den, hvormed han her har begyndt sit
Arbeide." A
— «-
Theatret.
Repertoirer af tods Mai.
Maudas den 19 Mai Barbtren i Sevillen
Tiredag den 20 —- pigen fra Martenborg.
Onsdag den 21 Freyao Alter (for Toridags
Adonnenterne). ·
Tvrodag den 22 —- Brauntwcomp., o : Inert-
gnen ved tkloetsgaborhew
kkc .
t
Iredag den 23 Den hvide Vantr.
Avertissemenn
Af DetKongelige Theaters Reperroire er udkommet-
Nen 1. Emilie Galotti. 24 s-
No. 2. Pathaen i Snreonr. s k. » ·
Ro. s. Landebnyangerindrrne, Svagesptl 12
Arter, med Musik as Fioradantl, over-
lat as I. L. Hriberg· 14 s.
Faaeo hos Billeocatsertren i Theatrets Fat-fal, og
hos Underttgitede. · »
i Ferdmand pruttzlan,
l Øiet-let af vidumsatgadeu rs»a»Ivrtunstraeden
No. led, anden hat-
Forstndee» lfolge Zongellg allernaadigst Tilladelse, med Hosten overalt i Danmark og Hertugdornnttrttr.
Trykt hos Dlrettenr I. Hostrup Schultz, Kongetig og natrersitettktktogtrvkktr»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
