Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
bliver Refostatet heraf lkke meget trosteligt for
Bogen.
Den Roes, denne faaer i en (i sig selv ube-
tydelig) Anmeldelse i et nvlig begyndt engelsk Tids-
skrift lFokcign Ret-ivre- and conlincntal Misccllany
No. 1. p. 235) er heller ikke uden træffende Dadr
del; men mere endnu end denne rammer Indtryk-
ket, som Reeeusenten i England har modtaget af
Bogens Helt, den valdige Valdemar. Istedetfor
tlie migbty, lkte glorious, tbc victorions Kin»,
eller deslige, som vi Danske i det mindste dog gjerne
havde seet, at man i England havde kaldt vor Val-
demar Seier: er han der ikke bleven til andet, end
tlie Bckle King (den ustadige, vergelstndedr Konge);
og skjøndt Hr. Jugemann neppe vil eller kan pro-
testere imod eu udenlandsk Retensent, der udentvivl
for ham maa blive en af de meest evmpetente Dom-
mer-e, og i det mindste i bemeldte Tilfalde har seet
og ltest meget rigtigt: troe vi dog, at Historieit vil
indlagge en ligesaa kraftig Protest imod den Inge-
utannske sit-leie Kiug Waldemar-, som det nerer-
rende Frankrige imod Shakspeares Yttring:
Roman-bar skee-rc rve tre-,
ln Ftsnco, srnonsot s Fods-. vansering nntion.
Endvg enten indeulandsk Bcdornmelse, der paa
en Maade skulde opveie den «frie Dadel," maa man
sige, at otn dens "Roes er reen," saa er den idet
mindste saare blander. Thi vel hedder det der: »at
Forfatteren har betraadt en Baur, der maa kunne
fare ham til det sortrtrffelige, naar han vedbli-
ver at vandre derpaa;» men tillige, at vi paa
denne Bane "ikke saa gjerne see Forsattereii gaae
paa Soiker,·’ eftersom "Tideti selv gaaer paa Ko-
thurner3" en saa rigtig og charakteristisk Bemærk-
ning, at den upaatvivlelig tnaa og boe "vaere For-
fatteren kjarkoutmen paa denne hans Vandritig··
(netnlig gjennem den danske Romanriproduetiow
ifald ellers et godt Ord hos ham kan sinde et godt
Sted. — Videre hedder det i denne Reeension om
Charaktererne: at "adskillige af de vigtigste ikke ere
tegnede med Sandhed, ja vel neppe med Sandsyn-
lighed nok;" at Digteren ei havde burdet "smigre
vor modefvge Tids Uvane, at bedomnie Manden
efter Kjolen" (en llvane, som forresten vor Tid for-
holdsviis vel ikke har meer af, end enhver aldre)
"ved hellere at vise pynteilge Skaller (spersonernes
Drapering og Romanens overflødige Dragtmaleri)
end safrfulde og kraftige Kjernee (rigtige og be-
tydende Eharatterer); at det Overnaturlige i Ro-
manen indtrader paa en helst uheldig Maade; at
Lastrens Interesse (rettere Nysgjerrighed) bliver
vakt for alt for mange Personer l Romanen, og
tilfredsstillet ved alt for Faa lja Faa!); at deri
i Romanen er ’«begyndt paa altfor meget, og fuld-
endt alt for lidet" — eller «’tegnet for mange Om-
rids eller Coutourer, hvortil Farverne, der skulle
give dem Liv, Betydnitig og Ynde, mangle« (ja
tilvisse tnaugle!). Disse-, med endnu en heel Deel
andre, og betydelige ildserttelfer, som man kan lase
i den dauste Literaturtidende (1827. Ro.48) har
Ree. vel villet ophteve ved den Forsikkring: "at No-
mauen har mange smukke Steder, og kan lases
med stor Iovnoielse«’ (en Formel, der vel me-
get erindrer om Elem. Marots bekjendte: "aii ela-
meursaul, lo tncillems lils du monclei«·) foruden
anden beharig sordeelt Roes og Anbefaling -Men
vil man gjort sig den Umage, noget opmærksomt
at gjennemleese denne Recension, saa vil man upaa-
tvivlelig finde, at af dens dobbelte Bestanddele er
den, der indbefatter, hvad en Rceensent af Verden
og god Tone har at sige en Forfatter, hvis Værk
gjor Lykke og er i Mode, unegtelig til Fordeel for
Romanens» tnen katr man finde dette om Recensto-
nens anden Bestanddeel, eller hvad den indeholder
af egentlig Kritik, maa det ligge uendelig dybt
skjult. — Saaledes er virkelig, endog bemeldte Re-
eension, der udtrykkelig blev skrevet med Forsæt at
beromme og at opveie Dadel fra andre Kritiker, i
sig selv ilke falden saa forskjelligt ud fra en Krikik
over thnauen, der nylig i et af vore Blade sit
Ord for at vare skarp og ukjeerligz men strar
derpaa blev sorsvaret som snild og lemseeldlg «);
hvoraf kan lettes, at man ei alleue over den tit
omtalte Roman, men ogsaa over dens Bedommere,
kan hore »de forskjelligste Domme."
Af saadanne Bedsnunere er nu atter ganske
nylig een fremtraadt i Tydskland "), der, som Ud-
lttnding, er fri for alle Motiver til enten at vare
ukjrerlig eller lemfaidlg« og virkelig er ingen af
Delette. Hals negter f.Cr. ikke Romauen den For-
tjeneste-, "at vare skreven med en kvdsk Pen," og
derfor (tned Hensyn paa Savelighedett) at veere
fuldkommen uskadelig; han tillægger den endeel
’·poetiske Billeder for det historiske Seilleben,
som robe Forsatterens Talent fra andre Sider" —
linen desværre: "2llle disse Momenter, som havde
skullet fore Digteren videre, forsvinde som Lvne
glitnt (blitzen ab) uden at der udvikler sig noget af
de heldigt fundne Spor’«); han mener ogsaa: «at
den kan og vil give en behagelig Lecture for det
større Læsepublieum" chvilket Erfaringen hos os
fuldkommen har bekrastet). Men ievrlgr stemmer
hans korte Kritik saa ganske overeens med Resul-
taterne af den udforlige, man har leest i et dansk
Tidsskrist, at her aldeles ikke bliver noget Bidrag
til «den store Forskjellighed" iOmdotnmet over
Routanem
Det hedder saaledes: At den Række af inter-
essante Billeder, som iBogeri gjrre os bekjendt med
mange af Nei-dens Cgenheder, med mangt et
Sagn, mangen Skik og Begivenhed, som Forfat-
« Skilderi af Kiedenbavn· No. P o 35.
03 Breiner fur utecarifche uuterdaltkism Ro. w- 28 April kM
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
