Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
nDe maa vide, mine Herrer, sagde han: der
er et Menneste, som jeg siet ikke kjender, men sont
er den eneste der har looformeltg Ret ttl min Prtnr
eipalo Hr. L—’s Efterladenskab og store Rigdotnz
og ttu vilde den retskafne Doctor og jeg saa gjerne
at han skulde gjore Ret og Retfærdighed, medens
han endntt kan. Gud give-Lykke derttll« sagde han-
og foldtde Heeudernr. Efter et lidet Ophold ved-
blev han: "Ieg lan not taeuke, kjare unge Herr
rerl at naar De have hort tale om Hr.L-, saa
have De hvrt hatn astnale som en meget stet og hderst
gjetsrig Mand. Der er jo tugett ttdett Feil, men
De katt forresten troe mig, der t udogle·og tredtve
Aar har varet hans eneste Contptotrbetjeut, hans
eneste Fortrolige-, og jeg tvr gjertte sige hans eneste
Vrtt i Verden-. De kan troe ung, at han et- tneget
mere at beklage end at dadle, og jeg har ofte tantt
at ingett fattig Daglottner, der træller hele Dagen,
og gaaer httugrig tilsengs, oar halv saa ulykkelig
ved sin Fartigdottt, sotn Hr. L- ved stn Rigdom.
Helt har aldrig varet bange for at vove store Ca-
pitaler paa een eller anden Speculatton, og nu
kommer det forunderligste; naar en saadan Speda-
lation faldt slet ud —- som jo sjeldent var Ttlsalr
det — saa fortvivlede han rigtig nok i det Oiebltk,
han stk Efterretnittg dervtn, men otn et Par Dage
var den Sotsg dog sorvuttden. Lykkedeo den der-
imod, saa begyndte forst vor lllhkke. Den Uroligr
hed hatt da fotte ooer de Penge, sotn nu paa ttv
vare komne i hans Barge, dett martrende Raad-
vildhed om hvorledes han nu skulde anvende dem,
kan intet Menneste forestille sig. Pele Dagen sad
han i Tanker, og otn Nattett kunde han at lutter
Ængstelse ikke blive i sin Seng, tntttgit hele Hu-.
set omkring sont et Gjensaerd, det ikke har·9io t
Graven. Han ansaae sig selv for saa ulykkelig, «at
da her engang kom en gammel, sng og bltnd Tig-
ger, som jeg beklagede, sagde han: Hatt er dog ikke
neer faa ulykkelig som jeg, han har dog Sjæleev,
jeg er vis paa han sover om Natten. — Jeg veed
ogsaa vist, der ere gaaet stete Maaneder t Nad,
hvori Hr. L- ingen Nat har sovet, mensvrst mod
Morgenen er falden l et Par Timers ttroltge Slttmc
mer. Mangengang ttaar jeg laae i min bedste Savn,
blev jeg vakket ved at han kotu ind i tnit Kammer
og kaldte paa mig. Da sagde han sædvanligviis:
O Zathariasl hvor Du er lhikeltgl hvor Du saa-
dan kan ligge og sove saa svdtl Gttd give, jeg kunde
borte ttted Dig og vare i Dit Stedl Derpaajatte
han sig paa Kanten af min Seng, oreed sine Pau-
der, grad og sagde: Jeg ulykkelige Mands hvor
skal jeg hen med de forbandede Penge? — Jeg
folte den stvrste Medlidenhed med ham, og fandt
mig taalmodig i at vaage med ham. » Nu sortlagde
han mig alle sine Ideer og Spetnlattoner, men ved
enhver Plan tilfoiede han: Men det er ikle sikkert,
og optegnede da Krig, Mit-vatt, Skibbrud og alle
de Uheld, som naturligviis true ethvert Foreta-
gende af denne Natur. Undertiden naar han ret
jatnrede sig, prvoede jeg at gjore ham et andet Slags
Forslag. Jeg sagde da: Men min kjære Herrel
da Deres Rigdotn gjor Dem saa ulykkelig, og der
er saa Mangen den vilde gjtre lykkelig, saa mangt
et godt Brug De kunde skjænke den til, saa behold
saameget af den, som De rigelig kan leve as i Ro,
og stil Deut af med Restett. — Men saa loe han
og sagde: Du spvger med mig for at opmuntre
tnigl Ia, Du er en god Sit-l. — For et halvan-
det Aarstid siden, var han meget shg, og ingen
troede, han havde levet. Da han kont sig af denne
Sygdom, var der ligesom foregaaer en Forandring
i hans Sittd. Han drog sine Penge ud af al Han-
det og satte dettt i Sikkerhed, for, som han sagde,
at faae Ro i sin hoie Alderdom. Nu haabede jeg
paa bedre Dage, ntett tvertimod, det blev varte end
nogensinde; thi nu gik alle hatls Tanker ud paa,
hvortil han skulde testamrntere siu Formue. Han
gjorde brstattdig Udkast til et Testament, og tilin-
tergjorte det igjen for at gjare et nyt, som havde
samme Skjæbne. Hals testamentcrede, for Erem-
pel, en offentlig Stiftelse her i Bhett; men naar
han havde beseet denne Stiftelse, og erkhudiget sig
ret ont den, tnishagcde den ham, og saaledes gik
det dettt alle, den ene efter den anden. Tilsidst sit
han dog gjort et Testament, men som var det uri-
meligste as dem alle, og sont han ogsaa, efter kort
Tids Fortab, meget angrede, uden dog at kunne
blive enig uted sig selv om at tilintetgjort det, af
Uvished om hvad han skulde satte i Stedet. —-
Gnd veed, hvor hjertelig jeg da tiltaledc hatn, og
erindrede ham otn hans eneste retmeessige Arving,
men saa blev han vred og sagde: Vil Du holde
med mine Udenuer? Skal min suttrr erhvervede
Formue komme i min gamle Fiendes Hænder? —
Nu sov han aldrig mere nogen Rat, hatte llro og
Sjerleangst udttrrede ham ganske, og jeg tænkte oste
at han snart maatte dve; ogsaa larttgtes han selv
efter Dvden, og den Tanke at komme til at sove
rolig, syntes at iudbefatte alle hans Qusler. Der-
for laae det ham, naest hans Tcsiatnrttt, allermeest
paa Hjerte, hvor han skulde begraves, og til dett
Ende besaae han alle aabne Begraveller i alle Byen-
Kirker. J Jorden vil jeg ikke puttes ned, sagde
han: jeg vil udsage mig et godt Sted, hvor jeg
kan ligge godt og sove iFred. — Men her gik det
ligesom med de offentlige Stiftelser« intet Sted svu-
tetl ham godt nok. Capellet under Fredriks tydske
Kirke havde han hvrt tale om, og nu vilde hatt en-
delig derud og see det, uagtet alle mine Forestillin-
ger og Paamindelser om Dettvrens Forbttd mod al
Anstrengelse. I hele den forlobne Nat gik han om-
kring, han var saa svag imorges, at han neppe
kunde tale. Ikke desmindre maatte jeg bekventme
mig til, endnu for det blev Dag, at begive mig
med ham paa Veien, og det tilfode; thi en Vogn
vilde han paa ingen Maade lade hente. Jeg be-
der Dig, Zaehariael sagde han: jeg beder Dig sole
mig endnu denne ene Gang. Det aner mig, at
naar jeg har varet derude, vil jeg faae Ro. —
Og, tilføiede Zaehariao med et dvbt Suk: Denne-
gang var vel ogsaa hans Anelse rigtig."
Saaoidt var Zacharias kommen i sin Fortalr
ling, da i det samme Notaritts og Advotatett kom,
og et Par Minuter senere traadte den Geistlige ind
til os. ·Han nærmede sig til Rudolph og mig, og
spurgte: «Hvilken afDettt, mine Herrer, repr. tll-?-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
