Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Secretair-en, et Navn, som medrette kun tilkommer
Falco sckpentat—ius. Forrestett er der intet mar-
keligt at sige om den. ·
o. 2. Kyst-os Torktkl«s, paa Dunst: Tor-
kilsAnd, ogsaa BadesTorkil (fordi den veder-
qvæger sig ved Bodett, dog kun i smttdsige Vande),
kjendelig paa sine temmelig lattge Been, sotn ere
blaastribede under Knæet, og sorte ned imod tar-
su5. Denne And er meget arrig og irritabel, hvor-
for den heller aldrig bliver sted, og dens Kjvd er
haardt og seigt. Den duer saaledes ettdllu mindre
til at spise, ettd den forrige, og utan kan sige om
den, sotn Henrik siger om Jerouitnus i Abracadar
bra: «Tilmed treenger vi ikke til at tede elt gamtnel
Mand,«) thi her er sristt Kjod nvk·paa Torvet."
— Af denne Grund katt man da ogsaa kjvbe den
for en Stik. Jkke dcomindre er den i natur-
historisl Henseende ntarkveerdig· En fransk Kok,
som besad et Individ as denne Art, har fortalt
mig, at den i silt Forsingenhed aad alle hans Spi-
sesedler op, og folte sig mættet af at have de sraustc
Navne i Maven. Samme Kok havde tillige kjendt
dens Forældre, af hvilke den gamle Andrik engang
havde slugt et heelt Eretnolar af Horatiulys og
givet det fra sig i en Tilstand, hvori det —- mit-a-
bilc diotu —- faudtes velsmagende af Ungen, som
ved denne Leilighed formodtntlig tanktet "Snavset
er aldrig saa tyndt, at det jo er tykkere en Vand-»
s— Dette gav mig Anledning til ogsaa at vælge
denne Specics til Experimentat.
No. 3. Kaar Quis? paa Dansk: Mai-
And, Mai-Gaa5, kjendelig paa sin Hale der er
dannet sotn et SporgstnaalscTcgtt. I vennc sar-
egne Consortnatiott synes at ligge en dyb Natur-
Allegorie. I det nemlig denne And eller Gaa-3
spørger just med Enden, saa antyder den derved,
at den ogsa.«l helst modtager Svaret paa samme
Sted. Forrestett er den ett Trakfttgl, sotn forlader
os i Mai, dog ikke forend Engeue ere blevne hvide.
Saalænge de kun ere groltne, antager den detn for
Andetnad, og slaaer sig til Ro. Den gjor et Slags
Overgang til Sangsuglene, thi den synger noget
bedre end en Krage-
Disse tre Speeies valgte jeg til mit Experi-
ment, og iagttog derved følgende Forholdsregler.
Jeg lavede en Bolle af critisk Meel, sotn iforveien
var gjennemtrængt af Spiritus, tlzidiose to Jugre-
dienser er nastttt« ufordoielige for kudernm Der-
paa kastede jeg Ballen til dem, efter at jeg forst
havde bundet en lang Traad ved dett; og seel jeg
havde den Satisfaetion, at alle tre Ænder (nattte-
ligviis successive) slugte Bollen, og bleve han-
gende paa Traaden. Ja ikke ttok dermed; men
Auas Copistv, som havde varet den forste, singte
nu andett Gang Bolleit, og derpaa suceessive de
andre To, saa at de nu alle hænge paa en dobbelt
Trago; ja, Anas copidta, sotn utt atter staaer
for Tone, er allerede ifærd med at begynde den
tredie Omgang-
Skulde Nogen tvivle paa Sandheden as dette
mit vellvkkede Crperiment, saa forbinder jeg mig
til, hver Tirsdag og Fredag Aften at forcoise det
» Mai "Jlllds’«
levende Hals-haand, sotn leg, i Mangel af anden
Bestemmelse, og til Ære for Ændernes bedste Ree-
ringokilde, vil hænge om dcn ved on anden Leilig-
hed omtalte Vettne Cloaeinas Billedstvtte»
Doetoren fra No. 89 i forrige
Aargang.
Theatret.
seeiao Alt-an
En lang Crilik over dette Stykke er oversivdig,
efterat Publietttn ved den sorste Forestilling har yt-
tret sin Kjedsotmnelighcd derved, og allerede ved den
anden sattdt sig befviet til at tnode i usædvanlig
ringe Masse- Mattge, sont i deres tidligere Ung-
dom havde latst Freias Altar med Fornoiclse, for-
undrede sig over dette Stykkes totale Mangel paa
seenisi Virkning, og dog er intet lettere end at for-
ene denne tilsyneladende Modsigelse. Freias Alter
kan tnore ved Læsningen, fordi det er ftlldt af Lu-
ne, og indeholder, skjøndt blandede med en betyde-
lig Mattgde Platituder, en Deel eotniste Indfald,
men det kau neppe tage sig ud paa Stenen, efter-
svttt det besidder den samme Feil mod det Deatna-
tiskc, som Digterens andre Værket-, kun i en end-
nu langt hviere Grad, nemlig Mangel paa Erkjen-
delse af den dratnatiste (og her isærdeleshed dett to-
miske) Digtekunsts Grændser, altsaa hvad jeg alle-
rede lilsortt har kaldet Digterens Mangel paa Jev-
nie. Ligesom denne Mangel viser sig i hans tra-
giske Værker derved, at han aldrig kan faae sine
Personer adle og rvrcnde nok, saa viser den sig
her derved, at han aldrig kan faae dem evmisle
nok, og derfor overdriver sit Lune til den Grad,
at dett evtnisce Virkning gaaer tabt, af lutter Att-
strengetse for at frembringe den. I Sandhed, der-
soln tnatl betragter Freias Altar som et Slags umid-
delbart Dranta, hvori Personertte omtrent have
Lov til at sige alt hvad der falder Digteren ind,
forudsat, at han tteukcr som rtt Digter, saa er
Freias Atter ikke saa gansir forkasteligt. Men skal
det, hvilket er Hensigten dermed, høre til een af
de speciellere og mere begrændsede drautatiste Digt-
arter, hvis Bestemmelse tr, ikke blot at lascs, men
at sveeslilles paa Scenen, saa svarer det næsten
ikke til cn eneste af de Fordringer, sotn tnan her
er forpligtet til at gjort-. Saaledes, for at berøre
et væsentligt Punkt, sindes der, saa at sige, slet
ingen Charaeterer deri, og dette er ikke saaledes
at forstaae-, som om Charactcrtrnes Moment var
kun lidet udviklet, for derved at give Plads sor
andre Udviklinger, hvilket meget vel kunde forsva-
res. Nei, Characterernc ete tvertimod udmalede,
tnett udmalede med en saa grov Pensel (i samme
Betydning, hvori dette udtryk forekommer i Cork
reggio, thi Forfatteren synes virkelig at drive alle
sine Personer med en Pidsk, for at faae dem til
at springe ret haitiVeiret), at de ved lutter Grov-
hed i Trakkene ere blevne modsigende og umulige
Catritaturer. Stytktts Dialog er ganske lempet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
